Danskere inficeret med rotavirus fra dyr
To danskere er ifølge et nyt dansk studie blevet inficeret af rotavirus fra dyr. Det er første gang, at der er påvist spredning fra dyr til mennesker af den diarregivende rotavirus i Danmark.

Heste, køer, hunde, katte og får kan smitte os med rotavirus, som kan give voldsom diarre. (Foto: Colorubox).

Heste, køer, hunde, katte og får kan smitte os med rotavirus, som kan give voldsom diarre. (Foto: Colorubox).

Tag dig i agt, hvis dit husdyr lider af diarré. Maveondet kan nemlig skyldes rotavirus, der ved nærkontakt kan finde på at hoppe over på mennesker.

Denne form for smitte kaldes med et fint ord for ’zoonosisk spredning’ og er et velkendt fænomen i ulandene, men nu har man for første gang nogen sinde set fænomenet i Danmark - endda to gange i træk.  

Det viser et nyt studie, der er gennemført i et samarbejde mellem forskere fra Statens Serum Institut og DTU Veterinærinstituttet. Forskerne bag studiet har netop fået publiceret gen-analyser i det videnskabelige tidsskrift Epidemiology and Infection, der viser, at to danskere er blevet smittet med den diarregivende rotavirus fra dyr.  

»Man ved ikke, hvor almindeligt det er, at rotavirus spreder sig fra dyr til mennesker, men vores studie viser, at det kan ske. Derfor er det vigtigt, at personer, som har husdyr i hjemmet eller som på anden vis er i kontakt med dyr i deres dagligdag er opmærksomme på smitte,« siger professor Lars Erik Larsen, der har ledet studiet på DTU Veterinærinstituttet.

Hvert dyr sin rotavirus

De to danske mænd på 28 og 35 år, der blev smittet med rotavirus, er fra samme region i Danmark. De blev begge syge med blandt andet diarre, kvalme, mavekramper og hovedpine i de samme dage i juli 2006. Begge gik efterfølgende til lægen, der tog en blodprøve, som viste smitte med rotavirus.

Fakta

En ny vaccine er kommet på markedet til mennesker mod rotavirus. Vaccinen dækker dog kun de mest almindelige slags rotavirus, som typisk florerer i mennesker, og giver ikke nødvendigvis nogen beskyttelse mod den slags, der spreder sig blandt dyr.

Hvis rotavirus hopper mellem dyr og mennesker, er der ifølge Lars Erik Larsen en risiko for, at der fremavles nogle typer, som vaccinen ikke dækker mod.

Det specielle i dette tilfælde er, at rotavirus i de to personer ikke ligner det, der er typisk for mennesker, men i stedet det man kender fra visse dyr.

Rotavirus findes i mange forskellige dyrearter, heste, grise køer og mennesker. Hvert dyr har sin afart af virus, det vil sige, at det rotavirus, man normalt finder i en hund, ser en smule anderledes ud end det, som man finder i en ko, der igen varierer fra rotavirus i mennesker.

Rotavirus er ekstremt smitsomt

De to mænd kommer fra samme område, men har ikke haft noget med hinanden at gøre. Det er derfor meget sandsynligt, at de sygdomsramte har fået sygdommen fra inficerede dyr i området.

Rotavirus er ekstremt smitsomt, fordi det optræder i store koncentrationer i afføring, der let kan ramme dyrets pels. 

Man ved endnu ikke, hvor almindeligt det er, at dette virus hopper fra dyr til mennesker, men det nye studie slår fast med syvtommersøm, at man skal passe på sig selv, når man er tæt på et sygt dyr.  

Fakta

I mange besætninger holder man farlige bakterier for døren ved at give dyrene penicillin. Men det kan give bagslag, for forbruget af antibiotika kan gøre dyrenes bakterier resistente.

Bliver mennesker smittet af bakterierne, vil de tage deres penicillinresistens med sig. Dette er endnu et eksempel på 'One World-One Health'- tankegangen, som omtales i artiklen.

Opdagelsen er et resultat af et meget tættere samarbejde mellem forskere, der studerer sygdomme i dyr, og forskere, der studerer sygdomme i mennesker.

Danmark førende i nyt forskningsområde

Globalt har der ellers ikke været tradition for så tæt en kommunikation mellem forskere fra de to områder. Dette kom som en overraskelse for regeringerne i mange ramte lande, da fugleinfluenzaen H5N1 begyndte at sprede sig i 2006.

Myndighederne startede derfor en række globale initiativer for at øge kommunikation mellem de to forskningsområder, hvilket blev begyndelsen til en ny trend inden for sygdomsforskning, der kaldes for ’One World-One Health’. Initativet går i sin enkelt ud på at øge udveksling af informationer og data mellem de to områder.

Danmarks har været forgangsland på det felt, fordi vi som et af de få lande i verden har et helt forskningscenter (Zoonozecentret), der specifikt forsker i den slags sygdomme.

»Hvis ikke vi havde haft det tætte samarbejde mellem de to forskningsområder her i Danmark, ville vi ikke have opdaget, at rotavirus i de to mænd kom fra dyr, så den forskning er yderst vigtig, hvis vi vil dæmme op for smitten mellem dyr og mennesker i fremtiden,« slutter Lars Erik Larsen.

Listen over zoonoser er lang

Zoonoser er sygdomme og infektioner, der kan overføres mellem dyr og mennesker.

Listen over zoonoser er meget lang og rummer nogle af de mest frygtede sygdomme, f.eks. virusinfektionerne influenza A virus, Lassafeber, hundegalskab, ebola og bakterieinfektionen pest. Også andre mikroorganismer, f.eks. svampe samt parasitter kan være årsag til zoonoser.

I Danmark er de almindeligste zoonoser forårsaget af bakterier, f.eks. Campylobacter, Salmonella, der i en årrække har været den mest betydende, og Chlamydia, samt parasitter som f.eks. protozoen Toxoplasma gondii.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.