Dansk studie: Migræne kan i sjældne tilfælde være tegn på hjerneskade
Mange får migræne, men vi ved ikke hvorfor. Et nyt dansk studie anslår nu, at det i usædvanlige tilfælde kan skyldes skade på hjernebarken.
migræne

Opdagelsen åbner for nye behandlingsmuligheder i de sjælde tilfælde, hvor en skade i hjernen er på spil. (Foto: Shutterstock)

Opdagelsen åbner for nye behandlingsmuligheder i de sjælde tilfælde, hvor en skade i hjernen er på spil. (Foto: Shutterstock)

Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Evidensbarometer
Hvor meget kan jeg umiddelbart stole på denne forskning?
Peer reviewed
(Peer review betyder, at andre forskere har kvalitetssikret den videnskabelige artikel før udgivelse. Læs mere)

Videnskab.dk har vurderet forskningen ud fra 4 kriterier:
  • Videnskabelig publicering
  • Undersøgelsens metode
  • Forskerens erfaring
  • Særlige bemærkninger

 

Forskning bliver udgivet, ofte i tidsskrifter, som bliver rangordnet. Kun ganske få tidsskrifter opnår 3 BFI-point. Nogle af de mest anerkendte er Science, Nature og New England Journal of Medicine.

En BFI-score på 2 er også høj. En række gode tidsskrifter gemmer sig i denne kategori.

En BFI-score på 1 er normal. Forskningen har været igennem peer review og er troværdig.

Solid sundhedsvidenskabelig forskning er altid peer reviewed. Det betyder, at uvildige forskere har læst og sagt god for indholdet. Uden peer review indgår tidsskriftet ikke i rangordenen, og konklusionerne er i bedste fald usikre.

 

Det har stor betydning for konklusionerne, hvilken metode forskerne har benyttet.

Nogle undersøger ting på mus eller måske blot på enkelte personer, mens andre kigger på data fra hele befolkninger eller de sammenligner måske data fra en hel masse forskellige undersøgelser.

Selvom alle typer forskning kan være lige godt udført, så er vægten af resultaterne større, jo længere oppe i dette evidenshieraki, forskningen ligger. 

Jo længere oppe i hierakiet – desto mere kan vi basere behandlinger, politik og livsstilsvalg på forskningen.

 

H-index er et mål for, hvor meget en forsker fylder i det videnskabelige landskab.

H-index er antallet af gange, forskeren har udgivet videnskab i f.eks. et tidsskrift, parret med antal gange hvert stykke videnskab er blevet refereret af andre forskere.

Kun de mest refererede – citerede – stykker videnskab tæller med for hver forsker. Jo mere forskning, du har udgivet, des større vil chancen være for at have et højt h-index.

Urutinerede forskere med lavt h-index kan dog sagtens lave solid forskning. Derfor vægtes h-indexet mindre end de øvrige parametre i Evidensbarometeret.

Der er ingen særlige bemærkninger til dette studie.

Man kan i høj grad stole på konklusionerne i dette studie

Læs mere

Selvom migræne er en meget udbredt sygdom, er det stadig et mysterium, hvad lidelsen egentlig skyldes.

En del af patienterne oplever såkaldt migræne-aura, og nu kan årsagen til nogle af de tilfælde være fundet.

I et nyt studie udgivet i tidsskriftet Headache konkluderer danske forskere nemlig, at migræne med aura i sjældne tilfælde kan være tegn på hjerneskade.

Symptomerne - særlige syns-, føle- eller taleforstyrrelser, der oftest efterfølges af hovedpine - kan skyldes sygdomme, der medfører skade på den del af hjernen, der kaldes hjernebarken.

Det lyder umiddelbart skræmmende, men forskerne understreger, at det kun gælder få tilfælde, og at det er godt i den forstand, at det giver mulighed for at behandle sygdommen.

Migræne med og uden aura

Migræne - med eller uden aura - er meget hyppige sygdomme.

15 procent af danskerne oplever migræne i løbet af et år, mens 8 til 10 procent af danskerne oplever migræneaura, der kommer til udtryk ved særlige symptomer som syns-, føle- og/eller taleforstyrrelser efterfulgt af hovedpine.

Migræne som symptom på hjernesygdom

Studiet rykker også ved en grundlæggende forståelse af migræne.

Som det er nu, er begge slags migræne - med og uden aura - defineret som primære sygdomme. Det vil sige, at de ikke skyldes andre sygdomme, men er sygdomme i sig selv. 

Men i de tilfælde, hvor en skade på hjernebarken er årsagen, er migræneaura ikke en primær sygdom, men en sekundær.

Det forklarer Anders Hougaard, læge og forsker ved Dansk Hovedpinecenter, som sammen med forskere fra Rigshospitalet står bag studiet.

»Vores studie viser, at migræne med aura i visse tilfælde kan skyldes underliggende sygdom i hjernen eller i de blodkar, som fører blod til hjernen. Desuden kan vi se, at migræne uden aura, som er den hyppigste form for migræne, sandsynligvis ikke kan skyldes underliggende hjernesygdom,« siger Anders Hougaard til Videnskab.dk og uddyber:

»Det har hidtil været kontroversielt, om 'symptomatisk migræne' (migræne, der er symptom på en anden lidelse, red.) eksisterer, men med denne artikel viser vi meget overbevisende, at symptomatisk migræne med aura eksisterer, altså at migræne med aura kan forekomme som følge af anden sygdom.«

»Vigtigt og værdifuldt«

Som nævnt er det 'godt nyt'. For resultaterne gør os klogere på, hvad der udløser migræne med aura, og det kan hjælpe fremtidig forskning og udvikling af bedre migrænebehandling.

»Desuden minder de klinikere om at være på vagt med hensyn til migrænepatienter, og om patientens symptomer kunne skyldes underliggende sygdom og burde undersøges nærmere. Dette gælder særligt, hvis der er såkaldte faresignaler til stede hos patienten, for eksempel migræne udviklet i en høj alder, men i visse tilfælde er disse faresignaler ikke til stede,« siger Anders Hougaard.

Parisa Gazerani, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet har ikke været en del af studiet, men hun har læst artiklen igennem for Videnskab.dk, og hun er positiv over for resultaterne.

»Det er et vigtigt og værdifuldt stykke arbejde, fordi forfatterne, baseret på evidens og efter en systematisk og kritisk gennemgang, har præsenteret casestudier af migræne med typisk aura, men med strukturelle lidelser i hjernen og/eller nogle af hjernens blodkar. Denne type af migræne er sjælden og kan defineres som 'symptomatisk migræne',« siger Parisa Gazerani.

Gennemgang af forskningen

Anders Hougaard har sammen med andre forskere foretaget et såkaldt systematisk review af 109 artikler, der beskriver migræne som følge af underliggende sygdom.

Dem har de gennemgået for oplysninger vedrørende blandt andet den underliggende sygdom, som blev rapporteret samt specifikke hovedpinesymptomer, og om de har været i overensstemmelse med egentlig migræne eller anden form for hovedpinesygdom.

De finder frem til en række tilfælde, hvor patienter med stor sikkerhed har haft symptomer på migræneaura på grund af misdannelser af blodkar eller svulster i hjernen.

»Det er vigtigt at påpege, at vores studie udelukkende er baseret på tidligere videnskabelige udgivelser. Hvis der har været fejl i nogle af dem, vil de også være til stede i vores resultater. Vi er dog ret sikre i vores konklusion, nemlig at migræne med aura i visse tilfælde kan skyldes underliggende sygdom. Det er dog med god sandsynlighed en sjælden tilstand, og den præcise hyppighed kan vi ikke udtale os om ud fra dette studie,« siger Anders Hougaard.

Operation fjerner migrænesymptomer

I sit arbejde som læge har Anders Hougaard mødt patienter med symptomer på migræne med aura, hvor symptomerne med stor sandsynlighed var udløst af skade på hjernebarken.

Særligt var der én patient, der havde helt typiske symptomer på migræne med aura, men altid oplevede sine syns- og føleforstyrrelser i højre side af kroppen. Og det er usædvanligt.

»Patienten fik scannet hovedet som led i et forskningsprojekt, og det viste sig, at hun havde en blodkarmisdannelse i hjernen, der kunne forklare aurasymptomerne. Hun fik efterfølgende opereret denne karmisdannelse væk og havde derefter ikke migræneanfald længere,« siger Anders Hougaard og fortsætter:

»Det var interessant for os at undersøge, i hvilket omfang disse patienter eksisterer, og om der er særlige underliggende sygdomme, som kan give anledning til migrænesymptomer. Det kan være interessant for læger i klinisk praksis og kan desuden potentielt hjælpe os med bedre at forstå de mekanismer, som ligger til grund for migræne, og som vi stadig ikke ved alt om.«

Ingen grund til bekymring

Er du én af dem, der engang imellem får migræne, er der dog ingen grund til bekymring.

Der blev i undersøgelsen ikke fundet overbevisende eksempler på, at migræne uden aura, den mest almindelige form for migræne, skyldes hjernesygdom. 

Migræne er i de fleste tilfælde en godartet sygdom, påpeger Anders Hougaard og henviser til store studier, hvor man har lavet hjernescanninger af migrænepatienter, der ser helt normale ud.

»Der er kun udgivet få beskrivelser af patienter, hvor man med stor sikkerhed kan sige, at migræne med aura skyldes hjerneskade. Vi finder 11 i vores studie. Og det til trods for, at migræne er en meget hyppig sygdom. Man regner med, at én milliard personer lider af migræne på verdensplan,« siger Anders Hougaard.

Der er derfor heller ingen grund til at få scannet hovedet, hvis man har almindelige symptomer på migræne med eller uden aura.

Det er kun i ganske særlige tilfælde, at man bør mistænke underliggende hjernesygdom ved migræne med aura, for eksempel hos personer, der altid oplever aurasymptomer på samme side - højre eller venstre - og personer, der får aura for første gang, efter at de er fyldt 50 år.

Kræver flere undersøgelser

Forskerne bag studiet foreslår selv flere undersøgelser, og det, er Parisa Gazerani enig i, er nødvendigt.

»Det kan være med til at underbygge de nuværende fund. Vi ved endnu ikke så meget om symptomatisk migræne, og vi har brug for et nyt diagnosekriterium,« siger Parisa Gazerani.

»Det er vigtigt at skelne mellem migræne med aura og symptomatisk migræne, som de her resultater også antyder. Fremtidige undersøgelser kan hjælpe os med at identificere forekomsten af symptomatisk migræne med specifikke diagnostiske kriterier, for vi har brug for specifik behandling.«

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Annonce: