Traditionelt har man opdelt hjertepatienter ud fra, hvor meget forsnævring der var af hjerteklappen, og i så fald vurderet, om der var behov for at blive henvist til en omfattende operation, hvor hjerteklappen blev udskiftet.
Men en ny dansk opdagelse viser, at man kan bruge EKG-målinger til mere præcist at finde ud af, hvordan den enkelte patients hjerte egentlig reagerer på den forsnævrede hjerteklap
Dermed bliver lægerne bedre i stand til at vurdere fra patient til patient, om der reelt er behov for en operation.
Opdagelsen vækker opsigt og anerkendelse blandt hjerteforskere i hele verden og er for nyligt blevet publiceret i et af verdens førende tidsskrifter for hjertesygdomme, Circulation.
»Resultaterne gør det muligt at skræddersy behandlingen til hver enkelt patient frem for at skære alle patienter over en kam, hvilket formentlig kan forbedre prognosen hos disse patienter.«
»Den samme grad af forsnævring kræver nemlig ikke nødvendigvis den samme behandling - eksempelvis en udskiftning af hjerteklappen,« forklarer læge og ph.d.-studerende Anders Greve fra Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet, der står bag studiet.
Forsnævring af hjerteklappen kan give forstørret hjerte
Undersøgelsen bygger på hjertekardiogrammer fra 1.563 patienter, som Anders Greve og hans kollegaer har fulgt gennem 4,5 år.
Patienterne havde alle forkalkning og begyndende forsnævring af hjerteklappen – det klapsystem i hjertet, der forhindrer blodet i at løbe tilbage i den forkerte retning, når hjertet slår.
\ Fakta
• Hjertekardiogrammer, EKG, har mere end 100 år på bagen. • Hjertekardiogrammet EKG (elektrokardiografi) er en enkel, hurtig og smertefri metode til at måle hjertets elektriske aktivitet. • Hjertet er en stor muskel, der rytmisk trækker sig sammen for at pumpe blodet rundt i kroppen, og sammentrækningen styres af elektriske impulser. Disse elektriske impulser kan opfanges via elektrokardiografi. • Patienten får små elektroder på brystkassen og evt. også på håndled og ben. På baggrund af de signaler, der kommer fra elektroderne, dannes karakteristiske kurver, som udskrives på computerskærm eller papirstrimmel. • Kurverne (EKG) viser hjertets rytme og hvordan de elektriske impulser breder sig i hjertemusklen.
Forsnævring af hjerteklappen kan beskrives som en slags åreforkalkning i hjerteklappen – noget, der typisk rammer 2-3 procent af den ældre danske befolkning over 65 år. Men forekomsten er stigende, beretter Anders Greve.
Konsekvensen af en forsnævring kan være symptomer på overbelastning af hjertet, for eksempel ved at give patienten åndenød, brystsmerter og svimmelhed.
Men i nogle tilfælde kan konsekvensen være mere vidtrækkende.
»Når blodet skal strømme ud af hjertet, skal det passere gennem hjerteklappen, og hvis den er alvorligt forsnævret, har hjertet brug for større kraft til at pumpe det igennem.«
»Det belaster hjertet og kan medføre, at hjertet bliver forstørret, hvilket er et tegn på, at hjertet skal aflastes med en operation.«
Opdagelsen forudsiger rigtig behandling
De nye resultater viser dog, at samme grad af forsnævring ikke nødvendigvis fører til et forstørret hjerte hos alle patienter.
»I de tilfælde kan det være en fordel at vente med at operere. Hvis man opererer for tidligt, vil risikoen for komplikationer nemlig være større, end hvis man ikke opererer,« forklarer Anders Greve.
Opdagelsen revolutionerer dermed den måde, man hidtil har brugt EKG-målingerne, hvor patienternes forsnævring af hjerteklapperne er blevet inddelt i graderne mild, moderat eller svær, og hvor alle patienter med en svær forsnævring er blevet henvist til den belastende operation.
Der laves omkring 1.000 hjerteklap-operationer i Danmark om året. Hvis vi overfører vores resultater til dette, vil man formentlig kunne spare omkring 10-15 procent af operationerne - tallet er dog kun et slag på tasken.
Anders Greve
»Men hos de patienter, der ligger i gruppen mellem moderat og svær forsnævring, hvor lægen ofte er i tvivl om, hvad der er bedst, er det vigtig at kigge på, hvordan hjertet reagerer på forsnævringen.«
»Med andre ord må vi vurdere den enkelte patient for at kunne forbedre prognosen for patientgruppen som helhed. Det er det, vi kan bruge den nye opdagelse til,« siger Anders Greve.
Internationalt netværk muliggjorde studiet
Resultatet af undersøgelsen bygger ikke kun på data fra danske patienter, men på patienter fra hele Norden samt Tyskland og England takket være ’SKARF’ – et netværkssamarbejde om dataudveksling og forskning i hjertelidelser.
Det er lektor, dr. med. Kristian Wachtell fra Gentofte Hospital, som har iværksat samarbejdet med støtte fra Den Europæiske Fond for Regional Udvikling (Interreg IVA). Han er ph.d.-vejleder for Anders Greve og tidligere ansat på Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet.
»Netværket har været afgørende for at danne et statistisk sikkert grundlag for resultaterne. Uden samarbejdet med de andre lande havde jeg ikke haft muligheden for at studere det nødvendige antal EKG’er fra hjertepatienter, der matcher kriterierne,« siger Anders Greve.
I fremtiden vil forskerne udvide netværket og på den måde give flere forskere i hjertelidelser glæde af hinandens data - blandt andet gennem et særligt intranet, der giver elektronisk adgang til forskernes databaser.
Næste skridt for Anders Greve bliver et forskningsophold i Washington DC, USA, hvor han skal forske videre i hjerteklapper.
