I 1970’erne blev en gruppe amerikanske børn udvalgt til at være med i et studie.
Børnene var ikke hvem som helst, men de klogeste af de kloge, med matematiske og verbale evner kun forundt én procent af befolkningen.
Nu, 40 år senere, ønsker en anden gruppe forskere at bruge disse børns DNA til at finde genetiske varianter, som hænger sammen med intelligens.
Kan intelligens overhovedet findes i generne?
Forskere ved BGI-instituttet i Shenzen, Kina, har verdens største gensekvenseringsanlæg i ryggen og med genomer fra mere end 1.600 af de højt begavede børn, går de nu i gang med at finkæmme generne på jagt efter geni-gener.
Forskerne fra Kina er langt fra de første, som har forsøgt sig. Men tidligere studier med samme mål har ikke formået at komme frem med signifikante fund.
Grunden er, som andre genetikere nu også indvender mod dette projekt, at udvalget er for lille, og at intelligens er for kompliceret.
Ingen har et udvalg som dette
Selvom andre studier påviser en sammenhæng mellem intelligens og arv, har forskere indtil nu ikke haft succes med at finde de gener, der er ansvarlige for det hele. Teorien er, at generne, som er ansvarlige, er så mange, at hvert enkelt gens effekt bliver frygtelig lav – og dermed svær at finde.
Det nye ved denne undersøgelse er, ifølge forskerne selv, kvaliteten af udvalget. Mens tidligere undersøgelser har taget et bredt spektrum af intelligens som grundlag, indeholder udvalget nu mennesker i den højeste ende af skalaen.
Planen er, at dataene skal kontrolleres op mod et andet udvalg på cirka 4.000 mennesker, som udgør et bredere udvalg af befolkningen.
»Ingen har et udvalg som dette,« siger Stephen Hsu, fysiker ved Michigan State University til nature.com.
Han fungerer som videnskabelig rådgiver for BGI og er en af projektets ledere.
Undersøgelse kan øge forståelsen af intelligens
Stephanie Le Hellard er seniorforsker ved Institut for klinisk medicin ved Universitetet i Bergen. Hun er enig i indvendingerne mod projektet, som siger, at det er svært at finde store resultater med et så lille udvalg af mennesker.
»Denne type undersøgelser er blevet foretaget før, uden at man har fundet noget. Der er brug for et meget større udvalg, for at der er en chance for at gøre signifikante fund,« siger hun til forskning.no.
Hun mener dog, at undersøgelsen ikke er nyttesløs.
»Denne undersøgelse vil give forskerne endnu mere data. Og med en øget mængde data kan vi øge forståelsen af gener og deres sammenhæng mellem intelligens,« fortæller hun.
Geni-forskning kan måske misbruges
Intelligensforskning er et kontroversielt tema. Og det kinesiske studie er blevet kritiseret, allerede før det er kommet ordentligt i gang.
»Det kontroversielle ved sådanne studier er, hvis de bliver brugt til at forudsige intelligens hos individer,« forklarer Stephanie Le Hellard.
Undersøgelsen er blandt andet blevet beskyldt for at kunne bidrage til arvehygiejne; at videnskaben kan blive brugt til at fremavle intelligente børn på bekostning af andre. Men Stephanie Le Hellard mener, at denne fare er lille, da genetik kun giver lidt ny information inden for det normale spektrum af intelligens.
»Det er meget nemmere at forudsige et individs potentiale for intelligens ved at se på familien,« siger hun.
Men dette gælder ikke, hvis man ønsker at identificere funktionsfejl. Og det er her, genetikken kommer ind i billedet.
Vil opdage indlæringsvanskeligheder tidligt
»Denne forskning bidrager til at give os et bedre billede af, hvordan generne og hjernen fungerer sammen. Jo mere vi ved om, hvordan hjernen virker, når den fungerer, som den skal, jo bedre bliver vi til at identificere fejl og hjælpe dem, der har brug for det,« forklarer hun.
Dette er også motivationen for Robert Plomin, én af forskerne bag den nye genetiske analyse. Han vil gerne undersøge de højt begavede for at spore sig ind på gener, som påvirker intelligens i den bredere befolkning.
Han tror, at hvis han finder nok af disse, vil man kunne forudsige et individs intelligens, og dermed hjælpe dem, der er i risikozonen for indlæringsvanskeligheder, tidligere.
»Målet er at forudsige indlæringsvanskeligheder tidligt, frem for at vente til barnet begynder i skolen,« fortæller han til nature.com.
Projektet blev startet op i august 2012, men forskerne er stadig uklare omkring, hvornår resultaterne kan publiceres.
© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson
