Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Studie antyder: P-piller kan beskytte kvinder mod kræft i 35 år

Annonce:

P-piller kan beskytte kvinder mod kræft i livmoderen, kræft i æggestokkene og tarmkræft i mere end 35 år, efter de stopper med at tage pillerne. Det viser et nyt studie, skriver telegraph.co.uk.

Studiet er publiceret i tidsskriftet American Journal of Obstetrics and Gynaecology, og det er det længste studie i sygdomsrisici nogensinde.

Det blev nemlig sat i gang helt tilbage i 1968, 2 år efter p-pillen blev introduceret i Danmark, og har siden fulgt 46.000 kvinder.

Studiet fandt, at det at tage p-piller i en længere eller kortere periode, mindskede tilfældene af kræft i æggestokkene med 34 procent, kræft i livmoderen med 33 procent og tarmkræft med 19 procent.

Studiet viste dog, at p-piller gav fem procent øget risiko for brystkræft og livmoderhalskræft, men at den øgede risiko ville aftage igen fem år efter p-pille-stop.

»Resultaterne giver stærke beviser for, at de fleste kvinder ikke udsætter sig selv for langvarig kræftrisiko, hvis de vælger at bruge p-piller; faktisk vil mange sandsynligvis blive beskyttet,« siger studiets hovedforfatter Lisa Iversen, ph.d. på University of Aberdeen i Storbrittanien, til telegraph.co.uk.

Professor på Royal College of General Practitioners Helen Stokes-Lampard, der ikke var involveret i studiet, understreger dog, at man ikke ligefrem skal tro, at man kan tage p-piller for at forebygge kræft.

Annonce:

»Det her betyder ikke, at kvinder skal have p-piller som en forebyggende foranstaltning mod kræft, for vi ved, at et mindretal af kvinder får sundhedsskadelige virkninger som følge af at tage p-piller,« siger hun til telegraph.co.uk.

pmd