Cigaretskodder i kloakken, er det skadeligt eller ej?

En nysgerrig læser ved navn Frederik har sendt os et godt spørgsmål:

»Er det ok at smide sine cigaretskodder ned i kloakken?« spørger han.

Det er et virkelig godt spørgsmål, for et cigaretskod ser jo umiddelbart ret uskyldigt ud: Lidt papir omkring en vatagtig stump - altsammen noget, der virker til at kunne forsvinde hurtigt af sig selv. Men hvad siger forskningen?

Spørg Videnskaben er på sagen.

Et cigaretskod er plast

Ifølge forsker Monica Hamann Sandgaard, der er postdoc på institut for naturvidenskab og miljø ved Roskilde universitet, er svaret simpelt - ingen cigaretskodder i kloakken!

Cigaretfiltre består ifølge Monica Hamann Sandgaard af celluloseacetat. Det er en såkaldt 'semisyntetisk polymer' - et molekyle bestående af lange kæder af mange små, gentagne enheder, som fremstilles ved kemisk at modificere naturlig cellulose (et kulhydrat).

Et enkelt cigaretfilter er opbygget af mere end 12.000 sammenpressede celluloseacetatfibre. Det er dem, der giver filteret det bløde, vatlignende udseende.

Med andre ord: Filteret er en type plast.

Så når man smider et cigaretskod, smider man ikke bare affald. Man smider plast.

Filteret er fyldt med kemikalier

Monica Hamann Sandgaard forklarer, at når man ryger, passerer tobaksrøgen gennem filteret. Her bliver en stor del af de kemikalier, som røgen indeholder, tilbageholdt i fibrene (celluloseacetatfibrene).

Cigaretrøg indeholder mere end 4.000 kemiske stoffer. De kommer både fra tobakken selv og fra nye kemiske forbindelser, der dannes under forbrændingen.

Blandt dem er for eksempel:

• Nikotin
• Tungmetaller som cadmium (Cd) og bly (Pb)
• Polyaromatiske kulbrinter (PAH’er) - en gruppe på over 100 forskellige tjærestoffer
• En lang række andre organiske kemikalier

Filteret i cigaretten fungerer altså som et slags kemisk opsamlingssted. Når cigaretten er røget færdig, sidder mange af de skadelige stoffer tilbage i filteret.

Et cigaretskod indeholder altså både:

• Plast
• En koncentreret samling af kemikalier

Hvad sker der, når skoddet ender i naturen?

En anden vigtig årsag til, at cigaretskodderne nødigt skal ende i kloakken, er, at nedbrydningen af cigaretskodder foregår meget langsomt og afhænger af de omgivende miljøforhold som lys, temperatur, ilt og vandbevægelse, forklarer Monica Hamann Sandgaard.

Hun tilføjer, at studier har vist, at cigaretskod efter 5 år stadig kan bevare op til næsten 50 procent af deres oprindelige masse.

For i stedet for, at cigaretskoddet nedbrydes fuldstændig, bliver skoddet lidt ad gangen delt op i mindre stykker af plastfibre, som bidrager til mikroplast-forurening.

Desuden peger Monica Hamann Sandgaard på, at de kemiske stoffer, der er ophobet i filteret under rygning, løber ud i de omkringliggende omgivelser.

Man kan altså dele forureningen fra cigaretskodder ind i to kategorier:

1. En fysisk forurening i form af (mikro)plast fra filteret
2. En kemisk forurening i form af de mange kemikalier, som frigives fra skoddet

Monica Hamann Sandgaard fremhæver, at der kun er få studier, som direkte undersøger effekten af selve cigaretskoddet - altså både filteret og de kemikalier, der følger med. De studier, man har (se her, her, og her), viser dog, at det især er de kemikalier, som vaskes ud af skoddet, der gør mest skade, og ikke filteret alene.

Forskning viser, at cigaretskod kan påvirke kønsudviklingen hos dyr, der lever i vand. Det tyder på, at selv små mængder over lang tid kan skade naturen.

Samlet set viser forskningen altså, at et cigaretskod:

• Nedbrydes meget langsomt
• bidrager til en øget mængde mikroplast
• Frigiver skadelige kemikalier til miljøet

Desuden er der fundet klare negative effekter på vandlevende organismer, men Monica Hamann Sandgaard understreger samtidig, at der fortsat mangler viden om de langsigtede konsekvenser for naturen.

Hvad sker der med skoddet i kloakken?

Ph.d.-studerende Asta Hooge Poulsen fra Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet har mere specifik indsigt i, hvorfor kloakken ikke er et sikkert sted for cigaretskodder.

Hun forklarer, at hvis man smider et cigaretskod ned i en rist eller skyller det ud i toilettet, bliver det ført med spildevandet til renseanlægget.

Her kan nogle skodder blive fanget i de grove riste, der fjerner større ting, som ikke skal i kloakken - såsom vatpinde og kondomer. Men det er ikke sikkert, at alle bliver fanget, især fordi filter og papir nemt kan blive adskilt.

Samtidig er et renseanlæg ikke bygget til at håndtere cigaretskodder eller deres kemiske forurening. Som Monica Hamann Sandgaard også understreger, er det især de kemiske stoffer fra skodderne, som er svære at håndtere i rensningen. Derfor er det vigtigt at mindske belastningen på anlæggene.

Og ifølge Asta Hooge Poulsen er der endnu en vigtig grund til, at cigaretskodder ikke skal i kloakken:

En stigende del af Danmark er separatkloakeret, hvilket betyder, at regnvand fra veje og fortove ledes direkte ud i naturen uden at komme forbi et renseanlæg.

Her kan cigaretskodder ophobe sig i regnvandsbassiner og udløb og skabe lokale ‘hotspots’ af forurening.

Derfor skal cigaretskodder ikke i kloakken, understreger hun.

Så hvordan kan man på bedste vis skaffe sig af med skodderne?

Begge forskere siger, at den bedste løsning for miljøet er, at man smider cigaretskod i restaffald. Her bliver de brændt under kontrollerede forhold, der minimerer udledningen af skadelige stoffer.

Og hvis der ikke skulle være en skraldespand eller et askebæger i nærheden, råder Monica til, at man opbevarer skoddet midlertidigt i et lommeaskebæger, indtil man kan smide det ordentligt ud!

Vi siger tak til Monica Hamann Sandgaard for at gøre os klogere på, hvad der sker med de små vatterede skodder, når de smides i naturen.

Og et stort tak til Frederik for et glimrende spørgsmål! Som tak sender vi dig en Videnskab.dk-T-shirt.

Har du et videnskabeligt spørgsmål, du godt kunne tænke dig at få svar på, så kan du skrive til Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.