Danske forskere har fundet ud af, hvornår brystkræft bliver farlig.
Nærmere bestemt har de opdaget, hvor i den oprindelige kræftknude at cellerne, som ender med at være årsag til metastaser (kræftknuder, der spreder sig), kommer fra.
»For det første har vi nu et værktøj til at identificere de kvinder, som er i højrisiko for, at deres kræft spreder sig, og for det andet finder vi nogle nye mål til udvikling af behandlinger mod sygdommen,« forklarer en af forskerne bag, overlæge og professor Henrik Ditzel fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.
Det nye forskningsresultat, der er et samarbejde mellem danske og kinesiske forskere som en del af Sino-Danish Breast Cancer Research Centre, er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal og Clinical Investigations.
\ Læs mere
\ Historien kort
- Forskere har fundet ud af, hvordan brystkræft bliver dødelig.
- Opdagelsen kan bruges til at målrette medicin og laver bedre diagnoser.
- Forskerne har benyttet to nye teknikker for at komme frem til forskningsresultatet.
»Kommer ikke til at gavne patienter i morgen«
I forskningen, der er lavet på biopsier (vævsprøver) af kræftknuder, har Henrik Ditzel med kollegaer benyttet to nye teknikker til at undersøge, hvordan kræftceller opfører sig forskellige steder i kroppen og forskellige steder i kræftknuden. (Læs mere om metoden i boksen under artiklen)
»Arbejdet er interessant og giver os yderligere viden om, hvordan kræftceller kan sprede sig, og hvilke undergrupper der gør det, men det er ikke et gennembrud i den forstand, at det kommer patienter til gavn i morgen,« vurderer Stig Egil Bojesen, der er professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital, og som ikke har noget med det nye studie at gøre.
Han tror dog, at man i fremtiden kan bruge lignende metoder på andre kræfttumorer til at kortlægge sandsynligheden for, at den spreder sig og derved give patienten den helt rigtige behandling.
»I dag overbehandler vi mange patienter, og mange patienter får også tilbagefald fra langsomt voksende kræftformer, eksempelvis brystkræft og prostatakræft. Måske kan dette arbejde hjælpe læger med at opdele patienter bedre, end vi kan i dag,« siger Stig Egil Bojesen.
Resultat overrasker forsker
Først og fremmest viser forskningsresultatet, at når kræft spreder sig fra brystvævet til lymfeknuderne, sker det på grund af en mangedobling af store samlinger af DNA (kromosomer) inde i kræftcellerne og ikke på grund af enkelte DNA-mutationer, hvor få af arvematerialets byggesten er byttet ud med andre.
Det vil sige, at kræftsygdommen kan gå fra at være relativt let at behandle med kirurgi (hvor det ’blot’ drejer sig om en tumor i brystet) til at være meget mere genstridig at behandle (hvor den har spredt sig til lymfeknuderne), når kræftcellerne indeholder flere end blot to af nogle specifikke kromosomer.
Forskningsresultatet var en øjenåbner for forskerne, fordi Henrik Ditzel rent faktisk havde forventet, at mutationer i arvemassen ville være årsagen til, at brystkræft blev mere aggressiv.
»Det var en overraskelse, at såkaldte amplifikationer af arvematerialet (mangedobling af kromosomer, red.) er det, som gør brystkræft aggressiv. Det gør også, at vi meget bedre kan forstå de egenskaber, som kræftceller besidder for at have evnen til at sprede sig,« siger han.
\ Amplifikation:
Mangedobling af områder af kromosomer i en kræftcelle medfører ofte, at kræftcellerne danner mange flere kopier af nogle specifikke proteiner.
Det gør cellerne bedre i stand til at overleve samt fortrænge kroppens raske celler og på den måde sprede sig til lymfeknuderne eller andre steder i kroppen.
Denne medicin skal man bruge mod brystkræft
Det andet perspektiv, der gør opdagelsen interessant, er, at den peger på, hvordan man skal gribe behandling af aggressiv brystkræft an.
Eksempelvis findes der masser af gode kræftlægemidler, som er målrettet mutationer i arvemassen, men disse lægemidler vil ifølge det nye studies konklusioner ikke have nogen særlig stor effekt på aggressiv brystkræft.
Derfor skal der andre former for behandling til.
»Den her gruppe patienter skal behandles med lægemidler, der er rettet mod de forskellige skadelige proteiner, som kroppen producerer i overflod, når kræftcellens arvemasse bliver amplificeret,« forklarer Henrik Ditzel.
Disse lægemidler er ikke udviklet endnu, men det nye forskningsresultat peger på, hvilke gener og proteiner medicinen skal udvikles mod.
Læger får ny måde til at diagnosticere farlig brystkræft
Resultatet giver ifølge Henrik Ditzel også en ny indgangsvinkel til at diagnosticere brystkræftramte kvinder.
Laver læger en biopsi af en brystkræftknude og kan se, at kræftcellerne har en udpræget mangedobling af de særlige kromosomer, bør det give anledning til, at lægerne følger patienterne ekstra tæt, da det kan betyde, at deres kræft er på nippet til at sprede sig.
\ Forskning lavet i internationalt samarbejde
Forskningen er støttet af Grundforskningsfonden og National Natural Science Foundation of China.
Henrik Ditzel fortæller, at man allerede nu undersøger alle brystkræftpatienter for kræftknudespredning for at vurdere deres sygdomsomfang, og her giver forskningen lægerne en konkret indikation af en yderligere risikofaktor.
»Vi har nu en bedre forståelse af, hvilke egenskaber der gør, at kræft kan sprede sig,« siger Henrik Ditzel.
\ Kombinerede avancerede teknikker
I forskningen har forskerne kombineret avanceret laserteknik med sekventering af hele den del af genomets, som laver kroppens proteiner, for at finde ud af, hvorfor kræftknuder går fra at være forholdsvis nemme at fjerne med kirurgi til at have spredt sig ud i kroppen, hvor de ofte bliver dødelige.
For det første har de brugt en præcisionslaser til at isolere enkelte celler fra de tynde vævssnit, som læger dagligt bruger til at stille en kræftdiagnose.
Herefter trak de DNA’et ud af enkelte kræftceller, som sad forskellige steder i en kræftknude, i rask væv eller i en metastase.
Efterfølgende sekventerede de DNA’et for at finde forskelle mellem de forskellige celler, som kunne forklare, hvordan brystkræft spreder sig.
Kunne se kræftens udvikling
Deres undersøgelser viste forskellen i arvematerialet mellem:
- Cellerne inde i kræftknuden
- Cellerne i yderkanten af kræftknuden, der også kaldes for den invasive front
- Celler i metastaser i lymfeknuderne
- Normale celler
Ved at analysere på forskellene kunne forskerne præcist se, hvordan kræftknuden havde ændret sig genetisk fra at være en almindelig kræftcelle i brystet til en, der havde tilegnet sig evnen til at sprede sig til lymfeknuderne
Dette resultat pegede på, at mangedobling af arvematerialet er synderen, når brystkræft går hen og bliver mest alvorlig.
