Man skulle tro, at Jeanne Calment - rekordindehaveren af titlen 'verdens ældste menneske' - førte en fejlfri og sund livsstil. Men det er overhovedet ikke tilfældet.
Hvert år på hendes fødselsdag, som hendes berømmelse blev større og større, flokkedes journalister om hendes hus i det sydlige Frankrig for at udspørge hende om hemmeligheden til et langt liv.
Et år svarede hun, at det var, fordi hun stoppede med at ryge, da hun blev 100.
Ud over at have røget det meste af sit liv, var Madame Calment også utrolig glad for portvin og chokolade (mere end et kilo om ugen). Hun er ikke den eneste. Det er ikke lykkedes studier at påvise en sammenhæng mellem sunde livstilsvalg og lige præcis det at runde hundrede år. Som Nir Barzilai, der studerer raske jødiske hundredårige, udtrykker det: »Det er ikke yoghurten, der gør det.«
LÆS OGSÅ: Hvordan bliver man verdens ældste menneske?
Det ligger i generne at blive rigtig gammel
Derimod har forskere opdaget, at lang levetid er almindeligt udbredt i særlige familier, og fokus er nu rettet mod at finde generne, eller de DNA-instrukser, der giver et langt liv med et godt helbred.
Forskere har opdaget en mærkbar indflydelse fra gener på aldringsprocessen hos dyr som mus, fluer og rundorme. Hundredvis af bittesmå instrukser i genomet har vist sig at regulere levetiden. I rundorme, kan en mutation i daf-2 genet lede til en fordoblet, men stadig sund og rask levetid.
I små rundorme er den nuværende rekord en subtil forskel i age-1 genet, som tidobler levetiden. Hvis dette kunne gøres på mennesker, ville det altså betyde, at mennesker potentielt kunne leve i mere end 1.000 år.
Virkningen af livstidsforlængelse ved hjælp af genmanipulation lader dog til at være mere beskeden hos pattedyr, selvom der stadig er tegn på helbredsfordele. Hos mus resulterer mutationer i genet for væksthormonreceptor - som er afgørende for vækstreguleringer og celleprolferation - i små dyr, der ikke alene lever 40 procent længere end normalt, men også er beskyttet mod aldersrelaterede lidelser, såsom kræft, og er senere om at udvise degenerative forandringer.
LÆS OGSÅ: Mød superdyret, der kan overleve kræft og en dødelig forgiftning
I dette eksempel virker det som om, at hele pattedyrets aldringsproces forsinkes ved at ændre et enkelt gen.
Kan det bruges på mennesker?
Men vil gener for lang levetid, fundet i modelorganismer som orme og mus, blive relevante for mennesker?
Vi kender allerede til menneskelige genmutationer, der kan modulere aldring hos mennesker. Såkaldt 'progeria' ligner fremskyndet alder, og fascinerende og altødelæggende sygdomme som Werner syndrom gør, at patienterne ser og føler sig meget ældre end deres almindelige alder og har en gennemsnitlig levetid på 47 år.
Begge er resultater af subtile genetiske mutationer.
Studier har også fokuseret på individer med mutationer i gener, der er blevet associeret med livstidsforlængelse hos gnavere.
Mennesker med den sjældne sygdom ved navn Larons syndrom, som har en defekt væksthormonreceptor, er små og lader til at være stærkt beskyttet mod kræft, hvilket viser, at gener, der regulerer lang levetid hos modelorganismer, i det mindste vil kunne lede til behandlinger af aldersrelaterede sygdomme.
Aldring er hverken universelt eller uundgåeligt
Vi ved også, at arternes levetid er plastisk, og at genetiske forandringer over lange evolutionære perioder kan give store stigninger i levetiden. Nogle arter, som mus, ælder meget hurtigt, selv under de bedste forhold i fangenskab, mens andre lever længere end mennesker.
Grønlandshvaler er for eksempel vurderet til at kunne blive mere end 200 år gamle, og nogle fiske- og skildpaddearter synes slet ikke at blive gamle. Aldring er hverken universelt eller uundgåeligt.
Forskere forsøger at lære hemmelighederne bag disse arter i håb om, at det vil give os mulighed for at udtænke måder at leve længere på.
LÆS OGSÅ: Her er dyret, som kan leve for evigt
Foreløbig kan vi kun følge husmorrådene
I 2050 vil andelen af mennesker over 60 år i Storbritannien stige fra 21 procent til næsten 40 procent og gøre forbedringen af ældre menneskers liv og helbred til en nødvendighed.
Lige nu kan vi ikke gøre ret meget for at leve længere ud over at følge de moderlige råd om ikke at ryge, dyrke regelmæssig motion og spise sundt med en kost, der er rig på frugt og grøntsager.
Vitaminer og antioxidanter er længe blevet udråbt til at have en forsinkende effekt på aldring, men deres eneste påviste udfald er en ekstremt dyr urin. Det er stadig et fremskridt fra den første halvdel af det tyvende århundrede, hvor Serge Voronoff i Frankrig podede strimler af abers testikler ind i raske mennesker, under det påskud, at det ville gøre dem yngre.
Målet er at kunne nyde portvin og chokolade
I nyere tid har nogle forbindelser vist sig at have en livsforlængende effekt hos mus. Den mest berømte af disse er resveratol, som findes i rødvin. Det lader dog kun til at forlænge livstiden hos tykke mus. Og hvis du overvejer at kompensere den manglende motion med mere rødvin, ville den menneskelige dosis løbe op på mere end 100 flasker rødvin om dagen.
Woody Allen har udtalt: »Du kan leve, til du bliver hundrede, hvis du opgiver alle de ting, der giver dig lyst til at blive hundrede.«
Jeanne Calment og andre hundredeårige viser, at dette faktisk ikke passer. De viser også, at det er muligt at leve et langt liv med et godt helbred og forblive mentalt fungerende.
Vi kan ikke vælge vores gener, men måske kan vi identificere næringsstoffer, eller måske endda medicin, der kan give de fordele ved gener, der giver lang levetid, til de mennesker, der ikke er så heldige at have dem.
I sidste ende er målet at give mennesker mulighed for at leve længere med et godt helbred, mens de kan nyde hverdagens glæder som portvin og chokolade. Og det vil jeg så sandelig skåle på.
Joao Pedro de Magalhaes modtager økonomisk støtte fra Biotechnology and Biological Sciences Resource Council, the Wellcome Trust, Marie Curie Aktiviteter inden for EC-FP7, Life Extencion Foundation, Ellison Medical Foundation og Royal Society.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.
