Forskere måtte opfinde mini-lasso for at fjerne 58 cm lang dildo i mands endetarm
Læger opfinder lasso til at fjerne dildo fra endetarm

Det var et overraskende syn, der mødte de italienske læger på et hospital i Milano, da de skannede en mandlig patients ryg. En 58 cm lang dildo havde nemlig sat sig fast i hans endetarm, som det kan ses på skyggerne i højre side af billedet. (Skanningsbillede: BMJ Case Reports)

Kilde: 
04 september 2018

På hospitalet i den italienske by Milano fik lægerne sig lidt af en overraskelse, da de tog imod en 31-årig mandlig patient.

Siden dagen før havde manden nemlig haft en 58 cm lang dildo siddende fast i endetarmen, som han ikke selv kunne fjerne.

Den slags nyheder er naturligvis guf for britiske tabloidaviser som Daily MailThe Sun og Metro, der alle har skrevet om det.

Men der er faktisk tale om et videnskabeligt studie udgivet i tidsskriftet BMJ Case Reports.

Manden på hospitalet satte lægernes evner så meget på prøve, at de endte med at opfinde en ny teknik til at fjerne fremmedlegemer, hvilket et stykke sexlegetøj, der sidder fast, hedder på fagsprog. Sådan lyder konklusionen i den nye case-rapport.

Lægerne prøvede først af fjerne dildoen med forskellige standardmetoder, der ofte involverer en form for udtrækningsværktøjer, men lige meget hjalp det.

»Vi mislykkedes med at fjerne fremmedlegemet ved hjælp af flere forskellige standardteknikker på grund af dets stivhed, glathed og størrelse,« skriver lægerne i opsummeringen af rapporten.

Næste skridt ville normalt være en operation, men i stedet valgte lægerne at konstruere en lille, hjemmelavet lasso, som kunne snøre sig sammen om enden på dildoen, så den kunne trækkes ud.

Læger opfinder lasso til at fjerne dildo

Et stykke såkalt 'guidewire' og en katetertube. Så simpel er ser lægerne nye opfindelse ud, der reddede den 31-årige mand fra en operation, efter en 58 cm lang dildo havde sidder fast i hans endetarm i 24 timer. 

Snoren til lassoen er lavet af materialet ’guidewire’, og bliver trådet igennem en kateterslange (en slange, der lægges gennem urinrøret for at tømme blæren, red.), for at lave løkken.

Guidewire er meget mere stift, end materialet i almindelige såkaldte polypektomi-redskaber (bruges til at fjerne polypper, som er godartede svulster, red.), der fungerer lidt på samme måde, men er mere spinkle. Derfor virkede den hjemmelavede lasso, mener lægerne.

De håber, at deres nye teknik kan blive et godt alternativ i nogle af de tilfælde, hvor de almindelige teknikker til at fjerne fremmedlegemer som sexlegetøj i endetarmen fejler, og hvor operation ellers ville være næste skridt.

lp

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.