Nyt dansk studie er kommet nærmere en forståelse af ansigtsblindhed
Ansigtsblindhed i venstre side af hjernen

Ansigtsblinde kan ikke genkende ansigter, selvom relationen er tæt. Forskere har identificeret, at et område i venstre side af hjernen har mindre aktivitet hos mennesker med ansigtsblindhed. (Foto: Shutterstock/Concept Photo)

Ansigtsblinde kan ikke genkende ansigter, selvom relationen er tæt. Forskere har identificeret, at et område i venstre side af hjernen har mindre aktivitet hos mennesker med ansigtsblindhed. (Foto: Shutterstock/Concept Photo)

19 februar 2020

Har du svært ved at genkende din bedste ven, din kæreste eller endda dig selv i spejlet?

Så er du måske blandt de to procent af befolkningen, som er ansigtsblinde.

Ansigtsblindhed, som også kaldes prosopagnosia, er en manglende evne til at genkende ansigter, uanset om ansigtet tilhører kendte eller familiemedlemmer.

Ingen ved, hvorfor ansigtsblinde ikke kan 'læse' de særlige træk, der gør ansigter unikke.

Men et team af danske og norske forskere fra Københavns Universitet har nu identificeret og kortlagt, hvilket område i hjernen der er berørt hos folk med ansigtsblindhed, skriver mediet Neuroscience News.

Forskerne skannede 15 voksne danskere med ansigtsblindhed og 33 kontrolpersoner, mens de kiggede på billeder af ansigter, genstande, bygninger eller ord. Herefter sammenlignede forskerne gruppernes hjerneaktivitet og fandt frem til, at de behandlede forskellige visuelle indtryk i forskellige dele af hjernen.

 

Hjerneaktiviteten i et bestemt område i højre side af hjernen, også kaldet det fusiformede ansigtsområde, viste ingen forskel hos grupperne, på trods af at det er en vigtig del af hjernen, som bruges, når vi ser ansigter.

Overraskende for forskerne bemærkede de i stedet et reduceret aktivitetsniveau i et område i venstre side af hjernen hos dem med ansigtsblindhed sammenlignet med gruppen uden tilstanden.

Årsagen til ansigtsblindhed kendes endnu ikke – kun at det er delvist arveligt og sandsynligvis opstår på grund af en udviklingsforstyrrelse, mens hjernen dannes.

»Vi ved så lidt om ansigtsblindhed, så bare det at kunne identificere, hvilke områder i hjernen der er berørt, er et skridt hen imod forhåbentlig en dag at hjælpe dem med tilstanden,« siger Randi Starrfelt, professor i neuropsykologi ved Københavns Universitet og medforfatter på studiet til Neuroscience News.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Brain Communications.

mhc

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.