Vores ansigt myldrer med mider, der spiser, har sex, lægger æg og lever hele deres tilværelse omkring vores hårsække. Ja, det lyder klamt, men nu viser et hold opfindsomme forskere, at miderne kan lære os meget om os selv.

Med DNA fra miderne afslører forskerne, at mennesker fra forskellige steder i verden har forskellige undergrupper af hårsækmiderm, og at fordelingen af miderne ser ud til at afspejle vores egen store udvandringshistorie siden vores forfædre skyllede ud over kloden fra Afrika for 60-100.000 år siden.

»Det er meget interessant. Vi kan jo lige så godt se i øjnene, at vi mennesker er en omvandrende zoologisk have af levende organismer i form af lus, lopper, tarmflora eller hårsækmider,« siger lektor Morten Allentoft ved Center for GeoGenetik, Københavns Universitet, som ikke selv tog del i studiet.

»Disse arter har fulgt os gennem evolutionen og gennem vores forhistoriske vandringer rundt på kontinenterne, og det er de senere år blevet mere og mere klart, at vores mikroflora og fauna repræsenterer en vigtig brik til at forstå vores overlevelse og udbredelse som art.«

Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

Mød dine mider

For et par år siden besluttede den amerikanske biolog Rob Dunn, som er tilknyttet Center for Makroøkologi, Evolution and Klima ved Københavns Unversitet, at det var på tide at finde ud af noget mere om miderne. Sammen med et hold kolleger startede han projektet 'Meet Your Mites', hvor de indsamlede hårsækmider og DNA fra ansigterne af frivillige amerikanere - det vil sige venner, familie, kolleger og studerende.

Det første Dunn og kolleger kunne vise var, at vi alle går rundt med hårsækmider, hvad forskere længe havde mistænkt, men ingen rent faktisk havde vist.

Men der viste sig også en overraskelse i DNA'et - at miderne ser ud til at være ualmindeligt trofaste.

Mange mider er superspecialister, som indtager én bestemt niche i naturen, og det viste sig, at hårsækmiderne ikke bare har indtaget huden på os mennesker, men oven i købet holder sig til forskellige grupper af mennesker.

Og det er interessant, fordi det kan afsløre ikke bare midernes egen historie, men også vores. Ligesom DNA fra mennesker kan give indblik i slægtskaber på tværs af kloden, og tegne vores forfædre udvandringsruter, kan DNA fra vores følgesvende potentielt det samme.

Fire linjer af mider

I det nye studie fokuserer Rob Dunn og kolleger på den ene mide (Demodex folliculorum), hvor de har indsamlet DNA fra 70 frivillige amerikanere.

De kortlægger en lille del af midens DNA - mitokondrie-DNA'et - og finder, at de små kræ falder i fire forskellige linjer A til D. Det slående er, at selvom alle forsøgspersonerne var amerikanere, afspejler miderne deres etniske oprindelse. Det viser sig, at alle fire linjer ses hos folk af afrikansk afstamning, mens det næsten kun er D-linjen, som kribler rundt i ansigtet på amerikanere af europæiske afstamning. Amerikanere af asiatisk afstamning har primært B- og C-linjerne mens personer med sydamerikanske rødder primært har A og D.

Blandt de frivillige er der også en asiatisk person, som kom til USA otte år tidligere, som viser sig at bære hårsækmider typisk for Asien. En anden person har de testet løbende over tre år og finder, at hårsækmiderne forbliver de samme. Og endelig kan de vise, at børn deler deres forældres hårsækmider.

Det viser, at vi ikke deler mider med folk, vi tilfældigt støder på i bussen eller klassen - men at vores mider er familiemider, som deles ved tæt kontakt og derfor forbliver meget trofaste over generationer.

»Det er ikke så overraskende, at der er genetiske forskelle blandt hårsækmider fra forskellige kontinenter, det er der jo også blandt mennesker og alle mulige andre dyr og planter,« siger Morten Allentoft.

»Det er langt mere interessant, at man tilsyneladende bibeholder sin oprindelige hårsækmide-population, selvom man flytter til et andet kontinent, og at denne population kan nedarves over generationer. DNA fra dine hårsækmider kan dermed i princippet afsløre, om dine bedsteforældre var afrikanere, selvom både du og dine forældre er opvokset i Danmark.«

Midernes historie er også vores historie

Hårsækmiderne har med andre ord fulgt os over alt. Spørgsmålet er, hvor dybt det går tilbage i historien.

Vi har ikke fossilt mide-DNA eller fossiler, som kan afsløre, hvornår miderne indtog vores forfædre, men forskerne har et trick - en slags tidsmaskine. I DNA opstår der jævnligt mutationer, som for eksempel ændrer et DNA-bogstav, og det nye ændrede DNA gives så videre til efterkommerne. På den måde opstår forskellige linjer med tiden, og fordi forskerne har en nogenlunde idé om, hvor ofte mutationer opstår, kan de bruge frekvensen som et molekylært ur.

Forskerne tæller simpelthen forskellene i DNA'et på de fire linjer og beregner, at de alle kan føres tilbage til en fælles forfader for mellem 2,4 og 3,8 millioner år siden.

Det er længe inden det moderne menneske (Homo sapiens) opstod og faktisk helt tilbage omkring dengang, de første medlemmer af vores slægt Homo så dagens lys.

Det sjove er så, at den genetiske diversitet i hårsækmider er højere i Afrika end i resten af verden.

»Det er samme signal, vi ser i mennesker og betragtes som en af de bedste beviser for, at menneskets vugge skal findes i Afrika. Nu ved vi altså, at hårsækmidernes vugge også skal findes her, og at de dermed har været os en tro følgesvend gennem hundredetusinder af år,« siger Morten Allentoft.

Miderne har været med på Månen

Vi deler ikke mider med folk, vi tilfældigt støder på i bussen eller på arbejdet. Vores mider er familiemider, som deles ved tæt kontakt og derfor forbliver meget trofaste over generationer. (Foto: Skærmbillede fra video/YourWildLife.org)

Så hvad kan der være sket?

Studier af blandt andet fossiler og genetik peger i dag overvældende på, at vores forfædre opstod i Afrika og begyndte at skylle ud over resten af verden for 60-100.000 år siden. Med sig bar de hårsækmiderne, som ligesom menneskene tilpassede sig de nye forhold, som for eksempel når menneskenes hudtype ændredes til de koldere forhold i Europa. Nogle af de oprindelige afrikanske midelinjer er gået tabt, mens andre har overlevet og været med som vi har indtaget verden, opfundet agerbrug og grundlagt civilisationerne. Ja, sågar da Neil Armstrong satte foden på Månen og sagde de berømte ord:

»Det er et lille skridt for mennesket - et kæmpeskridt for menneskeheden«.

Åbne for mysterierne i menneskets historie

På den måde bliver hårsækmidernes historie et spejl af vores egen, men fordi midernes generationstid er så meget kortere end vores, ophober de flere mutationer, som potentielt kan give et mere detaljeret billede af menneskets historie og vandringsmønstre, end vores eget DNA kan.

Det er selvfølgelig svært at sige præcis endnu, men hvor DNA i dag f.eks. fortæller os om de brede penselsstrøg i koloniseringen af Amerika begyndende for mindst 16.000 år siden eller de store linjer i europæernes ophav, vil forskerne fra midernes DNA måske kunne læse endnu finere detaljer i, hvordan folk har bevæget sig ind og ud af kontinenterne og mellem forskellige grupper indenfor et kontinent.

Der er også befolkningsgrupper, hvis mider slet ikke er testet endnu - f.eks. australske aboriginere. Så der er muligheder for at finde mange flere linjer af mider, som kan belyse, hvem der har været intime med hvem, og hvordan folk i dag er forbundet tilbage i historien. Sammen med fossilt DNA vil miderne potentiel kunne fortælle os en langt mere detaljeret historie om, hvem vi er, og hvor vi kommer fra.

En begyndelse til noget stort

Studiet er selvfølgelig kun en lille stikprøve af den globale variation blandt hårsækmiderne. Men det er begyndelse, der lover mere.

»Her har vi kortlagt relativt få mennesker, men allerede i denne lille samling har vi fundet ny oldgamle linjer af mider. Vi har fundet sporene af mysterierne i menneskets evolution,« skriver Rob Dunn i en email. 

»Forestil dig hvad vi vil være i stand til, når vi indsamler fra tusinder af mennesker. Det er så spændende, at jeg bare vil tilbage til arbejdet hurtigst muligt.«

I videoen herunder ses en Demodex folliculorum hårsækmide, som lægger et kæmpeæg (efter 30 sekunder). Videoen er optaget som en del af YourWildLife.org, som ledes af en af studiets deltagere, Rob Dunn, der er tilknyttet Center for Makroøkologi, Evolution and Klima ved Statens Naturhistoriske Museum.

Video: YourWildLife.org