Kræftceller vokser hurtigere end kroppens normale celler. Det er en af forklaringerne på, hvorfor sygdommen er i stand til at sprede sig så hastigt i kroppen, når den først er opstået.
Nu har forskere ved Københavns Universitet identificeret en mekanisme, der er med til at forklare kræftcellernes hurtige vækst.
Mekanismen skyldes en forkert placerig af essentielle enzymer i kræftcellerne, hvilket skaber ændringer i proteiner på kræftcellernes overflade. Denne mekanisme spiller ind i kræftcellernes vækst, viser den nye forskning.
Selvom de nye resultater stadig er på grundforskningsniveau, mener en af forskerne bag studiet, at mekanismen i fremtiden kan blive et muligt mål i kampen mod kræft.
»Det her er en del af, hvordan vi skal komme videre i kampen mod kræft. I det øjeblik man ved, at en proces er vigtig for kræftens udvikling, kan man begynde at overveje, hvordan man kan påvirke processen, så kræftcellerne ikke kan udnytte den,« forklarer professor Henrik Clausen, der er leder af grundforskningscenteret Copenhagen Center for Glycomics ved Københavns Universitet.
De nye resultater er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.
Sukker hjælper kræft med at vokse
I studiet har forskerne nærstuderet et særligt kendetegn ved kræftceller, der adskiller dem fra raske celler:
På overfladen af alle celler sidder proteiner, som er klistret til med sukkermolekyler kaldet O-glykaner. Disse overfladeproteiner er cellernes følere i omgivelserne.
I raske celler danner sukkermolekylerne lange og komplekse kæder, mens de i kræftceller er korte og simple.
Denne viden har forskere haft siden 1980'erne, og forskere har siden da forsøgt at udnytte dette specielle karakteristika ved kræftceller til at opfinde metoder til at identificere kræft i kroppen.
Det nye studie, der er lavet i samarbejde med forskere fra Singapore, viser nu, at de korte sukkerkæder ikke bare er et specielt kendetegn ved kræftceller, sukkerkæderne er også involveret i kræftcellernes hurtige vækst.
Forskerne har endvidere fundet ud af, hvordan kræftcellerne laver disse korte sukkerkæder.
Det her er en del af, hvordan vi skal komme videre i kampen mod kræft.
Henrik Clausen, Københavns Universitet
»I studiet har vi identificeret en mulig mekanisme bag de forkortede sukkermolekyler. Vi har også fundet ud af, at når vi ændrer på den mekanisme, nedsætter vi kræftcellernes hurtige vækst,« forklarer en anden af forskerne bag studiet, ph.d.-studerende Catharina Steentoft fra Copenhagen Center for Glycomics ved Københavns Universitet.
Sådan fungerer mekanismen
Den blotlagte mekanisme fungerer sådan:
-
Alle celler indeholder enzymer, der er involveret i dannelsen af sukkermolekyler på cellens overfladeproteiner. Processen kaldes glykosylering.
-
I raske celler er enzymerne placeret i den del af cellen, der kaldes Golgiapparatet, en slags membransystem inde i cellen. I kræftceller er enzymerne til gengæld placeret i et andet membransystem, der kaldes det endoplasmatiske reticulum.
- Når proteiner bliver dannet inde i cellen, passerer de gennem både det endoplasmatiske reticulum og Golgiapparatet, hvor enzymerne sætter sukkerkæder på proteinerne, inden de bliver transporteret ud til cellens overflade.
Men der er forskel på, hvordan enzymerne sætter sukkermolekyler fast på proteinerne i de to membransystemer.
»Forskellen mellem glykosylering i kræftceller og raske celler ligger i, at enzymerne er placeret forskellige steder i cellen. Det betyder, at raske celler får lange komplekse sukkerkæder klistret fast på deres overfladeproteiner, mens kræftceller får korte og simple sukkerkæder på deres overfladeproteiner,« forklarer Catharina Steentoft.
Derfor vokser kræft så hurtigt
I studiet har forskerne lavet forsøg, der viser mekanismen samt effekten af mekanismen. Det har de blandt andet gjort i mus.
Når forskerne indsprøjtede kræftceller i mus, observerede de, at mus, der havde fået kræftceller, hvor enzymerne i det endoplasmatiske reticulum var sat ud af funktion, overlevede længere og havde mindre og færre tumorer.
»Det betyder, at omplaceringen af enzymerne fra deres oprindelige position i Golgiapparatet til det endoplasmatiske reticulum på en eller anden måde spiller ind i kræftcellens vækst,« siger Catharina Steentoft.
Giver større forståelse af kræft
De nye resultater giver forskerne en indsigt i en af de egenskaber ved kræftceller, der gør sygdommen så svær at kontrollere.
Forskningen er stadig på et meget tidligt grundforskningsstadie, og Catharina Steentoft tør ikke spå om, hvornår forskningen kan bruges i kampen mod kræft, eller om mekanismen overhovedet kommer til at blive et mål for kræftbehandling.
»Resultatet giver en større forståelse af kræft. Den nyopdagede mekanisme er en af de mulige forklaringer på, hvorfor kræftcellernes sukkerkæder har den korte struktur, og hvad det betyder for kræftcellernes vækst.«
»Men jeg vil også sige, at der stadig er meget langt mod en kur,« siger Catharina Steentoft.
