Foredragsholder i 'Bestil en forsker': »Det er ikke altid specialister, der stiller de gode spørgsmål«
Til Forskningens Døgn bliver forskere udfordret og overrasket - selv af folkeskoleeleverne.
Bestil en forsker 2018

Selv en folkeskoleelev kan stille spørgsmål, der udfordrer forskere og skubber dem i en ny retning, fortæller forsker og tandlæge Bo Danielsen. (Foto: Shutterstock)

Selv en folkeskoleelev kan stille spørgsmål, der udfordrer forskere og skubber dem i en ny retning, fortæller forsker og tandlæge Bo Danielsen. (Foto: Shutterstock)

Efterlysning: Vi mangler 73 forskere

Er du forsker, kan du ligesom Bo Danielsen holde foredrag som del af Bestil en forsker-ordningen, som Videnskab.dk forvalter.

221 forskere har tilmeldt sig indtil videre. 

Det betyder, at vi mangler 73 forskere, for vi vil gerne slå sidste års rekord, der lød på 294 foredragsholdere.

Tilmeld dig senest 1. marts 2018.

»Det skaber forundringspunkter.«

Sådan forklarer forsker, tandlæge og skolechef ved Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere på Københavns Universitet, Bo Danielsen, sin motivation bag den række foredrag, han holder til dette års 'Bestil en forsker'.

Det er fjerde gang, at Bo Danielsen holder foredrag til det årlige forskningsformidlings-arrangment, og det er ifølge ham en glimrende mulighed for at dele forholdsvis smal forskning med »folk, der ikke arbejder med tænder«, fortæller han.

»Man får næsten altid nye forundringspunkter og spørgsmål og nye vinkler, som man aldrig selv havde overvejet som forsker.«

Om Bestil en forsker

Bestil en forsker foregår fra 20. til 26. april 2018.

Bestil en Forsker er et initiativ under Forskningens Døgn – en videnskabsfestival arrangeret af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Arrangementet tiltrak næsten 28.000 deltagere i 2017, fordelt over 524 foredrag fra 294 forskere.

Er du forsker, kan du tilmelde dig ordningen som foredragsholder frem til 1. marts 2018. 

Læs mere her.

»Det var egentlig et glimrende spørgsmål«

Bo Danielsen forklarer, at han tit er blevet udfordret og kommet til at tænke i nye retninger, selv når han har holdt foredrag for helt unge målgrupper.

»Sidste år var jeg ude at snakke med en folkeskoleklasse, og der var en elev, der spurgte, hvordan det kunne være, at tænderne har et forskelligt antal rødder,« fortæller han og tilføjer:

»Det kan lyde som et simpelt spørgsmål, men det er jo egentlig et glimrende spørgsmål med god substans. Der skal en ret omfattende viden til at forstå, hvordan tyggetrykket evolutionært har ført til, at tænderne i tandbuen har forskellig form og antal rødder. Så der er ofte mange gode spørgsmålet i mødet med andre end fagfolk.«

Man bliver udfordret både i store og små spørgsmål, og det er ifølge Bo Danielsen værdien ved hænge kitlen på knagen for en stund og komme og møde andre end fagfæller, som man går blandt til dagligt. 

»Det viser bare, at det ikke altid er specialister, der stiller de gode spørgsmål,« siger han.

Er du forsker? Tilmeld dig nu

Bo Danielsen holder foredrag om, hvordan smerter fra tænder, der er hyppige i fattige lander, afholder børn og unge fra at komme i skole og fra at lære. 

Fristen for tilmelding til 'Bestil en forsker' er 1. marts.

Arrangementet løber fra 20. til 26. april 2018, og foregår i hele landet.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.