Fantomsmerter er kommet for at blive
En amputation af en arm eller et ben fremprovokerer nerveknuder, som kan være ekstremt smertefulde for patienten. Men det er ikke en løsning at fjerne nerveknuderne, da de tilsyneladende blot kommer igen.

Der er flere tusinde amputerede i Danmark, og omkring 70 procent af alle amputerede har fantomsmerter. Fantomsmerter har mange ansigter. Nogle føler, at det amputerede lem stadig er en del af kroppen, og at det er ved at blive kvast i en skruestik. Andre gange oplever patienterne kraftige jag, f.eks. som om det stikker mellem tæerne, eller at de holder hånden ind i et bål. (Foto: Colourbox)

Der er flere tusinde amputerede i Danmark, og omkring 70 procent af alle amputerede har fantomsmerter. Fantomsmerter har mange ansigter. Nogle føler, at det amputerede lem stadig er en del af kroppen, og at det er ved at blive kvast i en skruestik. Andre gange oplever patienterne kraftige jag, f.eks. som om det stikker mellem tæerne, eller at de holder hånden ind i et bål. (Foto: Colourbox)

Mennesker, der får amputeret en arm eller et ben, får ofte et nyt problem at slås med: Fantomsmerter.

Fantomsmerter udstråler fra såkaldte nerveknuder, som opstår, fordi nerverne ikke vokser ordentligt sammen efter amputationen. Og smerterne i den manglende legemsdel kan være så intense, at ofret er ude af stand til at arbejde eller sove og med tiden drives ud på selvmordets rand.  

Tidligere undersøgelser har indikeret, at man kunne lindre smerterne ved at fjerne nerveknuderne, men det håb slukkes nu af et nyt dansk studie, der afslører, at smerterne ofte kommer igen – nogle gange endda med større kraft og styrke.

»Vores undersøgelse tyder på, at behandlingen sjældent har nogen effekt og til tider blot gør ondt værre,« siger Lone Nikolajsen, der er forskningsoverlæge, ph.d., dr.med. på Anæstesiologisk afdeling og Dansk Smerteforskningscenter ved Aarhus Universitetshospital. Hun har gennemført forskningsprojektet som et led i sin nyligt afsluttede doktordisputats.

Patienter på selvmordets rand

Når en nerve bliver skåret over under en amputation, vil nervetrådene altid forsøge at vokse sammen igen. Men en amputation er så stort et indgreb, at nervetrådenes ender ikke kan finde hinanden.

I deres søgen efter hinanden udsender hver nerveende en masse små nervetråde, der med tiden filtrer sammen og danner en knude.

Fakta

Vidste du?

Der findes mennesker med en genmutation på natriumkanal nummer 1,7, der gør, at patienten ikke kan føle nogen smerte. Sådanne patienter er i konstant livsfare, fordi de er ude af stand til at mærke de skader, de får på kroppen.

Knuderne kan være så smertefulde, at selv en let berøring bliver uudholdelig.

Nerveknuderne er altså mildest talt et meget stort problem, og derfor er der også gjort mange forsøg på at fjerne eller lindre smerten ved eksempelvis at fjerne nerveknuderne. Men Lone Nikolajsens studie viser altså, at det ikke er vejen frem.

»Vores studie viser, at smerterne typisk fortsætter i umindsket styrke eller bliver hæmmet kortvarigt for senere at komme igen. Enkelte patienter klager over, at smerterne efter operationen er blevet endnu stærkere end før. Det tyder på, at en fjernelse af nerveknuderne ikke er nogen løsning - sandsynligvis fordi de efter en rum tid blot bliver gendannet,« siger hun.

Nerveknuder blev sendt til USA

Lone Nikolajsen og hendes kolleger nåede frem til deres resultat ved at sende nerveknuder fra i alt seks patienter til Center for Neuroscience and Regeneration Research i USA, hvor man undersøgte, om der var såkaldte ’natriumkanaler’ langs nervetrådene.

Natriumkanalerne findes i cellemembranen i de fleste af menneskekroppens celler, og dyreforsøg har vist, at de spiller en afgørende rolle for smerteoplevelsen - jo flere natriumkanaler, der er, des mere intens bliver smerten.

Natriumkanalerne er ansvarlige for, at der går et signal fra det amputerede ben eller arm og op til hjernen. Når der er flere natriumkanaler, vil hjenen modtage flere smerteimpulser. Det nye studie viser, at der dannes mange flere natriumkanaler i nerveknuder, så de så at sige bliver overfølsomme.

Fakta

I sine løbende interview har Lone Nikolajsen og hendes kolleger ladet patienterne angive deres smerter på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er smertefrit, mens 10 er den værst tænkelige smerte.

En smerte på tre svarer til hovedpine, hvor man overvejer at tage en Panodil. Mange patienter med fantomsmerter klager over smerter på mellem 6 og 10, hvilket er så intenst, at de afholdes fra at sove eller arbejde.

Morfin kan somme tider tage toppen af smerten. Morfin er dog ikke nogen holdbar løsning, da patienten udvikler afhængighed og tolerance og dermed skal have mere og mere for at opnå den ønskede effekt.

»En mulig forklaring på, at kroppen reagerer på denne måde, er, at overfølsomme nerver beskytter den tilbageblevne stump af armen eller benet noget mere. Men beskyttelsen går over gevind og bliver i stedet en pinsel for patienten,« fortæller Lone Nikolajsen.

Ny medicin skal blokere natriumkanaler

Den nye viden trækker altså tæppet væk under forestillingen om, at man kan dæmpe fantomsmerter ved at fjerne nerveknuder. Alligevel giver den samtidigt et fingerpeg om, hvilken vej man kan gå.

Håbet er, at man kan give noget medicin, som blokerer eller hæmmer natriumkanalerne. Sådanne medikamenter findes allerede under navne som lamotrigin eller lokalbedøvelsesmidlet lidokaien. Sprøjter man lidokaien ind i det beskadigede område, lægger man nerven død.

»Disse lægemidler er dog sjældent særligt optimale for amputerede mennesker, da der er bivirkninger forbundet med medicinen. Derfor må man overveje, om man kan bruge de allerede eksisterende midler, eller om man blot skal lade sig inspirere af dem og udvikle nye,« fortæller Lone Nikolajsen.

Ny viden giver dybere forståelse af fantomsmerter

Hvilken af de to tilgange, der er den bedste, må komme an på en prøve. Lone Nikolajsen tror ikke, at man nogensinde bliver i stand til helt at fjerne smerterne, men hendes håb er, at man kan dæmpe det ved at kombinere medicinsk og psykologisk behandling, så ofrene kan holde smerterne ud i dagligdagen.

»Under alle omstændigheder giver den nye viden os en dybere forståelse af de mekanismer, der fører til fantomsmerter. Det ruster os til på sigt at udvikle bedre behandlingsmuligheder til glæde for patienterne,« slutter hun.

Stort amerikansk studie er utroværdigt

Et tidligere tyrkisk studie på 75 patienter har indgydet håb og glæde ved at konkludere, at fjernelse af nerveknuderne har en rigtig god effekt. Men den konklusion stiller Lone Nikolajsen og hendes kolleger spørgsmålstegn ved, da de mener studiet er gennemført forkert.

»Det tyrkiske studie er efter vores vurdering ikke særligt troværdigt. Sådan som de har valgt at gennemføre studiet, mener vi ikke, at man kan sætte sin lid til deres resultater,« siger Lone Nikolajsen.

Løbene interviews kan kortlægge smerter

Ét af problemerne med det tyrkiske studie er, at forskerne bag ikke har talt direkte med patienterne – de har alene baseret deres konklusioner på de oplysninger, der var nedfældet i patienternes journal. Hvis der ikke stod oplysninger om smerter, er forskerne gået ud fra, at patienterne ikke har haft nogen.

 

Men sådan kan man ikke konkludere, mener Lone Nikolajsen, da mange patienter vælger blot at bide smerterne i sig. Og selv om patienterne skulle have fortalt lægerne om deres smerter, er det slet ikke sikkert, at de har skrevet det ind i journalen.

»Den eneste måde, man kan danne sig et indtryk af, om patienterne lider af smerter eller ej, er igennem løbende, direkte interview. Hvis undersøgelsen ikke er baseret på sådanne samtaler, kan man ikke stole på resultatet,« siger hun.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.