I Grønland findes en unik slædehundekultur med det højeste antal slædehunde i Arktis. Men både slædehundene og den højt specialiserede teknologi og viden, som er knyttet til deres oplæring og anvendelse, er i fare for at forsvinde.
I løbet af de sidste 20 år er der sket mere end en halvering af den grønlandske slædehundebestand. I dag er der omkring 15.000 slædehunde i Grønland, men tallet er stødt faldende.
22 nye anbefalinger om bevaring og udvikling af slædehundekulturen i Grønland og det øvrige Arktis skal forsøge at modvirke udviklingen.
Anbefalinger skal redde slædehundekultur
\ Arctic Nomads
I slutningen af 2016 blev den internationale konference 'Arctic Nomads' om slædehundekultur afholdt i den grønlandske by Sisimiut.
Her var deltagere fra Canada, Rusland, USA, Grønland og Danmark. Det var på denne konference, at de 22 anbefalinger til redning af slædehundekulturen blev udarbejdet.
Se alle 22 anbefalinger her.
Den danske professor ved Statens Naturhistoriske Museum Morten Meldgaard var med til at formulere de 22 anbefalinger.
»Formålet er at finde nogle veje fremad for at skabe en bæredygtig slædehundekultur. Anbefalingerne henvender sig både til samfundets beslutningstagere og til hundeslædekørerne selv. Håbet er, at de kan hjælpe med at sikre hundebestanden og kulturens overlevelse,« fortæller han og fortsætter:
»En del af diskussionen forud for anbefalingerne gik også på at se fremad mod slædehundens moderne funktion i et Arktis, der præges af global opvarmning. Traditionel fangst og fiskeri er under pres, så vi skal finde nye måder at bruge slædehunden på. Der er mange muligheder. Slædehunde kan eksempelvis bruges som turisttransportmiddel, som kompagnon til turister i fjeldet eller som hjælper til handicappede børn.«
Seniorforsker ved Naturama og ekstern lektor på Syddansk Universitet Thomas Bjørneboe Berg har forsket i arktiske økosystemer i 25 år, men var ikke med til at formulere anbefalingerne. Han er dog begejstret for dem.
»Det er et vigtigt emne at tage op – ikke mindst set i lyset af de udfordringer som klimaændringer og øget brug af snescootere påfører slædehunden, og som dermed truer dens fremtid. Anbefalingerne har mange relevante aspekter med både fra kultur- og naturvidenskaben. Jeg er glad for tværfagligheden, og at de både har medtaget fokus på at etablere en stolthed omkring slædehunde, deres dyrevelfærd, slægtshistorie og kulturarv,« siger han.
\ Læs mere
Flere årsager til faldende slædehundebestand
Der er flere årsager til, at slædehundebestanden i Grønland er drastisk faldende og den unikke kultur dermed truet, fortæller Morten Meldgaard. Han nævner følgende fire:
- Havisen smelter som følge af den globale opvarmning og opvarmningen af havstrømmene, der løber langs de grønlandske kyster. Dermed kan de lokale ikke komme ud på slæder og bruge dem til fiskeri og fangst, og derfor reduceres antallet af slædehunde.
- Snescooteren vinder frem som konkurrence til hundeslæden. I modsætning til slædehundene kræver scooterne hverken fodring eller opdragelse.
- Hundefoderpriserne stiger. Det skyldes blandt andet, at det fiskeaffald fra fabrikker, der tidligere var billigt hundefoder, i dag eksporteres som mad til mennesker. Dermed er hundeejerne nødt til at købe hundefoder i butikkerne, hvor det er dyrere.
- Slædehundene er udsat for smitsomme sygdomme. Grønlands Selvstyre har som følge heraf afsat ti millioner kroner de næste tre år til et vaccinationsprogram.
Hovedfokus er på kulturarven
De 22 nyformulerede anbefalinger er inddelt i et internationalt, nationalt og lokalt niveau og fokuserer især på at få og fastholde viden om og formidle kendskabet til den unikke grønlandske slædehundekultur.
Eksempler på anbefalingerne er:
- Slædehunden skal indlemmes som UNESCO kulturarv
- Der skal udvikles undervisningsmateriale om slædehunden til folkeskolerne
- Det skal være muligt at købe merchandise og slædehundesouvenirs for at synliggøre slædehunden for turister.
Se alle anbefalingerne nederst i artiklen.
»Mange er ikke klar over, hvor fantastisk unik slædehundekulturen er. Den er en del af den grønlandske identitet, over 1000 år gammel og den største brugshundekultur i verden. Genetisk er slædehundene også utroligt stærke og modstandsdygtige. Vi kan være meget stolte over at have en levende slædehundekultur, og den skal vi fortsat værne om,« siger Morten Meldgaard.
Thomas Bjørneboe Berg fremhæver også kulturarven.
»Den grønlandske slædehund skal først og fremmest bevares af kulturelle årsager. Derfor er det vigtigt at holde grundstammen af slædehunde så tæt på de oprindelige forfædre som muligt og fastsætte en høj mindstestandard for deres forhold. Det er tydeligt, at anbefalingerne har det for øje,« siger han.
De 22 anbefalinger støttes af QIMMEQ-projektet, som er et dansk-grønlandsk tværvidenskabeligt forskningsprojekt, der udspringer af universiterne Ilisimatusarfik i Nuuk og Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.
\ De 22 anbefalinger
Internationalt niveau
- Vi betragter slædehunden som en vigtig del af vores fælles kultur
- Vi indlemmer slædehunden som UNESCO kulturarv
- Vi vaccinérer alle slædehunde og blander ikke slædehunden op med andre hunderacer
- Vi indsamler ord og termer blandt inuit, der vedrører hundeslædekørsel
- Vi skaber film, bøger, nye fortællinger, og vi genopliver gamle myter med hundeslædekørsel som omdrejningspunkt
- Vi danner netværk for nationalt og internationalt samarbejde mellem hundeslædeforeningerne
Nationalt niveau
- Vi udgiver instruktionsmanualer i pasning og pleje af slædehunde og opretter rådgivningscentre for slædehundeejere
- Vi uddanner dyrlægeassistenter og styrker tilsynet med slædehunde
- Vi udvikler undervisningsmaterialer om slædehunden til folkeskolerne
- Vi skaber bedre vilkår for at opnå licenser for turistkørsel med hundeslæder, og vi giver slædekuske mere i løn for at køre med turister
- Vi giver tilskud til hundefoder for slædehundeejere
Lokalt niveau
- Vi fjerner slædehundene fra isolerede hundeområder og flytter dem tilbage i byerne tæt på deres ejere, og vi sørger for god infrastruktur og nem adgang til hundeområderne
- Vi giver ældre mulighed for at videregive viden om hundeslædekørsel til vore børn og unge
- Vi oplærer vores børn i gamle metoder indenfor jagt og fangst fra hundeslæde
- Vi laver sommerskoler for børn, hvor de lærer at passe slædehunde
- Vi er åbne omkring evt. misrøgt af slædehunde
Andet
- Vi skaber stamtavler over vores slædehunde
- Vi bruger slædehunde pædagogisk. Vi giver f.eks. handicappede børn en slædehundeven
- Vi smider ikke mad ud! Restauranter, supermarkeder og institutioner donerer madrester til slædehundeforeninger
- Vi laver merchandise og slædehundesouvenirs for at synliggøre slædehunden for turister
- Vi udnytter slædehundepelsen og skaber klædningsstykker og tilbehør af den
- Vi indfører professionelle park rangers, som arbejder med slædehunde, som kan komme i praktik hos hinanden på tværs af landegrænser
\ Følg løbende med i QIMMEQ–projektet
Efter beslutningen om at støtte op om slædehundeanbefalingerne har QIMMEQ–projektet med støtte fra Aage og Johanne Louis Hansens Fond og VELUX-Fonden igangsat en række faglige initiativer. Her iblandt:
- Ph.d.-studerende Manumina Lund Jensens forskningsprojekt ved Ilisimatusarfik om den grønlandske slædehunds kulturhistorie, som opstartes her i juli.
- Udarbejdelse af skolemateriale til grønlandske skoler om den grønlandske slædehund og slædehundekultur.
- Produktion af portrætfilm med slædehundekuske fra Sisimiut og Ittorqqortoormiit og bog om hunden som jagt- og slædehund.
- Vandreudstilling til de grønlandske lokalmuseer.
»Håbet er, at forskningen kan understøtte de 22 anbefalinger. Forskerne bag arbejder med forskellige aspekter af slædehunden; fra genetik til kulturhistorie. Det er et tværfaligt projekt, som udgøres af kultur- og naturhistorisk forskning. Derudover håber vi at få mulighed for sundhedsvidenskabelig forskning for at blive klogere på, hvad der immunologisk set skaber en sund slædehund,« fortæller Morten Meldgaard.
Resultaterne af QIMMEQ-projektets initiativer vil løbende blive postet på Facebook og på projektets hjemmeside.
