I Vendsyssel er arkæologerne travlt beskæftiget med at udgrave og undersøge en mark, der længe har ligget gemt væk under Hirtshals’ sandede klitter. En mark, som ser ud til at stamme fra middelalderen.
Opdagelsen af marken vil ikke kun kunne fortælle arkæologerne om, hvilken type plov der blev benyttet, og hvilke afgrøder man såede. Den vil også være med til at give et indblik i, hvordan landbrugslivet så ud i Vendsyssel på den tid.
»Det er rigtig spændende det her. Ikke bare fagligt, men også administrativt, da vi nu ved, at det er et område, vi skal være opmærksomme på, når der bliver bygget nyt,« siger Sidsel Wåhlin, som er udgravningsleder og museumsinspektør for Vendsyssel Historiske Museum.
Marken stammer fra middelalderen - eller tidligere
»Vi ved ikke præcis, hvor gammel marken er, men vi kan se, at de marksystemer vi har fundet, må stamme fra middelalderen, hvis ikke fra tidligere end det. I 1700- og 1800-tallet henlå området som sandklit og uopdyrket hede. Vores mark er derfor ældre end det.«
»Vi har taget prøver for at se, hvor meget marken har været gødet, så vi kan se, hvor meget den har været brugt, og hvad den har været brugt til. Vi har ikke så god viden om marksystemer og landskaber fra den tid, og om hvordan landskabet så ud i den ældre middelalder i Vendsyssel. Men den mark, vi har fundet, vil kunne fortælle os om landbrugssystemet, og om hvordan landskabet var dengang,« siger Sidsel Wåhlin.
Marker med flad agerstruktur er et særligt fund
Sidsel Wåhlin forklarer, at marken er pløjet med en muldfjældsplov, som er en plov, der vender jorden på samme måde, som de nutidige plove gør.
Den fundne mark er en mark, som har en flad agerstruktur, hvilket betyder, at den selv har kunnet dræne sig for vand, og fugte sig selv.
»Det har ikke været ualmindeligt med flade marker, men det er marker, som vi ellers aldrig finder, da de normalt er pløjet op på nuværende tidspunkt.«
På marker som derimod har en højrygget agerstruktur, fungerer agerren som dræn for marken. Og de er ikke nær så sjældne at se i landskabet, hvis man kigger efter.
»Vi kan nogle steder se højryggede agre som konturer i landskabet, men vi vil ikke kunne se pløjelinjerne, hvis vi graver ned i dem.«
Marken er blevet overtaget af fygesand
Sidsel Wåhlin fortæller, at det er et særsyn, at man finder middelaldermarker, som er i så god stand, som den de netop er ved at undersøge.
»Vi har registreret marken over et stræk på 100m på tværs, og afdækket den i op til et 7m bredt udgravningsfelt. Middelaldermarker er typisk væk nu, fordi det jo er det samme stykke jord, vi pløjer på i dag. Men fygesand har overdækket denne mark, og den er derfor ikke blevet brugt siden.«
Siden bonden valgte at opgive marken tilbage i middelalderen, er den blevet tildækket af mellem 1 og 4 meter flyvesand, som har bevaret plovsporene, så de er, som de var, da bonden forlod dem.
Arkæologerne snitter marken på tværs af pløjeretningen og kan dermed få informationer om de individuelle agres dyrkning, og om hvordan de er gødet. (Foto: Vendsyssel Historiske Museum)
Arkæologer fra Vendsyssel Historiske Museum i færd med at tolke middelaldermarken. (Foto: Vendsyssel Historiske Museum)
Arkæolog er ved at fjerne pollensøjle, som bruges for at fortælle, hvilke afgrøder der har været dyrket på marken, samt hvilken natur den har været omgivet af. (Foto: Vendsyssel Historiske Museum)
Middelaldermarken gemmer på nogle flotte pløjehorisonter, som er blevet pløjet med en muldfjældsplov med et skær på 10 tommer. (Foto: Vendsyssel Historiske Museum)
Pollensøjle.
