Kemoterapi med strøm er 300 gange så effektivt
Såkaldt elektrokemoterapi behandler små, overfladiske kræftsvulster 300 gange så effektivt som almindelig kemoterapi. Nye forsøg tester muligheden for at udbrede metoden.

Kemoterapi virker langt bedre mod små kræftsvulster i huden, hvis det bliver givet sammen med elektrisk stød direkte mod svulsten (Foto: Colourbox)

Kemoterapi virker langt bedre mod små kræftsvulster i huden, hvis det bliver givet sammen med elektrisk stød direkte mod svulsten (Foto: Colourbox)

Det lyder ganske logisk, når overlæge Julie Gehl fra Herlev Hospital fortæller om elektrokemoterapi; en behandling, hun selv er en af pionererne bag.

Korte elektriske impulser sendt ind i en kræftsvulst giver cellernes skjold, cellemembranerne, et chok. Det får membranen til at sprække, så der nogle få minutter bogstavelig talt er hul igennem ind til deres kerne, hvor deres arvemateriale ligger.

Og så er der fri passage til kemomedicinen, der pludselig kan ramme kræftcellerne 300 gange hårdere end ellers, og splitte deres dna ad.

Hidtil er elektrokemoterapi blevet brugt på omkring 80 patienter i et fælles europæisk studie, med en succesrate på 73%. Patienterne i studiet havde alle kræftsvulster i huden på op til tre centimeter.

Nu har Julie Gehl og hendes kolleger taget skridtet videre; i to forsøg tester de, om behandlingen kan bruges mod svulster, der sidder inde i kroppen, og om også svulster større end tre centimeter kan kvæles med kombinationen af strøm og kemomedicin. Viser behandlingen sig effektiv, er der store perspektiver.

»Metoden har et kæmpe potentiale,« siger Julie Gehl.

Strøm på hjernen hjælper rotter

I samarbejde med neurologer fra Glostrup Hospital og neurokirurger på Rigshospitalet er Julie Gehl og kollegerne nu klar til at teste, om kræftsvulster, der sidder inde i kroppen, faktisk helt inde i hjernen, kan få glæde af elektrokemoterapi, på samme måde som kræftsvulster uden på huden har haft det.

De har udviklet den rigtige elektrode og netop fået tilladelse til at bruge den. Nu er forskerne klar til at begynde at rekruttere patienter. De håber at få omkring 18 patienter med i forsøget, som kommer til at tage cirka et år.

På første illustration ses princippet bag elektrokemoterapi. Cellemembranen åbner sig på begge sider af cellen (mere eller mindre alt efter elektronernes ladning). Det andet billede er af en celle, hvor man kan se, at kemoterapien er trængt ind i store mængder, særligt i den side, hvor cellemembranen var mest åben (Foto: Julie Gehl)

Den nye behandling er indledende testet på rotter, hvor forskerne så et markant fald i størrelsen på kræftsvulsterne tre uger efter behandlingen med elektrokemoterapi.

Rotternes adfærd og funktion forblev uændret, og Julie Gehl fortæller, at der ikke er noget der tyder på, at hverken indførelsen af elektroden eller selve de elektriske impulser skader hjernens funktion.

Store svulster under lup

En anden læge i forskningsgruppen, ph.d.-studerende Louise Wichmann Matthiessen, har undersøgt, hvordan elektrokemoterapi virker mod større kræftsvulster. Det har hun gjort i et forsøg, hvor uhelbredeligt syge brystkræftpatienter, hvis sygdom har spredt sig til huden, bliver behandlet med elektrokemoterapi.

»Vi har testet behandlingen med henblik på at give patientgruppen en bedre livskvalitet i den tid, de har tilbage, og samtidig testet, om metoden virker på kræftsvulster, der er større end 3 centimeter,« fortæller Louise Wichmann Matthiessen.

Scanninger af patienterne i forsøget viser, at elektrokemoterapien også har haft en god effekt på de større svulster.

Raskere patienter inkluderes

Indtil videre tester forskerne kun metoden på patienter, der ikke har andre muligheder tilbage. Men Louise Wichmann Matthiessen fortæller, at der er overvejelser om et internationalt studie, hvor elektrokemoterapi skal sættes ind tidligere i processen; allerede efter det første tilbagefald.

»Det er ofte sådan med medicinske forsøg, at man starter med meget syge patienter, og efterhånden som man dokumenterer effekt, bivirkninger og behandlingens sikkerhed, inkluderer man patienter, der er ikke er så syge,« forklarer hun.

Små bivirkninger

Det er relevant at spørge, om ikke man risikerer at gøre skade med en behandling, der inkluderer strøm, og som åbner cellerne for den giftige kemomedicin. Kan man skade de raske celler med elektrokemoterapi?

Der kan på længere sigt være tale om et bredt anvendeligt middel mod kræftsvulster

Overlæge Julie Gehl

»Man rammer meget præcist ned i svulsten, når man behandler med elektrokemoterapi, og derfor er det kun kræftcellerne, der får den voldsomt forøgede mængde kemomedicin,« forklarer Julie Gehl.

Bivirkningerne ved selve elektrokemoterapien er blandt andet kortvarige sammentrækninger af de muskler, der ligger under behandlingsområdet og risiko for, at der kommer sår, der hvor kræftknuden lå. De almindelige bivirkninger fra kemomedicinen bliver ikke forværret.

Større svulst, flere bivirkninger

I forsøget, hvor Louise Wichmann Matthiessen har testet elektrokemoterapi på større svulster, har hun set lidt flere bivirkninger. Blandt andet irritationsreaktioner og smerter.

»Patienterne oplever en del smerter. Vi flytter jo elektroden rundt på et lille område helt op til hundrede gange, når det er de større svulster, vi behandler,« forklarer hun.

Smerterne aftager dog efter en til to måneder.

Virker på alle slags kræft

Indtil videre ved forskerne, at elektrokemoterapi virker mod alle slags kræftmetastaser i huden, altså svulster, der er resultatet af, at kræft har spredt sig. Både brystkræft, lungekræft og andre former for kræft kan sprede sig til huden, og her kan elektrokemoterapien få kål på svulster af alle typer.

Forsøg med metoden har altså generelt været succesfulde indtil videre. Og kan metoden faktisk bekæmpe kræftsvulster af større størrelse og med placering inde i kroppen, er metodens eneste begrænsning, at man skal kunne nå svulsten med en elektrode. Netop den slags praktiske problemer vil forskerne i Herlev arbejde på at løse.

»Her i Herlev skal vi fortsætte med at udvikle elektrokemoterapi og afprøve grænserne for det, udvikle det rigtige udstyr og løse de praktiske udfordringer. Der kan på længere sigt være tale om et bredt anvendeligt middel mod kræftsvulster,« siger Julie Gehl.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk