Epilepsi, astma, høretab: Stort alkoholindtag under graviditet kan give over 100 sygdomme
Nyt studie har kigget på den medicinske historik hos danske børn, hvis mødre har drukket meget alkohol under graviditeten.
Gravid kvinde afvisende gestus mod et glas vin

Konsekvenser af alkoholindtag under graviditet bliver ofte overset, mener forsker bag det nye studie (Billede: Shutterstock)

Konsekvenser af alkoholindtag under graviditet bliver ofte overset, mener forsker bag det nye studie (Billede: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Evidensbarometer
Hvor stærk evidens giver studiet omtalt i denne artikel?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Samlet evidens
  • Særlige bemærkninger

Evidensbarometeret vægter kvalitetsstemplet forskning og straffer det modsatte.

Derfor er det afgørende for barometerpilens udfald, om et studie er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og peer reviewed – det vil sige blåstemplet af uvildige fagfæller.

En række andre eksempler vil derimod få Evidensbarometerets pil til at lande på rød.

Det kan være rapporter fra ministerier, interesseorganisationer eller endda universiteter, hvis der ikke er tale om peer reviewed forskning.

Anekdotebårne historier, blogs eller meldinger fra selvudnævnte eksperter vil også få bundkarakter.

Befolkningsundersøgelser finder statistiske sammenhænge (korrelationer), så forskere kan opstille hypoteser om, at der er årsagssammenhænge (kausalitet). Et enkelt registerstudie giver ikke stærk evidens for årsagssammenhæng.

Mere i artiklen Korrelation eller kausalitet? Hvornår er der en årsagssammenhæng?

Når man vurderer, om der er evidens for, at en behandling virker, eller at noget gør os syge eller sunde, tester man det med en videnskabelig metode.

Grafikken viser, at forskellige metoder giver forskellige grader evidens. Jo højere, metoden befinder sig, des stærkere er evidensen som hovedregel. Metoden er afgørende for bedømmelsen af studiet.

Mere: 

Ikke al forskning giver lige meget evidens: Lær at skelne

Hvad er videnskabelig evidens?

5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning (video på YouTube)

Studiets resultater er i tråd med tidligere forskning på området. Som førsteforfatteren Marcella Broccia siger:

»Man har tidligere godt vidst, at der har været en sammenhæng mellem alkoholindtag under graviditeten og eksempelvis epilepsi eller for tidlig fødsel hos børnene.«

Nye videnskabelige studier skal ses i forhold til de tidligere. Ét enkelt forskningsresultat kan ikke vælte årtiers forskning og viden – evidens – af pinden.

Hvis studiet viser noget radikalt anderledes end anden forskning, skal du være på mærkerne. Er studiet meget bedre lavet end andre? Eller strider konklusionen mod hidtidig evidens uden synderlig god grund?

Mange forskellige typer studier, der peger i samme retning, eller et særligt solidt studie, giver som udgangspunkt stærk evidens. I modsat fald er evidensen svagere.

Læs mere i Videnskab.dk’s manifest: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser.

Bemærk, at andet end morens alkoholforbrug under graviditeten kan have påvirket, hvilke sygdomme børnene senere udviklede. Bemærk desuden, at de undersøgte mødre er en lille gruppe, der har drukket ganske meget under graviditeren.

»De befinder sig i en ydergruppe, og andre ting kan også have spillet ind i årsagen til de bivirkninger, som børnene har. Det kunne være rygning eller andet,« bemærker alkoholforsker Janne Tolstrup.

Her kan du se den tjekliste, Videnskab.dk’s journalister bruger til at undersøge studier om sundhed.

Studiet giver en vis evidens

Læs mere

I Danmark bliver mindst 200 børn hvert år født af kvinder, der har indtaget store mængder alkohol under graviditeten.

Mange af disse børn får alvorlige skader, der følger dem resten af livet. Det understreger et nyt studie, hvor forskere har undersøgt, hvilke mén børnene rammes af og hvor ofte.

I studiet indgår data fra over en million fødsler i Danmark, hvoraf en del af kvinderne har haft et alkoholforbrug, der har krævet behandling, og som er blevet registreret af hospitalet.

Studiet konkluderer, at kraftigt alkoholeksponerede børn er i øget risiko for mere end 100 forskellige sygdomme eller tilstande som for tidlig fødsel, astma eller forsinket udvikling.  

»Man har tidligere godt vidst, at der har været en sammenhæng mellem alkoholindtag under graviditeten og eksempelvis epilepsi eller for tidlig fødsel hos børnene, men vi har for første gang dokumenteret, hvor høj risikoen faktisk er for denne gruppe kvinder,« fortæller Marcella Broccia, der er forsker ved Aalborg Universitetshospital og førsteforfatter på det nye studie.  

Studiet kan dog ikke bruges til at sige noget mere generelt om alkoholindtag i graviditeten for børnene, vurderer Janne Tolstrup, professor på Statens Institut for Folkesundhed, der ikke har været involveret i studiet, men som har læst det for Videnskab.dk. 

»De kvinder, studiet sætter lys på, udgør en meget lille del af det samlede antal gravide danske kvinder,« fortæller Janne Tolstrup og fortsætter: 

»De befinder sig i en ydergruppe, og andre ting kan også have spillet ind i årsagen til de bivirkninger, som børnene har. Det kunne være rygning eller andet,« siger hun.

 

 

Betydeligt højere sygdomsrisiko og børnedødelighed

I studiet hentede forskerne tal i danske dataregistre fra i alt 1.188.503 fødsler mellem 1996 og 2018. 

Ved 4.799 af disse havde moren et alkoholforbrug, der var tilstrækkeligt alvorligt til, at det blev registreret af hospitalet. Det kunne eksempelvis være grundet alkoholisk leverbetændelse eller behov for medicinsk afvænning - altså betydeligt store mængder. 

Disse børn havde højere risiko, hvilket kan ses i ovenstående diagram, for blandt andet: 

  • Epilepsi
  • Tab af hørelse 
  • Forsinket udvikling 
  • Lav fødselsvægt
  • For tidlig fødsel 
  • Misdannelser
  • Mental retardering
  • Astma 

Dertil var børnedødeligheden også over dobbelt så høj - 1,1 procent sammenlignet med 0,5 procent, beskriver studiet. 

Ligger i forlængelse af tidligere forskning

Resultaterne er ikke overraskende, fortæller Janne Tolstrup.

»Studiet ligger meget godt i forlængelse af tidligere lignende studier,« siger hun og tilføjer: 

»Faktisk er det næsten mere overraskende, at tallene ikke er højere, kvindernes meget alkoholforbrug taget i betragtning.«  

Janne Tolstrup fortæller, at studiet kan være med til at gøre os klogere på en gruppe, som vi ikke ved meget om, da de ikke har været med i mange andre tidligere undersøgelser.

»Denne type studier, hvor man eksempelvis kigger på alkohol og graviditet, kræver et vist overskud fra de deltagende,« fortsætter professoren.

»Overskud, der nok ikke er til stede i den gruppe kvinder, der her bliver undersøgt. Derfor kan dette studie være med til at udvide vores viden om dem.«  

Peger også på problemer efter fødslen

Dertil fandt forskerne sygdomme, der ikke før har været forbundet med alkoholindtag under graviditeten og tilstande relateret til opvæksten, fortæller Marcella Broccia, der også er børnelæge ved Rigshospitalet. Disse inkluderer øget risiko for:  

  • Infektioner i løbet af barndommen (herunder eksempelvis luftvejsinfektioner eller halsbetændelse) 
  • Skader i løbet af barndommen (forstuvede arme og hænder eller hjernerystelse) 
  • Mavesmerter 
  • Belastninger i barndommen (opvækst med psykisk syg forælder)
  • Opvækst uden for hjemmet

»Disse resultater viser, at alkoholindtag under graviditeten ikke bare er forbundet med risiko for forstyrret fosterudvikling og senere sygdom hos barnet, men at der også er en risiko forbundet med opvæksten, hvis en mor er syg af alkohol,« siger Marcella Broccia.  

Kan hjælpe med at give den rette hjælp hurtigere

Hun tilføjer, at deres studie forhåbentligt kan bidrage til, at alkoholeksponerede børn bliver opdaget og hjulpet bedre i fremtiden. 

»Ved at få det her overblik, håber jeg på, at vi kan blive bedre til at identificere skader, der har rod i alkohol under graviditeten. Eksempelvis kunne tilstedeværelsen af en diagnose vise, at der er højere risiko for andre diagnoser, som man så kunne opdage og afhjælpe hurtigere, end man ellers ville have gjort,« siger Marcella Broccia. 

Hun fortæller, at det generelt er svært for læger og andre fagfolk at vurdere, om en sygdom kan skyldes alkoholindtag under graviditet eller ej. 

»Det betyder, at børn bliver diagnosticeret med eksempelvis ADHD, hvor man overser, at alkoholindtag under graviditeten kan ligge bag, og at moren kan have været syg af alkohol. Men hvis man kan lave den kobling, kunne vi få et bedre billede af barnets samlede udfordringer og give barnet en målrettet hjælp,« siger hun. 

Marcella Broccia understreger afslutningsvist: 

»Jeg har aldrig mødt en kvinde, der ønskede at skade sit barn med alkohol. De her tilfælde, som vi har undersøgt, er ulykkelige situationer for barnet, men også for moren. Vi skal være bedre til at hjælpe dem.«

Sundhedsstyrelsens hjemmeside står der, at »et forbrug på cirka én genstand om dagen eller derover kan give skader hos fosteret. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du ikke drikker alkohol under graviditeten, eller hvis du gerne vil være gravid.«

Studiet er publiceret i tidsskriftet The Lancet Public Health.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk