Et vægmaleri af okker, der forestiller en hånd, blev skabt for mindst 67.800 år siden i en hule i Sulawesi, Indonesien.
Det gør muligvis vægmaleriet til verdens ældste, skriver The Guardian på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet Nature.
Selvom hulemaleriet med tiden er falmet, og der i årenes løb er kommet nyere motiver på hulevæggen, blev håndaftrykkene tilskrevet minimumsalderen på 67.800 år, efter forskerholdet daterede små calcit-aflejringer, der havde dannet sig ovenpå hulekunsten.
I 2024 fandt forskere også nogle hulemalerier i Sulawesi, der blev dateret til at være 51.000 år gamle, som på daværende tidspunkt blev udråbt til at være de ældste kendte figurative (ikke-abstrakte) hulemalerier, men nu er rekorden altså blevet slået.
Håndaftrykket er formentlig lavet ved at komme okker blandet med vand på en hånd, hvorefter den er blevet presset mod hulevæggen. Håndaftrykket har smalle, spidse fingre, hvilket, forskerne mener, er en bevidst kunstnerisk handling.
»Om de skal ligne dyrekløer eller mere fantasifulde menneske-dyr-skabninger, ved vi ikke, men der er en slags symbolsk betydning bag dem,« fortæller en af studiets forfatter Adam Brumm til The Guardian.
I forskningsartiklen argumenterer forskerne for, at denne justering af håndaftrykket på hulevæggen, gør kunsten mere kompleks, og at det derfor formentlig er et værk af det moderne menneske, Homo sapiens.
De kan dog ikke udelukke, at andre – nu uddøde – menneskearter kunne stå bag.
\ Neandertalere og muligvis andre menneskearter kan også have stået bag
Arkæologer, der har arbejdet med hulemalerier i spanske huler, har dateret hulemalerier – inklusive håndaftryk – til mindst at være 64.000 år gamle, hvilket betyder, at de med meget høj sandsynlighed var neandertalernes værk.
Samtidig befandt den lidt mere ukendte menneskeart – denisova-menneskene – sig i store dele af Asien, herunder også Indonesien.
Det er dog ikke alle forskere, der mener, at justeringerne af håndaftrykkets fingre er et udtryk for kompleksitet.
Professor Paul Pettitt fra Durham University har arbejdet med de forhistoriske spanske vægmalerier, men har ikke haft noget med forskningen af det indonesiske håndaftryk at gøre.
Han mener, at det er uklart, om de spidsfingrede håndaftryk blev lavet med vilje, eller om de blot var forårsaget af, at skaberen bevægede sine fingre.
»At kalde dette for komplekst er en overfortolkning af håndaftrykket,« siger han til The Guardian.
