Hvad er kræft?
De fleste forskere og læger vil sige, at kræft er resultatet af skadelige mutationer forskellige steder i vores arvemasse.
Mutationerne ændrer cellerne, så de bliver til kræftceller og vokser ukontrolleret. Kræft er altså noget, man får.
Virkeligheden er dog en anden, hvis man spørger seniorforsker i astrobiologi Charles Lineweaver fra Australian National University.
Ifølge ham er kræft et levn fra dengang, hvor alt liv på Jorden var encellet. Da gav det mening, at celler delte sig uhæmmet og meget hurtigt, da de ikke skulle tage hensyn til naboceller. Samtidig er uhæmmet vækst jo netop er et af kendetegnene for mange kræftformer.
Kræft er en funktion, vi alle har i os
Da flercellet liv opstod, blev der lukket ned for denne mekanisme.
I dag går en celle kun tilbage til det tidlige, primitive stadie, når den bliver stresset, for eksempel når et menneske bliver udsat for stråling.
Kræft er ifølge Charles Lineweavers teori altså en funktion, vi allesammen har i os, men som cellerne normalt har lukket ned for.
»Vores model giver en mere simpel forklaring på, hvorfor kræft opstår eller faktisk genopstår. For eksempel har 10 års forskning i cancer ikke resulteret i fundet af én eneste ny cellefunktion, som vi ikke kendte til i forvejen. Nye cellefunktioner burde ellers opstå, hvis man følger den normale teori for kræftudvikling. Men det forklarer vores model,« skriver Charles Lineweaver i en mail til Videnskab.dk.
Forskernes teori, og hvad man kan bruge den til, er for nyligt publiceret i det videnskabelige tidsskrift BioEssays.
Dansk forsker er ikke afvisende
Klinisk professor og overlæge Finn Cilius Nielsen fra Diagnostisk Center på Rigshospitalet forsker selv i kræft.
Han mener som udgangspunkt, at teorien indtil videre er kaffebordssnak, der først skal understøttes af videnskabelige data, før teorien kan karakteriseres som mere end bare en løs tanke.
Alligevel ser Finn Cilius Nielsen også spændende elementer i teorien.
»Teorien er lige til og ikke helt så kontroversiel, som forskerne selv føler, at den er. Vi har altid vidst, at mange cancer-typer har træk, der minder om stamcellers. Det vil sige, at de på en måde er mere primitive. Det understøtter jo teorien om, at kræft er udviklet i mere primitive celler. Men forskerne mangler at understøtte deres teori med eksperimentelle data, før vi kan konkludere, om teorien er genial eller ej,« siger Finn Cilius Nielsen.
Kræft opstod for mere end tre milliarder år siden
En af grundpillerne i den nye teori er det faktum, at alle flercellede organismer kan få kræft. Det gælder både dyr og planter.
Derfor må cellemekanismerne bag kræft ifølge Charles Lineweavers forskningsgruppe være opstået på et eller andet tidspunkt i en fælles forfader til både planter og dyr – altså i encellede organismer for mere end tre milliarder år siden.
Dengang var det en fordel for celler, at de kunne delle sig hurtigt og uden kontrol, præcis som kræft gør.
Men da flercellet liv opstod for mellem 1,5 og 0,5 milliard år siden, var det nødvendigt med kontrol af de enkelte cellers vækst, så hver celle ikke udviklede sig i hver sin retning. Derfor begyndte cellerne at snakke sammen.
Cellernes fejlslagne forsøg på at overleve?
Cellernes funktion blev samarbejde, og derfor blev der lukket ned for det celleprogram, som gav cellerne uhæmmet vækst.
Celleprogrammet har ifølge Charles Lineweaver ligget i dvale lige siden og kan vækkes til live, når celler oplever ugunstige forhold. Det kan blandt andet være stråling, der leder til skader på cellens DNA.
\ Fakta
Forskellen på konventionel forståelse af kræft og den nye teori om udviklingen af kræft: Den konventionelle model siger, at kræft udvikler sig i løbet af en persons liv via spontant opståede mutationer. Kræft er således noget, man får. Den nye teori (den atavistiske teori) siger, at kræft hele tiden har været i generne, men er blevet undertrykt i cellerne. Kræft er således noget, som bliver vækket til live i cellerne, men som hele tiden har været der.
I det tilfælde vender cellen tilbage til et mere simpelt celleprogram, hvor cellerne kun tænker på sig selv og glemmer samarbejdet. Det er cellernes fejlslagne forsøg på at overleve.
»Kræft er cellens sikkerhedsventil, når tingene går galt. Det er cellens misforståede forsøg på at overleve gennem hurtig vækst. Når celleprogrammet er iværksat, bliver det skånselsløst eksekveret af cellen,« siger Charles Lineweaver
Kan lede til nye behandlinger
Ifølge Charles Lineweaver giver teorien et nyt perspektiv på, hvordan vi kan behandle kræft.
Han fortæller blandt andet, at vi i dag prøver at slå kræft ihjel ved at angribe sygdommen, hvor den er stærkest.
»I dag prøver vi at behandle kræft med stoffer, der hæmmer celledeling. Men kræft har haft fire milliarder år til at udvikle celledeling, så det er den ret god til. Celledeling er måske den mest beskyttede og mindst sårbare cellefunktion overhovedet. Vi skal i stedet fokusere på behandlinger, der angriber kræfts svagheder,« siger Charles Lineweaver.
Charles Lineweaver peger blandt andet på, at det ifølge hans teori vil være en mulighed at behandle kræft med ilt. Det kan blandt andet gøres ved at give patienter stoffer, som frigiver mere ilt i blodet.
Hvis teorien er korrekt, blev kræft nemlig udviklet på et tidspunkt, hvor Jordens atmosfære indeholdt meget mindre ilt. Det betyder, at man ved at bruge ilt i behandling af patienter kan ramme en akilleshæl i kræft og få kræftknuder til at blive mindre.
Finn Cilius Nielsen har godt lagt mærke til, at man har forsøgt sig med denne form for behandling.
»Men jeg er endnu ikke stødt på data, der skulle vise, at det virker,« siger han og henviser desuden til den amerikanske pendant til Kræftens Bekæmpelse. Ifølge deres hjemmeside er der ingen dokumenteret effekt af ilt i behandling af kræft.
Dansk forsker er skeptisk
Postdoc Anders Jacobsen fra Københavns Universitets Institut for Bioinformatik og RNA Biologi forsker i genetikken bag kræft.
Han har også læst om den nye teori, men han ser ikke umiddelbart, at det er så let at behandle kræft, som forskerne bag teorien gør.
»Hvis deres teori er rigtig, burde der eksistere forskellige universelle behandlingsmuligheder, som virker på tværs af alle kræfttyper. Hvis det er rigtigt, undrer det mig, at vi ikke har fundet dem endnu. Jeg ser frem til, at forfatterne bruger deres hypotese til at komme med nogle forudsigelser, som vi kan teste eksperimentelt. Som cancerforsker giver de mig lige nu ikke rigtigt meget nyt at arbejde videre med,« siger Anders Jacobsen.
Vil bevise deres teori
Charles Lineweaver er dog allerede i gang med selv at bevise sin teori.
Det gør han ved at finde ud af, om det især er 'unge' gener, der udløser kræft.
Hvis forskerne finder et sammentræf mellem de gener, som er involveret i udviklingen af kræft, og de gener, som er yngst, mener Charles Lineweaver, at det vil være med til at understøtte deres teori.
»Vores model forudsiger, at generne bag de ældste former for cellemekanismer er de bedst beskyttede. Det vil sige, at kræft først og fremmest opstår, når yngre gener bliver muterede. Derfor er vi i gang med at kortlægge alderen på alle menneskets 20.000 gener,« siger Charles Lineweaver.
I videoen herunder kan du høre Charles Lineweaver fortælle mere om sin kontroversielle kræftteori.
