Sådan hjælper du dit barn til at spise sundere
Er dit barn ikke vild med sund kost, får du her Vidensråd for Forebyggelses anbefalinger til, hvordan du støtter op om dit barns sunde madvalg.
sundhed børn unge kostråd

Der er alt for stort fokus på sundhed i dag og ikke på, at maden skal smage godt, siger en af forskerne bag en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse. (Foto: Shutterstock)

Det er sen eftermiddag, dit barn har netop stillet cyklen og sætter kurs mod køleskabet. Der er ingen gevinst. Heller ikke i madskabet er der noget lækkert at sætte tænderne i. Derimod står der en pakke chokoladekiks, som ufortrødent glider ned.

Hvordan hjælper du bedste dit barn til at undgå lignende situationer? Det kan du blive klogere på nu.

Forskere har nemlig samlet en række råd til, hvordan du kan hjælpe dit barn til at spise sundere.

Anledningen er en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, som konkluderer, at danske børn og unge har dårlige kostvaner. Det kan du læse mere om her.

Det fik forskerne bag rapporten til at samle en række råd til, hvad man kan gøre i børneinstitutioner, lokalsamfundet og hjemmet, men også hvad man kan gøre på samfundsplan for at komme problemet til livs. Det har Videnskab.dk tidligere skrevet om her.  

Forskerne retter også fokus mod forældrene, da de er nøglepersoner, når det kommer til sund kost blandt børn.

Der mangler sunde alternativer

Ifølge forskerne bag den nye rapport er der god grund til at tænke over, hvor dit barn færdes i dagligdagen, og for eksempel om scenariet i starten af artiklen passer på dit barn.

Vidensråd for Forebyggelse

Vidensråd for Forebyggelse har udgivet rapporten ‘Fremme af mad- og måltidsvaner blandt børn og unge’.

I den forbindelse har forskere bag rapporten samlet en række anbefalinger til, hvad man kan gøre i børneinstitutioner, i lokalsamfundet, på samfundsplan og i hjemmet.

Vidensråd for Forebyggelse forsker ikke selv, men har samarbejdet med ni forskere, der har samlet og vurderet den nyeste danske og udenlandske forskning om, hvilke tiltag der succesfuldt fremmer sunde mad- og måltidsvaner blandt 4-18-årige.

Kilde: Vidensråd for Forebyggelse

»Rapporten viser, at det er vigtigt at se på, hvor de unge færdes til dagligt. Når de unge er hjemme, har forældrene en særlig vigtig rolle i forhold til, hvilke madvarer der er tilgængelige. Hvis maden er der, så spiser de den, og hvis maden så er sund, så spiser de også det. Tilgængelighed er alfa og omega,« siger Inge Tetens, formand for arbejdsgruppen bag rapporten og professor i ernæring og aldring, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.

Ifølge en forsker, der ikke har deltaget i rapporten, er netop mellemmåltiderne vigtige at have for øje.

»Vi ved, at det usunde fødevareindtag primært foregår uden for kernemåltiderne. Det er snarere mellemmåltiderne og de hurtige måltider, der udgør den usunde kost,« siger Maria Bruselius-Jensen, lektor, Institut for Læring og Filosof, Aalborg Universitet.

Du kan derfor hjælpe dit barn ved at sørge for tilgængelig frugt, snacks og sunde færdigretter, som er lette at tilberede, ifølge Maria Bruselius-Jensen.

Skab gode rammer for hovedmåltider

Selvom mellemmåltiderne er storsyndere i børn og unges usunde kostvaner, er hovedmåltiderne ikke ligegyldige.

I Norden har vi kultur for at samles om hovedmåltiderne, som ovenikøbet også er sundere i forhold til for eksempel amerikansk madkultur, siger Maria Bruselius-Jensen.

sundhed børn unge kostråd

Størstedelen af tidligere indsatser rettet mod en sundere kost blandt børn og unge har haft fokus på, at de skulle spise mere frugt og grønt. Relativt få indsatser er målrettet andre fødevaregrupper for eksempel sukker, fisk, fibre, fedt og vand, ifølge rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse. (Foto: Shutterstock)

Men rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse understreger, at det er vigtigt at man samles og mødes om middagsbordet hver dag.

Derudover er det vigtigt at skabe gode rammer for måltidet, forklarer en anden forsker fra arbejdsgruppen bag rapporten.

»Faktisk er det sådan for rigtig mange børn, at maden smager bedre, hvis de hygger sig med måltidet sammen med nogen,« siger Karen Wistoft, professor i læring, madkundskab, smag og trivsel i skolen ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.

Hun har blandt andet forsket i skolehaver, hvor børn selv dyrker sine egne grøntsager og tilbereder retter deraf over bål i naturen. Her undersøgte hun, hvad der sker, når børn får lov til at tage større ejerskab over selve rammerne for madlavningen.

»Dyrker børn for eksempel selv deres grøntsager, laver maden selv og spiser sammen med andre, ser vi, at selv børn, der ellers aldrig spiser grønt, elsker det. Det handler om, at de får lov at tage større ejerskab over maden. Det er vigtigt at involvere børnene i maden, herunder hvilken mad de vil lave, og hvordan de vil spise den,« siger Karen Wistoft.

Sund kost er rugbrødsmadder, men også meget, meget andet

Hvis du vil have dine børn til at spise sundt, skal du flytte fokus over på smagen, ifølge Karen Wistoft.

Forskning søger løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.

Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

»Ét er sundhed, noget andet er smag, og der tror jeg, at man i mange år har begået den fejl at være overfokuseret på sundhed uden at medtænke smagen, så børn simpelthen er blevet trætte af sundhed og forbinder det med noget, som ikke smager særlig godt,« siger Karen Wistoft.

I mange år har man været optaget af, at maden skal være sund, men glemt smagen, mener hun.

»Det, vores forskning viser, er, at når vi ændrer fokus fra sundhed til smag, så opnår vi meget mere sundhed. Fokuserer vi kun på sundhed som broccoli, gulerødder, mindre fedt og sukker, bevæger vi os ofte væk fra smagen. Problemet er, at børn er dødtrætte af at sund mad smager af ingenting eller ligefrem smager dårligt,« siger hun.

Hun foreslår, at man inddrager børnene mere i, hvad de godt kan lide af sund mad. For eksempel kan man lade sit barn vælge de grøntsager til gryderetten, som han eller hun bedst kan lide og lade barnet tilberede retten enten selvstændigt eller sammen søskende, kammerater eller en forælder.

For de større børn kan man også udskifte rugbrødsmadderne med rester fra gårsdagens lækre aftensmad, foreslår Karen Wistoft. Hvem siger, at en madpakke ikke kan være lækker? De større børn vil hellere have lækre rester fra aftensmaden med frem for tørre rugbrødsmadder.

Tag dit ansvar som rollemodel alvorligt

Du kan godt spare på dit eget forbrug af chips og sodavand, hvis du har forhåbninger om, at dit barn skal spise sundt.

Æblet falder sjældent langt fra stammen og det samme gælder for madvaner.

Tredje anbefaling fra Vidensråd for Forebyggelse handler om, at du bør være et forbillede for dit barn. Den pointe støtter en forsker, som ikke selv har været med til at lave rapporten.

»Forældre har et stort ansvar. De skal huske på, at børn har det med ikke at indrette sig efter, hvad forældre siger, men rette sig efter hvad forældre gør. Hvis forældre bæller to liter cola dagligt, så gør børnene det også,« siger Torben Jørgensen, professor i sundhedsfremme ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns og Aalborg Universiteter.

Hvis du gerne vil få dit barn til at spise sundere, betyder det derfor, at du også skal se på dine egne vaner.

Ugens Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.