70 år efter Hiroshima: Atombomben påvirkede også Danmark
Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki udslettede tusindvis af menneskeliv og påvirkede hele verden. Forskningen har udpeget nogle af de felter, hvor de ødelæggende bomber gjorde en forskel, også i Danmark.

Under 2. Verdenskrig, i august 1945, sprængte de første atombomber nogensinde over Hiroshima og Nagasaki. Det er i dag 70 år siden, tragedien ændrede verden. (Foto: Shutterstock)

Under 2. Verdenskrig, i august 1945, sprængte de første atombomber nogensinde over Hiroshima og Nagasaki. Det er i dag 70 år siden, tragedien ændrede verden. (Foto: Shutterstock)

August 1945 står som et sort kapitel i vores verdenshistorie. Her mistede tusindvis af mennesker livet under august-bombningerne, der faldt over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki. 

Men hvor man i dag må lede længe efter nogen, som synes atomvåben er en fantastisk idé, hyldede man i slut-1940'erne og -1950'erne det nye våben i vildskab. Det gjaldt særligt i USA, men faktisk var den danske presse ligeså begejstrede.

»Det største videnskabelige forsøg i historien«

De fleste vil nok blive overraskede over, hvor blød en medfart atombomben fik efter de tragiske hændelser i Hiroshima og Nagasaki.

Forskning viser, at pressen beskrev det dødbringende våben i positive, næsten hyldende, vendinger.

I den danske presse blev bombningen i 1945 kaldt for Det største videnskabelige Forsøg i Historien, mens det gigantiske brag kastede en mængde af nye, ofte positivtladede, ord af sig.

Noget, du kan læse forskerne uddybe i artiklerne Atombombe udløser tsunami af nye ord og Ugeblandene elskede atombomben.

Atombombe refererer til sexbombe

Det kan måske virke ekstremt virkelighedsfjernt i dag, men i USA endte det omdiskuterede masseødelæggelsesvåben faktisk med at blive et decideret popkulturelt fænomen.

Som følgevirkning af august-bombningerne opstod der en helt industri af pin up-piger, tegneserier og lystspil, der enten havde navne eller andre referencer, der knyttede sig direkte til bomben. 

Hvem skulle eksempelvis have troet, at begrebet 'sexbombe' er linket direkte til den omtale, atombomben fik de første 15 år af dens levetid? 

Du kan læse mere om bombens bløde medfart i artiklen MYTE: Gjorde Hiroshima danskerne bange for atomkrig?

Da verden så virkeligheden i øjnene

Den positive retorik, der i starten knyttede sig til atomvåbnet, blev dog hurtigt vendt til det modsatte, da verden under Den Kolde Krig, særligt i 1980'erne, pludselig fik øjenene op for, at våbnet udgjorde en altudslettende trussel. Ikke bare for enkelte lande - men for hele kloden.

Den politiske magtkamp mellem øst og vest gjorde at verden, på begge sider af Atlanten, holdt vejret i angst.

Den dag i dag er situationen langt fra så anspændt.

»Atombomberne spiller ikke længere den psykologisk fundamentalt angstfremkaldende rolle, som jeg kan huske, at de gjorde tilbage i 1980’erne,« siger militærforskeren Kristian Søby Kristensen fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet i artiklen Atombomben er blevet en politisk potensforlænger.

Atomvåbnet har nærmere indtaget rollen som politisk magtfaktor i internationale forhold, fremfor politisk trussel: Er man i besiddelse af atomvåben, er man også i besiddelse af magt.

Faren afløst af nysgerrige spørgsmål

Det opblødede forhold mellem øst og vest og afslutningen på det intense våbenkapløb gør, at den almindelige dansker og verdensborger ikke går rundt og spekulerer over faren for, at der pludselig skulle udbryde en atomkrig.

Unge, der ikke har levet i 1980'erne, har af gode grunde ingen anelse om, hvor stor en trussel det omdiskuterede våben udgjorde.

Nutidens mere tilbagelænede forhold til atomvåbnet gør måske også, at vi kan holde historiens grusomheder ud i strakt arm og se mere nøgternt på det.

I hvert fald ville en læser af Videnskab.dk gerne vide, hvor meget energi, der egentlig er i et atomvåben. Et glimrende spørgsmål, som hun, og også du, kan få det sprængfarlige svar på i Spørg Videnskaben.

Det er 70 år siden verden ændrede sig for altid. Alligevel går den sin vante gang.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker