Årets flotteste forskerfotos fortæller historier om slædehunde, Zimbabwe og smuk bronzealderkunst
Se vinderne af Danmarks Grundforskningsfonds Fotokonkurrence 2021 lige her!

Vinderen af Danmarks Grundforskningsfonds årlige fotokonkurrence er fundet, og top tre byder på alt fra hundeslæder til HIV-bekæmpelse. (Foto: Danmarks Grundforskningsfond, Heide W. Nørgaard,  Morten Skovdal, Carsten Egevang)

Vinderen af Danmarks Grundforskningsfonds årlige fotokonkurrence er fundet, og top tre byder på alt fra hundeslæder til HIV-bekæmpelse. (Foto: Danmarks Grundforskningsfond, Heide W. Nørgaard,  Morten Skovdal, Carsten Egevang)

Forskningens verden er både forunderlig og fascinerende - og til tider også ganske æstetisk.

Det hylder Danmarks Grundforskningsfonds årlige fotokonkurrence, og årets vinderbilleder er netop blevet offentliggjort.

Et af konkurrencens formål er at udbrede, hvordan verden udvikler sig takket være ny viden og videnskabelige fremskridt - og billederne vurderes blandt andet ud fra æstetik, om de fungerer som visuel indgang til historien bag et forskningsresultat, og om de vækker følelser hos beskueren.

En smuk og millimeterttynd bronzeprøve indtager tredjepladsen, mens en flok slædehunde løber ind som nummer to.

Og førstepladsen - ja, den finder vi i Zimbabwe, hvor radioen er en af få og derfor utroligt vigtige informationskilder.

Radioprogrammer til bekæmpelse af HIV - og COVID-19?

Ved første øjekast ligner årets vinderbillede måske blot en æstetisk, ja, nærmest filmisk, fremstilling af radiomediet.

Men det fortæller en meget større historie om, hvordan borgerinddragelse kan fremme forskningen - og hvordan adgangen til medier er helt afgørende for udbredelsen af vigtig sundhedsviden.

Årets førsteplads har titlen "Knowledge" og illustrerer den rolle, radiomediet spiller i udbredelsen af vigtig viden om HIV-forebyggelse i Zimbabwe, hvor adgangen til medieret information er begrænset. Dommerpanelet er begejstret for billedets æstetik og den historie, det fortæller om formidling og borgerinddragelse i forskning. (Foto: Morten Skovdal).

Billedet er taget af en mand på 18, som kalder sig “Viden” og illustrerer, hvordan radioprogrammer er med til at udbrede oplysning om HIV-forebyggelse til en befolkning, hvis adgang til medieret information er begrænset.

Lektor Morten Skovdal, som har indstillet billedet, fortæller, at det er taget som en del af en kvalitativ deltagende undersøgelse, hvor den nu prisvindende fotograf blev inviteret til at tage fotos af det, der påvirker hans engagement i HIV-forebyggelsesmetoder.

»Radioprogrammer om mandlig omskæring til HIV-forebyggelse har opmuntret mig til at blive omskåret,« fortæller “Viden” selv om den omstridte praksis, som WHO anbefaler i afrikanske lande.

Ifølge Morten Skovdal understreger billedet altså både radioens kraft og fraværet af andre medier.

Og dommerpanelet er enige i den betragtning.

De peger på, at billedet, foruden at være smukt, viser, hvordan radioen kan bruges til at udbrede viden om HIV og potentielt også COVID-19 i områder, hvor medieudbuddet er smalt og utilgængeligt. 

Slædehunde i Grønland løber med andenpladsen

Er det mon pingviner på isen, fugle i flugt eller pløjefurer i et snelandskab?

Slædehundene har en enorm historisk og nutidig betydning i Grønland - og i år løber de sågar med andenpladsen i fotokonkurrencen. Slædehundevæddeløb bliver mere og mere populære i Grønland. (Foto: Carsten Egevang)

Det kan måske være svært at se ved første øjekast, at det er hundeslæder, der hastigt bevæger sig over isen, på billedet, som løber med årets andenplads. 

Billedet er taget i forbindelse med det tvæfaglige forskningsprojekt QIMMEQ, som sætter den grønlandske slædehund under lup og kortlægge dens historiske og nutidige betydning.

Som en del af projektet blev den moderne brug af slædehunden dokumenteret, og billedet illustrerer, hvordan slædehundevæddeløb bliver mere og mere populære i Grønland.

Billedet af slædehundene løber med andenpladsen, fordi det ifølge dommerpanelet er »yderst velkomponeret og giver umiddelbart indtryk af fart over feltet«. 

Og så er den tværvidenskabelige bredde bag forskningsprojektet fascinerende, uddyber dommerpanelet. 

Bronzepladsen går til 3.000 år gammel bronzefigur

På årets tredjeplads - eller måske snarere bronzeplads - finder vi et billede, som ifølge dommerpanelet forener fortid og nutid.

Selvom nutidens teknologier er utrolige, er fortidens håndværk ikke at kimse af. Og den smukke bronzeprøve fra en perfekt støbt 3.000 år gammel bronzefigur løber da også med bronzepladsen. (Foto: Heide W. Nørgaard)

De smukke farver og mønstre, du kigger på, er faktisk den metallografiske struktur på en millimetertynd bronzeprøve fra en perfekt støbt 3.000 år gammel bronzefigur fra Sardinien. 

Strukturerne synliggøres ved at påføre et tyndt lag kemiske substanser på den polerede prøve.

Der sker så en kemisk reaktion, som gør det muligt for forskeren at studere bronzens mikrostrukturelle træk og rekonstruere fremstillingsprocessen - og de smukke farver skyldes materialets evne til at reflektere lys. 

Billedet er en del af et forskningsprojekt ved Moesgaard Museum.

Dommerpanelet er begejstrede for billedets illustration af »en ekstrem professionalisme hos en bronzestøber for 3.000 år siden« og peger på, at det udfordrer vores forestilling om, at vores nutidige teknologier skulle være bedre end fortidens.

»Fortiden kan vise vej til løsningen af nutidens problemer, men nutidens teknologi er nødvendig for at forstå fortidens,« uddyber dommerpanelet smukt. 

Stort tillykke til årets top tre!

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.