Sexede stemmer lyver ikke
En person med en sexet stemme, har også gerne en symmetrisk krop, ifølge en ny undersøgelse. Stemmen kan være et biologisk signal om hvem det betaler sig at få børn med.

Mandsstemmer som opfattes som varme, sexede, rare og intelligente, tilhører gerne kroppe, som er mere symmetriske end andre, ifølge undersøgelsen. (Foto: Colourbox)

Mandsstemmer som opfattes som varme, sexede, rare og intelligente, tilhører gerne kroppe, som er mere symmetriske end andre, ifølge undersøgelsen. (Foto: Colourbox)

Mange har nok oplevet at blive helt henført af en stemme.

Det kan være den indbydende stemme hos personen i telefon-omstillingen, eller den kærtegnende og sensuelle stemme som kommer ud af radioen.

Måske lyder den så forførende, at man begynder at dagdrømme om hvordan personen rent faktisk ser ud.

Det første man kan se for sig er en meget symmetrisk krop, ifølge en ny undersøgelse.

Faktor i evolutionen

Akkurat som med ansigter, foretrækker vi fra naturens side symmetriske kroppe i valget af partner, ifølge forskerne.

En symmetrisk krop, hvor den venstre side af kroppen er næsten identisk med den højre side, signaliserer vist nok at den er genetisk sund. Og dette har været en vigtig faktor når vore forfædre i tidens løb gennem evolutionen valgte hvem som skulle føre slægten videre, ifølge undersøgelsen som er publiceret i 'Journal of Nonverbal Behavior'.

Nu mener de amerikanske forskere altså, at en persons stemme også røber om kroppen tenderer mod at være symmetrisk.

Sexet og varm

I undersøgelsen blev omkring hundrede deltagere inviteret til at høre lydoptagelser af forskellige kvinde- og mandsstemmer. De skulle så vurdere i hvor stor grad de troede personen bag hver stemme var:

Rar, dominant, sund, ærlig, intelligent, moden, sexet og varm.

Deltagerne skulle også vurdere om de troede den person de hørte, ville have let ved at komme i kontakt med andre ('dating').

Den faktiske anatomi

Forskerne fandt altså en sammenhæng mellem vurderingerne af stemmene, og den faktiske anatomi hos dem som havde indtalt stemmeprøverne.

Mænd med stemmer som blev opfattet som rare, varme, sexede og intelligente, var også dem som tenderede til at have de mest symmetriske kroppe.

Også hos kvinder fandt forskerne en sammenhæng mellem sexede stemmer og symmetriske kroppe. Forskerne mener, at forholdet mellem stemmen og symmetri dannes i løbet af de tre første måneder af fosterstadiet. (Foto: Colourbox)

En tilsvarende sammenhæng blev fundet hos kvinder, om end i noget mindre grad end hos mænd.

Kvindestemmer som blev opfattet som sexede og med stor sandsynlighed for at kunne komme i kontakt med andre, tilhørte også kroppe som i højere grad var symmetriske end de andre.

Tidligt i fosterstadiet

Forskerne har en mistanke om, at sammenhængen mellem stemmen og kropslig symmetri dannes i løbet af de første tre måneder af fosterlivet. I denne periode udvikles stemmebånd og strubehoved.

Samtidig bestemmes blandt andet den såkaldte 'index ratio', eller størrelsesforholdet mellem pegefingeren og ringfingeren.

Mens mænd som oftest har en noget kortere pegefinger end ringfinger, er disse fingre normalt lige lange, eller pegefingeren er lidt længere, hos kvinder.

Afvigende forhold

Ifølge forskerne påvirkes dette længdeforhold af hormon-niveauet i fosterstadiet. De tror at den samme hormon-påvirkning er med til at udforme stemmen.

I undersøgelsen påviser forskere at kvinder med stemmer som opfattes som dominerende og modne, gerne har et afvigende længdeforhold mellem pegefinger og ringfinger, i forhold til andre kvinder.

Forskerne understreger at selv om stemmen måske kan røbe symmetri, siger den ingenting om udseendet i øvrigt, eller hvor attraktiv personen er.

Den flotte stemme som oplæser nyhederne, kan altså godt tilhøre et værre 'radiofjæs'.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk