Fire nye tilfælde af virussygdommen abekopper, på engelsk kaldet monkeypox, er blevet registreret i Storbritannien. Det gør, at det samlede antal tilfælde 18. maj var syv.
Den britiske UKHSA (United Kingdom Health Security Agency, svarende til Statens Serum Institut, red.) leder indtrængende efter kilden til udbruddet.
Det første tilfælde i det igangværende udbrud blev bekræftet 6. maj. Men det er ikke første gang, at abekopper bliver registreret i Storbritannien. Tre tilfælde blev registreret i 2021 og et i 2018.
Disse infektioner er dog kun sjældent set i Storbritannien og er overvejende forbundet med internationalt rejsende fra endemiske områder, heriblandt dele af Vest- og Centralafrika.
18. maj blev 5 tilfælde af abekopper registreret i Portugal med yderligere undersøgelser af 20 formodede sager. Samme dag meldte de spanske sundhedsmyndigheder om otte formodede sager hos mænd, der har haft sex med andre mænd.
Dette er det største udbrud af abekopper, der nogensinde er set i Europa. Det vides ikke, om sagerne er forbundet med hinanden.
Misvisende betegnelse
Abekopper, som navnet antyder, blev første gang opdaget hos laboratorieaber sidst i 1950’erne.
Forskere er dog ikke sikre på, at aber rent faktisk er de primære smittebærere blandt dyr, så navnet er måske en smule misvisende.
Den seneste tænkning går på, at de primære smittebærere faktisk er små dyr, såsom gnavere.

Reservoirer af abekopper er blevet opdaget i gnavere som den gambianske kæmperotte. (Foto: Laëtitia Dudous / CC BY-SA 2.0)
Ulig COVID-19 spreder abekopper sig ikke sådan videre fra menneske til menneske.
Det kræver som regel interaktion med dyr, der bærer virussen, meget tæt kontakt med smittede mennesker, eller kontakt med smittespredende genstande såsom kontamineret tøj, håndklæder eller møbler.
Et andet punkt, hvor abekopper også adskiller sig fra COVID-19, er, at det, så vidt vi ved, ikke spreder sig gennem asymptomatiske personer.
Dog er der kun begrænset med dokumentation om abekopper, og her vil de nuværende udbrud give os ny viden om sygdommens indvirkning og smitterisiko.
Abekopper hører til samme virusfamilie som kopper, men er ikke lige så smitsom. Smittede får som regel feber, et karakteristisk udslæt og blister. Sygdommen er som regel selvbegrænsende med symptomer, der forsvinder efter nogle få uger.
Men abekopper kan også medføre alvorlig sygdom, og udbruddene har typisk en dødelighed på 1–15 procent. Alvorlig sygdom og død er mest sandsynligt blandt børn.
Seksuelt overført?
UKHSA har udtalt, at nogle af tilfældene i det nuværende udbrud ikke kan tilskrives internationalt rejsende, hvilket antyder, at der har været tilfælde af ‘fællesskabs-smitte’.
4 af de 7 tilfælde er hos personer, der identificerer sig som bi- eller homoseksuelle eller andre mænd, som har seksuelt samvær med mænd.
En epidemiolog fra UKHSA har tweetet, at dette »tyder stærkt på smitte i seksuelle netværk.« Sagerne i Spanien falder måske under samme kategori.
Yesterday, @UKHSA reported four cases of monkeypox (MPX) in gay and bisexual men in England, making a total of 7 cases nationally.
— Mateo Prochazka (@teozka) May 17, 2022
So what's going on with monkeypox (MPX)?https://t.co/lpefCO16uV
Derfor er disse smittetilfælde måske lidt usædvanlige sammenlignet med tidligere udbrud.
Mens der stadig er meget, vi ikke ved om abekopper, ved vi dog, at virussen kan overføres gennem tæt kontakt med andre, for eksempel gennem vedvarende kontakt mellem hud-til-hud.
Der er ingen tegn på, at det er en seksuelt overført sygdom i stil med HIV eller klamydia.
Snarere er det, i det britiske udbrud, den tætte kontakt gennem seksuelt samvær eller intim aktivitet, som måske har været en nøglefaktor under overførslen.
Dette er måske første gang, at smitte med abekopper gennem seksuelt samvær eller intim aktivitet er blevet dokumenteret. Men implikationerne er ikke så betydningsfulde, eftersom vi allerede ved, at tæt kontakt er en betingelse for smitte.
De sociale dynamikker omkring overførslen af smitsomme sygdomme betyder, at denne opdagelse måske er mest brugbar for de sundhedsansvarlige grupper, som arbejder med ‘kontaktopsporing’ – opsporingen af andre, som måske er blevet udsat for virussen.
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Meget lav risiko for den brede offentlighed
Risikoen for videre smitte med abekopper blandt den bredere britiske offentlighed er ekstremt lav, og NHS (det britiske sundhedssystem, red.) har specialenheder, hvis opgave er at behandle denne form for tropesygdomme.
Og der er heldigvis måder at bekæmpe virussen på.
Det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention fremhæver, hvordan koppevaccinen, det antivirale lægemiddel cidofovir og antistoffer taget fra vaccinerede personer kan bruges til at inddæmme abekoppeudbrud.
Foruden koppevaccinen findes der dog ikke nogen bestemt vaccine til at beskytte mod abekopper.
Nogle eksperter har givet udtryk for, at fordi der ikke længere gives omfattende vaccinationer mod kopper, kan befolkningsimmuniteten mod abekopper være faldet og dermed have gjort fremtidige tilfælde og udbrud mere sandsynlige.
Ved et møde i 2019 i Chatham House i London blev det antydet, at en utilsigtet konsekvens af at have udryddet kopper kan være, at »forekomster eller tilbagevendende forekomster af menneskelig abekopper kan udfylde den epidemiologiske niche, som ikke længere udfyldes af kopper«.
Men disse importerede abekoppetilfælde og andre tropesygdomme (såsom ebola, malaria og lassafeber) peger på, at der er en større last af sygdom andetsteds i verden, typisk i lavindkomstlande, hvor der kun er begrænset adgang til sundhedspleje.
Måske bør vi, i vores post-pandemiske verden, bruge flere kræfter på at forstå de lokale og globale implikationer af Lassa, abekopper, Ebola og andre sjældne, men alvorlige patogener.
Artiklen er oprindeligt publiceret på The Conversation. Oversat af Christian Lindberg.