Vilde billeder: Luftforureningen er faldet markant under den historisk store coronavirus-karantæne i Kina
luftforurening kina økonomisk nedgang coronavirus effekt

Her kan du tydeligt se, hvordan NO2-niveauet er faldet markant fra 20. januar til 25. februar 2020. (Foto: Earthobservatory/NASA)

Her kan du tydeligt se, hvordan NO2-niveauet er faldet markant fra 20. januar til 25. februar 2020. (Foto: Earthobservatory/NASA)

02 marts 2020

NASA's TROPOMI-satellit og ESA's sentinel-5-satellit, som måler luftforurening, har taget nogle vilde billeder af Kina.

Billederne afslører, at der er sket et tydeligt fald af kvælstofdioxid, som du kan se på billederne her i artiklen.

Det skriver NASA.

Kvælstofdioxid udledes i gasform fra blandt andet køretøjer, atomkraftværker og industrielle anlæg.

Ifølge NASA's forskere kan man se, at faldet først er sket omkring byen Wuhan, hvor CoVid19-virussen, som den kaldes af fagfolk, først er opstået, men senere har effekten bredt sig til hele landet.

Du kan læse meget mere om coronavirussen i Videnskab.dks artikel, der bliver opdateret med det nyeste om virussen dagligt.

»Det er første gang, jeg har set sådan et dramatisk fald over sådan et kæmpe område,« fortæller forsker i luftkvalitet ved NASA Fei Liu til earthobservatories.

Hun har tidligere iagttaget et fald i den kinesiske luftforurening under finanskrisen i 2008 og sommer-OL samme år, men det var på ingen måde på linje med det, som nu er observeret.

NASA-forskerne mener derfor, at der er grund til at tro, at faldet kan skyldes den omfattende karantæne, som byen har været sat i.

Derudover har det kinesiske nytår, der faldt 12. februar, også holdt butikker lukkede over en længere periode.

Satellitbillederne, der er taget på forskellige tidspunkter før og efter karantænen, viser, at faldet er omkring 10 til 30 procent større, end forskerne normalt observerer omkring det kinesiske nytår.

Den mærkværdige observation er ikke noget, der kommer bag på Liu og hendes kollegaer.

»Jeg er ikke overrasket, fordi mange større byer over hele landet har taget sine forholdsregler, når det kommer til at minimere spredningen af virussen,« siger hun.

 
 
wuhan luftforurening coronavirus nasa esa

På billederne kan du se, hvordan niveauet af NO2i atmosfæren (den orange farve) er fladet i Kina sammenlignet med samme tid sidste år. (Foto: EarthObservatory/NASA)

tkt

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.