Et nyt, dansk studie fra Dansk BørneAstma Center peger på vigtigheden af, at børns tarmbakteriesammensætning udvikler sig normalt inden for barnets første leveår.
Hvis ikke barnet bliver udsat for en masse sunde bakterier, der efterfølgende koloniserer tarmene, har barnet markant forhøjet risiko for at udvikle astma.
Specielt blandt børn af mødre med astma ser tarmbakteriesammensætningen ud til at spille en vigtig rolle i forhold til at arve sygdommen.
»Astma er en multifaktuel sygdom, der dels har en arvelig komponent, men også påvirkes af det tidlige miljø. Vores studie peger på, at hvis man er disponeret for sygdommen via en astmatisk mor, kan en sund modning af tarmbakteriesammensætningen beskytte børnene,« fortæller en af forskerne bag det nye studie, ph.d., læge og seniorforsker Jakob Stokholm fra Dansk BørneAstma Center ved Herlev og Gentofte Hospital.
»Hvis ikke tarmbakteriesammensætningen udvikler sig, som den skal, øger det til gengæld risikoen for sygdommen voldsomt.«
Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
Fulgte 690 børn i 5 år
I det nye studie har forskerne fulgt 690 danske børn fra fødslen og 5 år frem og undervejs indsamlet afføringsprøver, da børnene var 1 uge gamle, 1 måned gamle og 1 år gamle.
Det har de gjort for at se, hvordan tarmbakteriesammensætningen udvikler sig gennem barnets første leveår, hvor den modnes.
Forskerne har fulgt børnene tæt undervejs og nøje diagnosticeret astma samt noteret, om børnene stadig havde sygdommen i femårsalderen, og om mødrene havde astma.
86 procent sandsynlighed for at udvikle astma
Studiet viser, at børn af mødre med astma, hvor børnenes tarmbakteriesammensætning ikke havde udviklet sig normalt ved etårsalderen, har forhøjet risiko for at udvikle astma.
7 ud af 147 børn med astmatiske mødre havde en særligt underudviklet tarmbakteriesammensætning, og blandt dem havde 86 procent (6 ud af 7) astma ved femårsalderen, sammenlignet med kun 14 procent (19 ud af 140) af børn med en mere moden sammensætning.
Et andet mål for modenheden af tarmens bakteriesammensætning viste, at blandt børn i den laveste halvdel (halvdelen med den mindst udviklede tarmbakteriesammensætning), havde 30 procent astma ved femårsalderen sammenlignet med kun 4 procent hos børn i den øverste halvdel.
»Det er meget stærke sammenhænge, men vores studie pinpointer også, at det ser ud, som om man kan slukke for den medfødte astmadisponering, ved at børnene bliver udsat for de rigtige bakterier tidligt i livet,« siger Jakob Stokholm.
Tilføjelse af tarmbakterier tidligt i livet kan muligvis beskytte mod astma
Netop denne sidste pointe er vigtig i relation til muligvis at kunne forhindre børn af mødre med astma i at udvikle astma selv.
Professor Hans Bisgaard, der er forskningschef ved Dansk BørneAstma Center, forestiller sig, at man i fremtiden vil kunne beskytte børn i denne højrisikogruppe mod at udvikle astma ved at sørge for, at de meget tidligt i livet får tilskud af de bakterier, som ser ud til at beskytte mod sygdommen.
Forskerne har fundet frem til mindst syv forskellige bakterieslægter, som ser ud til at spille den vigtigste rolle, og dem kan man muligvis give børnene tidligt i livet, eventuelt i tabletform, så bakterierne kan kolonisere deres tarme.
\ Syv bakterieslægter mangler
Det nye forskningsresultat viser, at blandt de 20 mest hyppige tarmbakterieslægter, spiller de 7 af dem en vigtig rolle for risikoen for at udvikle astma hos børn, der er født af astmatiske mødre.
Disse syv bakterieslægter mangler ofte i tarmene blandt børn, der udvikler sygdommen:
- Faecalibacterium
- Bifidobacterium
- Roseburia
- Alistipes
- Lachnospiraceae incertae sedis
- Ruminococcus
- Dialister
Du kan finde navnene på de syv bakterieslægter i faktaboksen.
»Det vil være det næste naturlige skridt, og vi kigger i øjeblikket på at starte et forskningsprojekt op med en ny gruppe børn, hvor vi kan prøve at lave den form for intervention,« siger Hans Bisgaard.
»Det kræver dog, at vi først har styr på, hvad hver enkelt bakterie gør, og hvad de gør samlet, så vi ikke gør mere skade end gavn, når vi forsøger at ændre på tarmbakteriesammensætningen i en mere sund retning,« forklarer han.
Tarmbakterier har betydning for udvikling af mange forskellige sygdomme
Det nye studie er det første studie, som følger børn og deres tarmbakteriesammensætning, fra før de udvikler astma, og det gør studiet rigtig stærkt.
Det fortæller professor Oluf Borbye Pedersen, der er professor og forskningsdirektør hos Lundbeckfondcentret LuCamp og hos Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.
»Der er et rigtig godt studie, der viser, hvor stor betydning tarmmikrobiotaen har for udviklingen af astma på et meget kritisk tidspunkt i tarmmikrobiotaens udvikling og i barnets liv,« siger Oluf Borbye Pedersen, der ikke har noget med det nye studie at gøre.
Oluf Borbye Pedersen fortæller også, at selvom forskerne kun har kigget på astma, spiller udviklingen af en sund tarmbakteriesammensætning formentlig ind i risikoen for at udvikle mange andre sygdomme, eksempelvis diabetes.
»Tarmbakteriesammensætningen ser ud til at være vigtig for udviklingen af et sundt immunforsvar, så hvis sammensætningen ikke udvikler sig normalt, kan det have mange forskellige følgevirkninger,« siger han.
Studie har nogle få mangler
Oluf Borbye Pedersen påpeger dog, at studiet har nogle få mangler, som det vil være relevant at kigge på i fremtidige studier.
Blandt andet har forskerne brugt en gensekventeringsteknik, som gør, at de kun kan se på bakterierne på slægtsniveau og ikke artsniveau.
Det er markant dyrere at genomsekventere arter i forhold til slægter, og det er formentlig årsagen til, at det ikke er blevet gjort i det nye studie, vurderer Oluf Borbye Pedersen.
\ Ny sekventeringsteknik skal give mere præcis viden
Tarmbakterierne er analyseret ved hjælp af en DNA-sekventeringsteknik, der afslører op mod 1.000 forskellige bakterier.
Sekventeringerne tillader imidlertid kun at identificere bakteriernes ”efternavne” (slægt), som jo kan tilhøre mange ”fornavne” (arter).
Med nyere sekventeringsteknologi er forskergruppen nu i gang med at identificere bakteriernes fornavne, det vil sige endnu mere præcis beskrivelse af gode og dårlige bakteriekombinationer.
Sekventeringerne i studiet er udført af professor Søren Sørensen, Biologisk Institut på Københavns Universitet.
Desuden peger han på, at bakterier ikke er alene i tarmene, men at der også findes virus og svampe, som ikke er med i den nye undersøgelse, men som også er koblet til øget risiko for forskellige sygdomme.
»Det bør man kigge på i fremtidige studier, men det tager ikke noget fra dette studie, som stadig er rigtig godt forskningsarbejde,« siger Oluf Borbye Pedersen.
Først skal forskere finde ud af, hvad bakterierne gør
En anden forsker, der også er begejstret for det nye studie, er Sten Lund, som er overlæge på Aarhus Universitetshospital.
Sten Lund har heller ikke deltaget i studiet, men han bifalder det ligesom Oluf Borbye Pedersen.
»Det er et rigtig spændende studie, der er flot gennemført og med en fantastisk undersøgelsesgruppe, hvor børnene er meget veldefinerede i forhold til deres sygdomshistorik og risikofaktorer for astma. Og så finder forskerne jo en sammenhæng, der er højsignifikant,« siger Sten Lund.
Han gør dog opmærksom på, at man med det nye studie ikke kan konkludere på årsagssammenhænge, det vil sige, at tarmbakteriesammensætningen kun er koblet til udviklingen af astma, men at man ikke kan konkludere, at en underudviklet tarmbakteriesammensætning dermed giver astma, da mange andre faktorer kan være i spil.
Sammenhængen er der – nu skal årsagen findes
Sten Lund vurderer, at det næste skridt vil være at få bekræftet resultaterne i andre studier, og først derefter kan man påtænke at lave interventionsstudier, hvor man prøver at ændre på børnenes tarmbakteriesammensætning, så de ikke udvikler astma.
»Der kommer dog til at gå noget tid, før resultaterne af sådan et studie er klar, da det vil tage flere år at finde ud af, om børnene har udviklet astma,« siger Sten Lund.
Sten Lund er enig med Jakob Stokholm i, at man også indledningsvist er nødt til at finde ud af, hvordan de forskellige bakterier påvirker tarmene, og hvilken effekt de individuelt har på immunforsvaret, før man kan begynde at kaste sig over behandlingsforsøg.
»Forskerne har fundet sammenhængen. Nu skal vi have fundet ud af årsagen,« siger Sten Lund.
\ Tarmbakteriers kobling til sygdomme er hot forskningsfelt
Koblingen mellem tarmbakteriesammensætningen og udviklingen af forskellige sygdomme har været et varmt forskningsemne det seneste årti.
Læs også: Her vil tarmbakterier revolutionere behandling
Flere og flere forskningsresultater har peget på, at bakterierne i tarmene uddanner immunforsvaret, så det ved, hvilke bakterier det skal angribe, og hvilke det skal lade være i fred.
Derfor er det vigtigt, at børn bliver udsat for en bred pallet af bakterier tidligt i livet, da det er inden for de første par leveår, at immunforsvarets uddannelse foregår.
Derfor beskytter det mod astma at have større søskende
I den sammenhæng har tidligere studier blandt andet vist, at det mindsker risikoen for udvikling af astma at have større søskende.
Det nye studie finder det samme, når det gælder tarmbakteriesammensætningens udvikling. Her havde børn med større søskende langt sjældnere underudviklet tarmbakteriesammensætning ved etårsalderen.
Resultatet fuldender cirklen.
»Det passer på, at børn bliver udsat for flere bakterier, når de har større søskende, og disse ekstra bakterier er med til at udvikle tarmbakteriesammensætningen og dermed immunforsvaret, så børnene ikke udvikler astma,« forklarer Jakob Stokholm.
