Vi har nerver for bløde kærtegn
En bestemt type nerver er specialiserede i at opfange bløde kærtegn, har forskere fra Sahlgrenska Akademin i Gøteborg påvist.

Svenske forskere påviser at mennesker har specialiserede nerver til at opfange blide berøringer. (Illustrationsfoto: iStockphoto)

Svenske forskere påviser at mennesker har specialiserede nerver til at opfange blide berøringer. (Illustrationsfoto: iStockphoto)

Vi bliver stærkt påvirkede, når nogen stryger os langsomt over huden. En gruppe forskere har fundet ud af, hvordan en type nerver opfører sig, når vi bliver nusset blidt på armen. Neurofysiolog Line Löken fra Sahlgrenska Akademin forklarer, at nerver hos mennesker består af bundter med forskellige nervetråde, hvor hver nervetråd har forskellige opgaver.

De nye forskningsresultater beskriver virkemåden hos en type nerver, som signaliserer, når noget er behageligt. Signalerne formidles til et center i hjernen for emotionel aktivitet.

»Denne side af følesansen er ikke beskrevet i lærebøger til trods for, at vi alle har en instinktiv viden om, hvor stærkt følesansen påvirker os emotionelt,« siger Löken, som er norsk statsborger og doktorgradsstipendiat ved det svenske universitetssygehus.

Behagelig berøring Hun siger, at det længe har været kendt, at de såkaldte CT-nerver findes hos dyr, og at man siden 1990'erne har vidst, at de også findes hos mennesker. Det forskningsteam, som Löken er en del af, har nu påvist, at disse nerver er specialiseret i at opfange og sende signaler om behagelige impulser fra berøring.

Resultaterne bliver publiceret i en kommende udgave af tidsskriftet 'Nature Neuroscience' og har allerede vakt international opmærksomhed.

CT står for 'C-taktil', hvor 'C' angiver, at det er en type nerve, som leder elektriske impulser med langsom hastighed, og 'taktil' angiver, at det har med berøring at gøre.

Førende i verden I forsøg er nogle og fyrre personer blevet strøget blidt over armen. Signalerne som blev sendt gennem nerverne blev 'aflyttet'. I separate forsøg blev strygningen gentaget, og deltagerne blev spurgt om deres subjektive oplevelse.

'Aflytningen' af nerverne foretages med en teknik, som kaldes mikroneurografi. Metoden indebærer, at man placerer en elektrode i for eksempel underarmen.

Denne teknik, inden for hvilken forskningsmiljøet i Gøteborg er førende i verden, kræver, at man finindstiller på de rigtige af de mange tusind nervetråde, som findes i en nerve.

Hver enkelt nervetråd sender nervesignaler fra ét centimeter stort område af huden.

CT-nerverne opfanger langsomme bevægelser. En typisk bevægelse, som opfanges af disse nerver, er en langsom strygning på tre cm i sekundet.

Sahlegrenska Akademin er førende i verden indenfor mikroneurografi, en metode som kræver stor nøjagtighed. Doktorgradsstipendiat Line Löken i arbejdet med at afdække CT-nerverne. (Foto: Sahlgrenska Akademin)

Stryges på ryggen Bliver bevægelsen for hurtig eller langsom opfattes den ikke som behagelig. Löken siger, at nerverne er tilpasset et typisk menneskeligt handlingsmønster. Så sådan set fortæller forskerne noget om baggrunden for handlinger, som vi foretager helt instinktivt.

»Vi ser, hvordan vi prøver at trøste og klapper eller stryger nogen på ryggen,« siger Löken.

Den nye viden kan forklare, hvorfor den behandlingsmåde - som kaldes taktil stimulering - fungerer, hvor terapeuten stryger let og nænsomt over patientens hud. Behandlingen antages at give ro, tillid og smertelindring og er knyttet til hormonet oxytocin.

CT-nerver findes også hos dyr. Hos mennesker ved forskerne at CT-nerver findes tæt på overkroppen, og også på benene. Fra dyr er det kendt, at disse nerver ikke findes i hænder eller kønsorganer.

Skade på CT-nerverne eller fejltolkning i hjernen af de signaler, som sendes gennem dem, kan være en del af sygdomsbilledet for lidelser, hvor berøring opleves som ubehagelig.

Ved for lidt om det gode

 

Löken peger på, at der er foretaget mange videnskabelige undersøgelser af smerte og ubehag, men kun lidt om hvad som er behageligt.

 

»Vi ved meget lidt om, hvad der er godt for os. Her har vi anbragt en lille brik i puslespillet om, hvordan raske mennesker fungerer, når de føler sig vel tilpas,« siger hun.

At få det godt, er det vi vil opnå, når vi søger behandling. Derfor er det vigtig at have en forståelse af de mekanismer, som er en del af det at have det godt, mener Löken.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk