Den firdobbelte Tour de France-vinder Chris Froome afgav i september 2017 en urinprøve med for høj koncentration af stoffet salbutamol, der bruges i astmamedicin.
Den mistænkelige dopingprøve har fyret op under debatten omkring reglerne om brug af medicin i sport.
Kort fortalt, er visse stoffer forbudt, mens andre er tilladt op til en vis grænseværdi fastlagt i TUE – Therapeutic Use Exemption. (TUE er en dispensation for et medicinsk præparat, der er på Dopinglisten. TUE gives til udøvere, der grundet en sygdom, lidelse eller skade har behov for et præparat til medicinsk behandling, som er på Dopinglisten, red.)
\ Læs mere
Det skaber ikke alene problemer, når grænseværdien skal fastslås og i forbindelse med utilsigtet over-brug, men åbner også op for uetisk adfærd.
Sår tvivl om myndighedernes regulering
Team Sky-rytteren Chris Froome, havde ikke en TUE-dispensation for salbutamol, men brugte astmamedicinen under World Anti-Doping Agency’s (WADA) retningslinjer.
Han forsvarede brugen af lægemidlet ved at forklare, at han under Vueltaen oplevede værre astmaanfald og derfor øgede sin dosis af medicinen og hævdede, at han ikke har brudt reglerne.
Men Chris Froomes og andre tilfælde sår tvivl om, hvordan myndighederne regulerer brugen af medicinske præparater i elite-cyklingen.
TUE-systemet bør afskaffes
Hvis en sportsudøver har en anvisning fra en læge, kan de få en TUE – Therapeutic Use Exemption; en dispensation for et medicinsk præparat, der er på Dopinglisten.
TUE gives til udøvere, der grundet en sygdom, lidelse eller skade har behov for et præparat til medicinsk behandling, som er på Dopinglisten.
I teorien er det for at sikre lige vilkår for alle sportsudøvere og fjerne ulemperne, der følger i kølvandet på visse sygdomme, hvilket Chris Froomes holdkammerat, Bradley Wiggins, også fremførte som forsvar af sin egen TUE-dispensation for pollenallergi.
Men visse lægemidler har en stimulerende effekt, hvis de bliver taget i store doser, og derfor er de ikke tilladt.
Hvis vi tager højde for udnyttelsen af dette potentielle smuthul samt den manglende konsekvens, ville det måske være mere retfærdigt, hvis TUE-systemet helt blev afskaffet.
Det ville også gavne sportsudøvernes helbred på både langt og kort sigt.
Udnyttelse af systemet
Der er mange måder, en samvittighedsløs og stålsat sportsudøver kan udnytte TUE-processen.
Indlysende strategier er at finde en læge, der er villig til at bøje reglerne og udskrive unødig medicin, foregive sygdom eller manipulere resultaterne af diagnostiske tests.
Forskning har vist, at det sker; et stort dansk studie fandt, at 51 procent af respondenterne var overbeviste om, at udøverne af deres sportsgren blev bevilliget unødige TUE-dispensationer.
I november 2017 sagde den tidligere Team Sky-træner, Shane Sutton, at TUE-dispensationerne var en del af holdets 'marginal gains'-præstationsstrategi.
Alberto Salazar, der indtil for nylig var træner for den britiske langdistanceløber Mo Farah, er mistænkt for at uddele forbudte, præstationsfremmende stoffer til sine atleter.
Efterforskning har afsløret, at der er foretaget ændringer i nogle af sportsudøvernes journaler.
Forskel på lovens ord og lovens ånd
Der er stor forskel på lovens ord og lovens ånd, men inden for de meget konkurrencebetonede elitesportsgrene vil trænerne følge lovens ord for at afværge straf og på samme tid sikre sig så mange fordele som overhovedet muligt.
Formålet med at tillade medicin er tilsyneladende at skabe støttende, atlet-centrerede regler. Men hvis en atlet forstuver en ankel, har de intet andet valg end at hvile, indtil anklen igen er helet.
De uheldige sportsudøvere, der på denne måde kommer til skade, bliver uretfærdigt behandlet i forhold til en atlet, der har en sygdom, der på kort sigt kan behandles.
Et andet problem er, at nogle atleter har medicinsk supportpersonale, der ved, hvordan de kan bruge TUE-systemet til egen fordel. Sportsudøvere i et mindre velorganiseret miljø har meget sværere ved at få gode råd.
\ Læs mere
De bliver måske nødt til at acceptere deres skæbne og holde op med at konkurrere, indtil de igen er kommet sig eller risikere sanktion ved utilsigtet at tage et forbudt lægemiddel uden at have ansøgt om en TUE.
Man kan også forestille sig, at der er atleter, der tror på lovens ånd og sportens værdier, og som afstår fra at over-medicinere, selvom de har mulighed for det.
De ønsker måske at bevise, at deres succes skyldes hårdt arbejde, fitness og dygtighed, og at det ikke er understøttet af kunstige stimulanser.
Negativ effekt på atleternes helbred
De nuværende regler er et kompromis mellem at forbyde misbrug og et generelt forbud, der potentielt diskriminerer mod atleter med lidelser, der kan behandles.
I kølvandet på reglerne følger en række uforudsete konsekvenser, hvis de pågældende lægemidler ikke er tilgængelige for alle atleter, og hvis der er mulighed for at bøje reglerne.
TUE-systemet lader til at bekymre sig om atleternes sundhed ved at tillade brug af medicin, men anvendelsen af medicin er til tider skadelig for sportudøvernes helbred.
Hvis en sportsudøver har smerter eller er syg, bør han eller hun hvile sig. Lægemidlerne maskerer problemerne, så atleterne risikerer at presse sig selv for sporten skyld, og det kan få betydning på både kort og længere sigt.
Tilsidesætter det underliggende problem
Overbrug af smertestillende lægemidler kan føre til afhængighed, som observeret for nylig i amerikansk fodbold.
Smertestillende lægemidler tilsidesætter det underliggende medicinske problem, hvilket forårsager langsigtede sundhedsproblemer og forkorter atleternes karrierer.
Hvis nye regler betyder, at man afskaffer TUE-systemet, kan sportsfolk stadig bruge et udvalg af håndkøbsmedicin i egne lave doser.
Myndighederne kunne udforme en liste, så der ikke var tvivl om, hvilke lægemidler der var tilladt. Det ville give sportsfolk med personlig integritet tillid til, at systemet beskyttede dem mod skruppelløse konkurrenter, læger og trænere.
Hvis WADA sigter mod at sikre ensartede vilkår, fremme atleternes sundhed og en konsistent, sammenhængende og gennemsigtig tilgang, er det måske den eneste vej frem for at forhindre misbrug af TUE-systemet.
Det globale sportssamfund bør stile mod 'ren' sport, og en så drastisk løsning kan være en nødvendig.
Retfærdighed og sundhed er gode principper
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
De sygdomsramte sportsfolk kan ikke konkurrere i samme grad, men atleterne skal acceptere, at retfærdighed og sundhed er gode principper at følge.
De bør acceptere deres skæbne lige som atleter, der går glip af konkurrencer som følge af knoglebrud eller hjernerystelse.
Det lyder måske brutalt og umenneskeligt, og WADA kan muligvis finde måder at lette konsekvenserne for de atleter, der har et virkeligt behov.
Men vi bør i det mindste se den nuværende tilgangs komplekse og til tider skjulte problemer i øjnene, og vi bør forsøge at finde en anden måde at løse problemerne på.
Paul Dimeo og Verner Møller hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
