Forskere vil ruske op i priser og placeringen af usunde fødevarer
Hvis vi skal nedbringe overvægt blandt børn og unge, skal der større strukturelle samfundsændringer til, konkluderer flere forskere.
overvægtige børn og unge sundhed danmark fedme

På baggrund af flere studier kommer forskere her med fem konkrete råd til, hvordan vi får folk til at spise sundere. (Foto: Shutterstock)

»Der er alt for mange overvægtige børn og unge i Danmark,« skrev Videnskab.dk tidligere om en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse.

Antallet af overvægtige børn ligger mellem 10-25 procent.

Samtidig er det de færreste børn og unges mad- og måltidsvaner, der lever op til de nationale kostråd, konkluderer rapporten.

Rapporten er en opsamling på flere studier, der sammenligner danske og udenlandske indsatser, som har haft til formål at forbedre børn og unges mad- og måltidsvaner.

I den anledning har forskerne samlet en række råd og anbefalinger til, hvad man kan gøre på samfundsplan for at få flere til at spise sundere.

Og ifølge forskerne bag rapporten er der god dokumentation for, at kombinationen af følgende fem initiativer vil hjælpe.

Hvad er 'sund kost'?

I rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse tager forskerne udgangspunkt i de nationale kostråd, når de definerer en sund kost. De nationale kostråd kan findes på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside her.

Kostrådene er baseret på nyeste videnskabelige forskning om, hvad der kendetegner en sund og varieret kost.

Kilde: Ulla Toft og Miljø- og Fødevareministeriet.

1. Lavere priser på sund mad

Ifølge forskerne er prisreguleringer blandt de mest effektive midler til at fremme sundere mad- og måltidsvaner.

De foreslår at sænke priserne på sunde føde- og drikkevarer som frugt og grønt. Samtidig bør der være afgifter på usunde føde- og drikkevarer som for eksempel slik, chokolade og sukkersødede drikkevarer.

»Det her initiativ er vigtigt, fordi vi også når dem, som ikke har så mange ressourcer,« siger Ulla Toft, en af forskerne bag rapporten og chef for Sektionen Sundhedsfremme og Forebyggelse, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. 

»Det er netop den gruppe i befolkningen, vi typisk ikke kan nå gennem informationskampagner, så prisreguleringer er altså et sted, vi kan hjælpe dem med få ressourcer,« fortæller hun.

Lavere priser på frugt virker

Flere studier i rapporten stammer fra andre europæiske lande, der har undersøgt effekten af gratis eller prisreducerede frugt og grønt-ordninger.

Flere studier viste, at folk købte mere frugt og grønt både under og efter studiet, og i et enkelt af disse studier var effekten stadig til stede helt op til syv år efter interventionens ophør.

Hæves priserne på usunde fødevarer, er det dog vigtigt, at prisforskellen er stor nok til at kunne mærkes, det vil sige minimum 20 procent.

Desuden er effekten af prisregulering størst, hvis der er tale om fødevarer, der kan udskiftes med sundere alternativer som for eksempel sødmælk med minimælk.

Usund mad fedme børn unge Danmark vidensråd for forebyggelse kost sundere alternativer frugt grønt kostråd

Studier har vist, at gratis eller prisreduceret frugt og grønt får folk til at købe mere frugt og grønt. (Foto: Shutterstock)

2. Omplacér varer i butikkerne

Et andet vigtigt område at arbejde hen imod er butiksindretning, herunder den højde, de usunde ting er placeret i.

Hvis sunde varer er placeret mere centralt i butikken, køber folk automatisk mere, konkluderer forskerne.

Den pointe støtter en anden professor, der ikke har deltaget i studiet.

»Du støder på to liters sodavand fire gange i løbet af din tur i indkøbscentret, og ved kassen er meget slik placeret i børnehøjde. Jeg siger ikke, at slik ikke skal være der, men det bør ikke stå og lokke, men i stedet stå i en sektion for sig selv for eksempel nede bagerst i butikken,« siger Torben Jørgensen, professor i sundhedsfremme ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns og Aalborg Universiteter.

Varernes placering har en betydning

Fra markedsførings- og forbrugerforskning ved man, at butikkens indretning, varernes placering og visuelle præsentation har stor indflydelse på forbrugernes indkøb, står der i rapporten.

Herunder er det dokumenteret, at:

  • Placeringen af varer i øjenhøjde (over knæhøjde og under to meter) generelt øger salget af en fødevare sammenholdt med, hvis varen var placeret på de øverste eller nederste hylder.
  • Varer i synlige displays i hyldernes endegavle sælger desuden mellem to og fem gange bedre end varer placeret andetsteds.

3. Gør det nemt at vælge sundt

I tråd med forrige punkt om placering af madvarer, peger Vidensråd for Forebyggelse på, at det nemme valg skal være det sunde valg, modsat hvad tilfældet er de fleste steder i dag.

Det betyder, at sund mad i højere grad bør være tilgængelig. Et eksempel herpå kan være større udbud af sunde, nærende færdigretter både i supermarkeder, i kiosker, kantiner og i sportshaller.

Derudover bør disse portionsstørrelser være mindre, end de fleste er i dag.

»Hvis det er besværligt at spise sundt, fordi omgivelserne ikke lægger op til det, er der mange, der ikke efterlever kostrådene, også selvom intentionerne er der,« siger Ulla Toft.

Usund mad fedme børn unge Danmark vidensråd for forebyggelse kost sundere alternativer frugt grønt kostråd

Det skal være nemmere at spise sundt, f.eks. gennem større udbud af sunde alternative i supermarkeder, kiosker, kantiner og sportshaller. (Foto: Shutterstock)

Unge spiser for usundt uden for hjemmet

Forskning søger løsninger

Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.

Interventionsforskning kaldes det.

Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.

Følg med i temaet her.

Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives. 

Læs mere om aftalen her.

En forsker i sociologi, der ikke har deltaget i studiet, savner, at der blandt initiativerne også tænkes på særligt de ældre børns spisevaner uden for hjemmet.

Hun mener, at det handler om at understøtte den måde, de spiser på sammen med de andre unge.

For eksempel kan man tilbyde alternativer til delevenlig mad, så der er flere muligheder end nachos og pomfritter, når de går på cafeer og restauranter i frikvartererne.

»Det, der karakteriserer generationen af unge i dag, er, at de faktisk er meget sundhedsorienterede. Samtidig er delevenlig mad eller sharefood tiltrækkende i den alder, fordi man er meget sammen i grupper, når man for eksempel er ude og forbruge. Det kan man jo støtte op om ved at udbyde sundere alternativer,« siger Maria Bruselius-Jensen, lektor ved Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet.

Ifølge Torben Jørgensen handler vores madvaner grundlæggende om, hvordan vores samfund er indrettet.

»Vi har brug for en ordentlig struktur i samfundet, altså et samfund der skaber rammer for et sundt liv, så det er nemt at træffe de sunde valg. Sunde valg skal være de nemme valg, men i dag er det omvendt,« siger Torben Jørgensen.

4. Det skal være forbudt at reklamere for slik

Fødevarereklamer rettet mod børn, påvirker børnenes madpræferencer, købsforespørgsler og forbrugsmønstre.

Derfor anbefalinger Vidensråd for Forebyggelse at lave forbud mod markedsføring af usunde føde- og drikkevarer til børn.

Torben Jørgensen mener, at dette initiativ vil være et godt og vigtigt tiltag for at styrke den samfundsstruktur, der støtter op om de sunde madvalg.

Usund mad fedme børn unge Danmark vidensråd for forebyggelse kost sundere alternativer frugt grønt kostråd

Børn påvirkes i høj grad af reklamer. Ligesom der er forbud mod tobaksreklamer, bør der derfor ligeledes være fokus på ikke at disponere børn for slikreklamer under børneudsendelser. (Foto: Shutterstock)

»En meget vigtig pointe er at reducere reklamer rettet mod børn. Her kan man for eksempel lave politiker ligesom rygepolitikken, hvor man indførte forbud mod tobaksreklamer. Man behøver ikke forbyde det, men man kan regulere det, så børnene ikke disponeres for dem under børneudsendelser,« siger Torben Jørgensen.

5. Kombinér flere indsatser

Fremtidige indsatser bør være komplekse og inddrage flere indsatser for at opnå de potentielt største sundhedsfremmende mad- og måltidseffekter blandt børn og unge.

»Man kan godt opnå gode effekter bare med enkelte indsatser, men det bedste, er hvis initiativerne understøtter hinanden,« siger Ulla Toft.

I et dansk studie fra 2012-2015, der havde til formål at få befolkningen på Bornholm til at spise sundere, kombinerede forskerne flere metoder i deres tilgang.

De inddrog lokalbefolkningen, kommunen, børneinstitutioner, institutioner, medier og supermarkeder og lod dem komme med egne bud på løsninger.

»Kernen i projektet var, at vi arbejdede med tværgående aktiviteter, det vil sige, at vi lave koordinerede indsatser, hvor vi peger mod det samme alle sammen,« siger Ulla Toft. 

Supermarkederne sørgede for at placere sunde varer mere centralt sammen med opskrifter. En Netto-forretning satte priserne på sunde madvarer ned med 20 procent.

Samtidig havde man også fokus på fisk i børnehaven, hvor de besøgte fiskere, grillede fisk og lavede tegninger af fisk, som blev hængt op i supermarkeder som pynt.

»På den måde kunne børnene vise forældrene den fisk, de havde lavet, og samtidig lærte de, hvor fiskene var placeret i butikken,« siger Ulla Toft.

Usund mad fedme børn unge Danmark vidensråd for forebyggelse kost sundere alternativer frugt grønt kostråd

I et studie på Bornholm inddrog forskerne lokalbefolkningen, kommunen, børneinstitutioner, institutioner, medier og supermarkeder. Bl.a. havde man fokus på fisk i børnehaven, hvor børnene besøgte fiskere og grillede fisk. Resultatet var, at der blev solgt signifikant mere fisk. (Foto: Shutterstock) 

Resultatet var, at der blev solgt signifikant mere fisk, grøntsager og fuldkorn, og meget tydede på, at initiativerne også havde en effekt, selv efter forskerne havde afsluttet projektet, fortæller Ulla Toft. 

Brug for mere dansk forskning på området

Tine Caroc Warner, der forsker i børn og unges sundhed ved Aalborg Universitetshospital, mener, at rapportens initiativer er gode og vigtige.

»Jeg tror på, at børn og unges kost i fremtiden i høj grad afhænger af, hvilket ansvar vi tager på samfundsmæssigt plan,« mener Tine Caroc Warner, der er læge og ph.d.-studerende ved Center for Klinisk Forskning, Aalborg Universitet. 

»Uden generelle politiker og tiltag på området, der favoriserer valget af en sundere kost og levevis i Danmark, er det min overbevisning, at tilstandene forbliver status quo eller for nedadgående,« siger hun.

Dog mener hun, at det ville styrke rapportens forslag til initiativer, hvis der havde været inkluderet mere dansk forskning i rapporten.

»Som det nævnes i rapportens indledning er en stor del af konklusionerne baseret på udenlandsk litteratur og muligvis ikke direkte overførbar. De unge vurderes at være et særligt fokusområde for forebyggende tiltag, men kun få danske studier belyser denne problematik, og der savnes danske studier til at underbygge konklusionerne,« siger Tine Caroc Warner.

Ugens Podcast

Lyt til vores ugentlige podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.