Vildt: Så mange gener afgør din højde
Din højde er resultatet af utroligt mange forskellige små genetiske variationer i dit arvemateriale. Nu har forskere fundet dem ved at analysere data fra over 250.000 mennesker

Din højde er i vid udstrækning bestemt af dine gener. Nu har forskere fundet af, hvilke gener det drejer sig om. (Foto: Shutterstock)

Din højde er i vid udstrækning bestemt af dine gener. Nu har forskere fundet af, hvilke gener det drejer sig om. (Foto: Shutterstock)

Hvis du er over 190 centimeter høj, skyldes det ikke blot en rank ryg og en opvækst på havregrød og rugbrødsmadder. 

Generne afgør hele 80 procent af vores højde, og ny forskning viser, at kombinationen af flere tusinde helt almindelige små variationer i dit arvemateriale afgør, om dine bukser altid stumper, eller om du må købe dit tøj i børnetøjsafdelingen.

I et studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics, påviser forskere fra blandt andet Danmark, ikke mindre end 697 små variationer i vores arvematerialer, som påvirker forskellen på din og min højde.

Nogle genetiske variationer gør dig højere, mens andre variationer bringer toppen af dit hoved tættere på jorden.

Et mere komplet billede af højde

Studiet, der er resultatet af genom- og højdeundersøgelse af mere end en kvart million mennesker, peger således på, hvordan menneskets højde bliver bestemt, og hvilke gener der spiller ind i processen.

Forskningsarbejdet er ifølge en af forskerne bag studiet et stykke grundvidenskabeligt håndværk, som kan afføde mere forskning i fremtiden.

»Når vi nu kender så mange gener og genetiske varianter, som har indflydelse på højde, kan vi også danne os et meget mere komplet billede af det forløb, der i sidste ende leder til, hvor høje vi hver især bliver.«

»Vi kan blandt andet begynde at se på, hvilke gener der spiller ind i den tidlige barndom eller i teenageårene, og vi kan også kigge på, hvilke vævstyper de forskellige gener har indflydelse på,« siger seniorforsker på Statens Serum Instituts afdeling for Epidemiologisk Forskning Bjarke Feenstra.

Professor: Spændende studie

Professor, overlæge og klinikchef Anders Juul fra Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det og er enig med Bjarke Feenstra i, at forskere kan bruge studiet til at lære en masse om de gener, der har med vækst at gøre.

Fakta

Der er stor global forskel på højde. I Indonesien er den gennemsnitlige mand 158 centimeter, mens kvinder kun kan mønstre et gennemsnit på 147 centimeter. Tilsvarende er mænd i Danmark i gennemsnit 182 centimeter, mens kvinder rager over de indonesiske kvinder med en gennemsnitlig højde på 169 centimeter.

Højden afgøres for størstedelens vedkommende af små genetiske variationer forskellige steder i vores arvemateriale. Her kan nogle molekylære variationer med specifikke genetiske byggesten frem for andre give øget højde, mens andre giver mindre vækst.

Kost har også noget at skulle have sagt, når det gælder menneskets højde. Blandt andet er danske værnepligtige vokset fra gennemsnitligt 165 centimeter i 1852 til 180 centimeter i 2002, hvilket hovedsageligt kan tilskrives en forbedret kost i perioden.

I dag er højden blandt danskere stagneret, så vi skal ikke forvente at blive endnu højere i den nærmeste fremtid.

Kilder: 'Indonesia - Family Life Survey 1997', 'The evolution of Adult Height in Europa: A brief note' og Bjarke Fenstra

»Det er et spændende studie med et kolossalt stort antal DNA-prøver. Studiet giver os en ny viden om de vigtigste gener, som er associeret med højde.«

»Det kan forklare 60 procent af variationen i, hvor høje mennesker bliver. Resultaterne kan bruges til at identificere potentielle nye biologiske signalveje, som er af betydning for længdevækst,« siger Anders Juul.

Variation gør knogler én millimeter længere

I studiet har forskerne ikke overraskende fundet ud af, at specielt variationer i gener med indflydelse på knogler og bindevæv er med til at afgøre vores højde.

Små variationer i DNA'ets molekylære byggesten får eksempelvis knoglerne til at vokse en given længde hos mennesker med én genetisk variation, mens en anden genetisk variation gennemsnitligt får knoglerne til at blive én millimeter længere.

Kombinationen af de mange små variationer og de mange enkelte millimeter akkumuleres og kommer i sidste ende til at give den store variation i menneskets højde, hvor alt fra 150 centimeter til 200 centimeter må betegnes som normalt.

Forskerne har identificeret hundredevis af den slags variationer, men ifølge Bjarke Feenstra er der mange flere.

»Vi har identificeret 697 almindelige genetiske variationer, men der findes helt sikkert mange flere genetiske variationer, der er enten mere sjældne eller hver især har en mindre effekt på højden. Vi estimerer, at tusindevis af genetiske variationers samlede effekt i alt afgør det genetiske bidrag til en persons højde, og at en stor del af disse vil være almindeligt forekommende genetiske variationer,« siger Bjarke Feenstra.

Mange træk afgøres af flere gener

Det er dog ikke kun højde, som bestemmes af flere tusinde genetiske varianter. Det samme gælder eksempelvis også BMI og kolesteroltal.

Det er dog vigtigt at skelne mellem de almindeligt forekomne genetiske varianter og de sygdomsfremkaldende genetiske varianter, når vi taler om højde, BMI og kolesteroltal.

Fakta

I studiet har forskerne indsamlet data fra mere end 79 tidligere studier med i alt 250.000 personer involveret.

Forskerne har undersøgt, hvilke genetiske varianter, der har indflydelse på menneskers høje. Forskerne fandt i alt 697 genetiske varianter, som sammenlagt afgør, hvor høje mennesker bliver.

Du kan finde studiet her.

De almindelige genetiske varianter giver eksempelvis sammenlagt forskellen på mændenes højde på en arbejdsplads, mens et sjældent sygdomsgen kan give dværgvækst.

På samme måde giver almindeligt forekommende genetiske varianter sammenlagt forskellen i BMI mellem helt almindelige mennesker, mens nogle sjældne genetiske varianter enkeltvis kan give svær fedme. 

Tusindvis af almindeligt forekommende gener giver altså på den måde det 'normale' udgangspunkt, mens enkelte uhensigtsmæssige genetiske varianter kan lave voldsomme ændringer i det hele igen.

Gen giver dværgvækst

Ved at have identificeret de 697 steder på genomet, hvor små ændringer i DNA'ets byggesten har indflydelse på højden, kan forskerne nu gå i gang med at finde ud af, hvad de forskellige gener så gør.

Nogle gener er allerede kendt fra blandt andet dværgvækst, hvor en dysfunktion i genet leder til en dramatisk hæmning af væksten.

»Det er interessant, at vi i flere sådanne gener med kendte, meget sjældne mutationer med voldsomt stor indflydelse på vækst og højde også finder helt almindelige genetiske variationer, som har en hårfin indflydelse på højden,« siger Bjarke Feenstra.

Bjarke Feenstra fortæller også, at man i studiet har fundet afgørende genetiske variationer flere steder i nogle af de samme gener.

»De knap 700 genetiske variationer er koncentreret 423 forskellige steder i arvemassen. Det vil sige, at der mange steder er flere forskellige uafhængige variationer, som påvirker samme gen. Og faktisk tyder resultaterne på, at der kan findes endnu flere variationer i disse koncentrerede genregioner, så vi på sigt kan forstå den genetiske arkitektur bag højde endnu bedre,« siger Bjarke Feenstra. 

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk