Siden år 2000 har en gruppe forskere fulgt mere end 6000 børn fra Region Hovedstaden. Målet er at skaffe ny viden om den psykiske udvikling over tid, og midlet er grundige undersøgelser af børnene, når de når forskellige aldre.
Børnene skal undersøges igen i 2011, og de nye data kan få betydning for langt flere end for de 6000 børn, der deltager i undersøgelsen.
Børnene er udvalgt, så de afspejler den danske befolkning, og derfor kan fund fra undersøgelsen bidrage med en stor samfundsmæssig værdi.
»Ved 11-års undersøgelserne forventer vi at få ny viden om forløbet af ADHD og følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer, og vi håber at kunne identificere markører for spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd og psykosetilstande,« udtaler leder af forskningsprojektet Anne Mette Skovgaard.
Hun er lektor og overlæge på Børne – og Ungdomspsykiatrisk Center Glostrup, der står for projektet.
Vil udfylde videnshul
Copenhagen Child Cohort 2000 har indtil videre blandt andet peget på, at risikofaktorer for autismetilstande og ADHD manifesterer sig i barnets første leveår, og at vigtige indikatorer på psykiske vanskeligheder kan spottes ved sundhedsplejerskens helbredsundersøgelser, der bliver lavet når børnene er mellem nul og ti måneder gamle.
»Selvom forskningen i psykiske sygdomme hos børn og unge er kommet langt de sidste 10-20 år, er der stadig et ’missing link’ i vores viden, først og fremmest fordi der har manglet forskningsprojekter, der har fulgt børn fra normalbefolkningen helt fra den tidlige barndom,« forklarer Anne Mette Skovgaard i pressemeddelelsen.
Åbner for bedre forebyggelse og behandling
Undersøgelserne fra Copenhagen Child Cohort 2000 har indtil videre peget på forskellige udviklingsspor for forskellige former for psykiske lidelser, og på er der blevet rejst nye hypoteser om risikofaktorer for psykisk sygdom hos børn.
»På længere sigt vil vores forskning i den mentale udvikling hos børn give os bedre grundlag for forebyggelse og behandling af en række psykiske sygdomme,« siger Anne Mette Skovgaard.
