Nogle gange kunne man godt ønske sig, at man i højere grad var herre over, hvad det var, man valgte at huske, og hvad der gik i glemmebogen.
Som for eksempel at huske detaljerne fra den dejlige dag, hvor du mødte din kæreste, og så ellers glemme den dag, hvor du stod og fumlede med nøglen til ferielejligheden med en fyldt blære, tissede i bukserne, og vennerne i samme øjeblik kom grinende rundt om hjørnet.
Det lyder som ren utopi at kunne styre, hvad der præcist bliver gemt i vores hukommelse. Men nu viser et nyt amerikansk forskningsresultat, som bliver offentliggjort i Science i dag, at det måske ikke er så urealistisk endda, og at man måske til en vis grad kan styre, hvad der bliver gemt i vores hjerner som minder. Og tilsyneladende på et tidspunkt, hvor man ellers skulle tro, at hjernen var gået på standby som resten af kroppen. Nemlig i den dybe søvn.
»Den amerikanske undersøgelse bekræfter, at konsolideringen af vores erindringer i høj grad sker, mens vi sover. Det nye er, at man under søvnen måske til en vis grad kan påvirke, hvad det er for nogle minder, der bliver gemt i hukommelsen. Man kan derfor spekulere på, om det måske er muligt at skærpe indlæringen hos folk, hvis man påvirker dem med lyde eller ord under deres dybe søvn,« siger Christian Gerlach, lektor i kognitiv neurovidenskab fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.
Lyde under søvn skærper indlæringen
Den nye viden udspringer fra et videnskabeligt forsøg, som amerikanske forskere fra Northwestern University har gennemført. I forsøget lykkedes det dem at få 12 forsøgsdeltagere til at huske ting bedre, hvis de under dyb søvn blev præsenteret for en lyd, som koblede sig til tingen.
\ Fakta
LÆS OGSÅ
Helt præcist blev de 12 forsøgsdeltagere udsat for en avanceret form for billedlotteri på en computerskærm. De skulle på skærmen huske placeringen af 50 billeder, som alle var udstyret med en lyd, der relaterede sig til det pågældende billede. For eksempel var billedet af en kat koblet til en mjaven, og billedet af en kedel med kogende vand var koblet til lyden af en fløjte.
Efter forsøgsdeltagerne var blevet præsenteret for de 50 billeder og deres tilhørende lyde på computerskærmen, blev de bedt om at tage en lur i et mørkt rum, hvor påmonterede elektroder på deres hoveder kunne afsløre, hvilket søvnstadie de var i. Under den dybe søvn blev de så præsenteret for 25 lyde, som relaterede sig til 25 ud af de 50 objekter.
Da forsøgsdeltagerne atter vågnede af deres døs, blev de bedt om at placere de forskellige objekter på de rigtige steder på computerskærmen. Forskerne opdagede, at forsøgsdeltagerne var markant bedre til at placere de objekter, hvor de var blevet præsenteret for den tilhørende lyd, under deres dybe søvn.
Det tyder altså i høj grad på, at man kan påvirke, hvad det er, der mest effektivt bliver lagret i vores hukommelse, mens vi sover.
Undervisning af sovende elever?
Forskerne spekulerer på, om den nye viden kan åbne for helt nye, utraditionelle metoder til at styrke indlæringen hos mennesker. Ganske enkelt ved at give sovende mennesker påmindelser under deres søvn. Som for eksempel at udsætte sovende folkeskoleelever for særlige lydbidder, der lægger sig tæt op af den daglige undervisning i skolen.
Det kunne også være opremsninger af ord på et fremmedsprog, som måske kunne øge elevernes sprogkundskaber. Eller hvad ville det betyde for små børns tilegnelse af sprog, hvis de blev fodret med ord under deres lange soveperioder i den tidlige fase af deres liv? Og kunne en skuespiller hurtigere tilegne sig sine replikker, hvis han fik oplæst replikkerne, mens han sov?
Christian Gerlach har læst forskernes artikel og hopper gerne forsigtigt med på deres spekulationer. Men han mener stadig, at det er alt for tidligt at kaste sig over bibliotekernes lydbøger til natligt brug, hvis man vil opkvalificere sine evner.
Vi ved ikke præcist, hvad det er for nogle strukturer i hjernen, der er involveret, men det er overvejende sandsynligt, at det er hippocampus, der er på natligt spil
Christian Gerlach
»Forskningen er stadig i sin spæde vorden, og det er for tidligt at gøre sig klog på, om undervisning under dyb søvn vil spille til eller fra. Men det er en tanke, der bør undersøges,« siger Christian Gerlach.
Hukommelsescenter på natarbejde
Mere og mere forskning tyder altså på, at vores erindringer bliver konsolideret, mens vi sover, og det i høj grad er hukommelsescenteret i hjernen, hippocampus, der omsætter tanker og sansninger til erindringer. Og med den nye forskning tyder det ifølge Christian Gerlach nu også på, at man med lyde under søvn til en vis grad kan styre, hvad det er for nogle oplevelser, som hippocampus vælger at lagre som hukommelse.
»I den aktuelle undersøgelse ved vi ikke præcist, hvad det er for nogle strukturer i hjernen, der er involveret, men det er overvejende sandsynligt, at det er hippocampus, der er på natligt spil,« siger Christian Gerlach.
Christian Gerlach forklarer, at tanker og sansninger ikke gemmer sig ét sted i hjernen, men mange forskellige steder. Det er så hippocampus, der ‘samler’ de forskellige indtryk og konsoliderer dem, der skal lagres til et samlet minde fra oplevelsen.
Han nævner en rockkoncert som et eksempel.
»Du får mange forskellige påvirkninger under en rockkoncert. Fra lyden, fra lyset, fra duftene og så videre. De indtryk lagres forskellige steder i hjernen, og det er så hippocampus, der samler trådene og gør det til et samlet minde. Men det er vigtigt forstå, at hukommelsen er en rekonstruktion og ikke en fotokopi af, hvad man har oplevet. Det er også derfor, at man nogen gange ‘husker’ ting, som ikke er forekommet,« pointerer Christian Gerlach.
