Abekopper: Her er, hvad du skal vide
Europa oplever lige nu det største udbrud af tropesygdommen abekopper, der nogensinde er målt. Men bør du være bekymret?
abekoppe-udslæt

En fireårig pige med apekoppe-udslæt, fra 1971 i Liberia. (Foto: CDC / CC0)

En fireårig pige med apekoppe-udslæt, fra 1971 i Liberia. (Foto: CDC / CC0)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Fire nye tilfælde af virussygdommen abekopper, på engelsk kaldet monkeypox, er blevet registreret i Storbritannien. Det gør, at det samlede antal tilfælde 18. maj var syv.

Den britiske UKHSA (United Kingdom Health Security Agency, svarende til Statens Serum Institut, red.) leder indtrængende efter kilden til udbruddet.

Det første tilfælde i det igangværende udbrud blev bekræftet 6. maj. Men det er ikke første gang, at abekopper bliver registreret i Storbritannien. Tre tilfælde blev registreret i 2021 og et i 2018. 

Disse infektioner er dog kun sjældent set i Storbritannien og er overvejende forbundet med internationalt rejsende fra endemiske områder, heriblandt dele af Vest- og Centralafrika.

18. maj blev 5 tilfælde af abekopper registreret i Portugal med yderligere undersøgelser af 20 formodede sager. Samme dag meldte de spanske sundhedsmyndigheder om otte formodede sager hos mænd, der har haft sex med andre mænd.

Dette er det største udbrud af abekopper, der nogensinde er set i Europa. Det vides ikke, om sagerne er forbundet med hinanden.

Misvisende betegnelse

Abekopper, som navnet antyder, blev første gang opdaget hos laboratorieaber sidst i 1950’erne. 

Forskere er dog ikke sikre på, at aber rent faktisk er de primære smittebærere blandt dyr, så navnet er måske en smule misvisende. 

Den seneste tænkning går på, at de primære smittebærere faktisk er små dyr, såsom gnavere.

abekoppper i gnaver

Reservoirer af abekopper er blevet opdaget i gnavere som den gambianske kæmperotte. (Foto: Laëtitia Dudous / CC BY-SA 2.0)

Ulig COVID-19 spreder abekopper sig ikke sådan videre fra menneske til menneske. 

Det kræver som regel interaktion med dyr, der bærer virussen, meget tæt kontakt med smittede mennesker, eller kontakt med smittespredende genstande såsom kontamineret tøj, håndklæder eller møbler.

Et andet punkt, hvor abekopper også adskiller sig fra COVID-19, er, at det, så vidt vi ved, ikke spreder sig gennem asymptomatiske personer. 

Dog er der kun begrænset med dokumentation om abekopper, og her vil de nuværende udbrud give os ny viden om sygdommens indvirkning og smitterisiko.

Abekopper hører til samme virusfamilie som kopper, men er ikke lige så smitsom. Smittede får som regel feber, et karakteristisk udslæt og blister. Sygdommen er som regel selvbegrænsende med symptomer, der forsvinder efter nogle få uger.

Men abekopper kan også medføre alvorlig sygdom, og udbruddene har typisk en dødelighed på 1–15 procent. Alvorlig sygdom og død er mest sandsynligt blandt børn.

Seksuelt overført?

UKHSA har udtalt, at nogle af tilfældene i det nuværende udbrud ikke kan tilskrives internationalt rejsende, hvilket antyder, at der har været tilfælde af ‘fællesskabs-smitte’.

4 af de 7 tilfælde er hos personer, der identificerer sig som bi- eller homoseksuelle eller andre mænd, som har seksuelt samvær med mænd. 

En epidemiolog fra UKHSA har tweetet, at dette »tyder stærkt på smitte i seksuelle netværk.« Sagerne i Spanien falder måske under samme kategori.

Derfor er disse smittetilfælde måske lidt usædvanlige sammenlignet med tidligere udbrud. 

Mens der stadig er meget, vi ikke ved om abekopper, ved vi dog, at virussen kan overføres gennem tæt kontakt med andre, for eksempel gennem vedvarende kontakt mellem hud-til-hud.

Der er ingen tegn på, at det er en seksuelt overført sygdom i stil med HIV eller klamydia. 

Snarere er det, i det britiske udbrud, den tætte kontakt gennem seksuelt samvær eller intim aktivitet, som måske har været en nøglefaktor under overførslen.

Dette er måske første gang, at smitte med abekopper gennem seksuelt samvær eller intim aktivitet er blevet dokumenteret. Men implikationerne er ikke så betydningsfulde, eftersom vi allerede ved, at tæt kontakt er en betingelse for smitte.

De sociale dynamikker omkring overførslen af smitsomme sygdomme betyder, at denne opdagelse måske er mest brugbar for de sundhedsansvarlige grupper, som arbejder med ‘kontaktopsporing’ – opsporingen af andre, som måske er blevet udsat for virussen.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Meget lav risiko for den brede offentlighed

Risikoen for videre smitte med abekopper blandt den bredere britiske offentlighed er ekstremt lav, og NHS (det britiske sundhedssystem, red.) har specialenheder, hvis opgave er at behandle denne form for tropesygdomme.

Og der er heldigvis måder at bekæmpe virussen på.

Det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention fremhæver, hvordan koppevaccinen, det antivirale lægemiddel cidofovir og antistoffer taget fra vaccinerede personer kan bruges til at inddæmme abekoppeudbrud.

Foruden koppevaccinen findes der dog ikke nogen bestemt vaccine til at beskytte mod abekopper. 

Nogle eksperter har givet udtryk for, at fordi der ikke længere gives omfattende vaccinationer mod kopper, kan befolkningsimmuniteten mod abekopper være faldet og dermed have gjort fremtidige tilfælde og udbrud mere sandsynlige.

Ved et møde i 2019 i Chatham House i London blev det antydet, at en utilsigtet konsekvens af at have udryddet kopper kan være, at »forekomster eller tilbagevendende forekomster af menneskelig abekopper kan udfylde den epidemiologiske niche, som ikke længere udfyldes af kopper«.

Men disse importerede abekoppetilfælde og andre tropesygdomme (såsom ebola, malaria og lassafeber) peger på, at der er en større last af sygdom andetsteds i verden, typisk i lavindkomstlande, hvor der kun er begrænset adgang til sundhedspleje.

Måske bør vi, i vores post-pandemiske verden, bruge flere kræfter på at forstå de lokale og globale implikationer af Lassa, abekopper, Ebola og andre sjældne, men alvorlige patogener.

Artiklen er oprindeligt publiceret på The Conversation. Oversat af Christian Lindberg.

The Conversation

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk