Biobank skal rumme hele Danmarks befolkning
Danmark har fået en National Biobank. Bankens millioner af frosne, biologiske prøver er en guldmine for de danske forskere.

Arkitekternes illustration af hvordan den færdige biobank kommer til at se ud. Den bliver bygget sammen med de nuværende bygninger på Statens Serum Institut (Illustration: Dissing+Weitling)

Arkitekternes illustration af hvordan den færdige biobank kommer til at se ud. Den bliver bygget sammen med de nuværende bygninger på Statens Serum Institut (Illustration: Dissing+Weitling)

 

Forestil dig en database med vævsprøver af alle danskere koblet med oplysninger om deres familiære forhold, sygdomsforløb og behandlinger.

Det lyder som noget fra en fantasifuld science fiction-film. Men med Den Nationale Biobank gør Statens Serum Institut fantasien til virkelighed.

Med den nye biobank kan forskerne kombinere et utal af biologisk information med andre oplysninger fra andre registre.

Biobanken åbner med international bevågenhed

Onsdag den 21. marts åbner biobanken officielt med deltagelse af uddannelsesminister Morten Østergaard, kommissæren for forskning i EU Máire Geohegan-Quinn og repræsentanter fra flere EU-lande.

De vil blandt meget andet kunne besigtige en 19 meter lang fryser med plads til 7 millioner prøver, Rolls Roycerne indenfor robot- og laboratorieudstyr og de nye, moderne lokaler, biobanken ligger i.

Mads Melbye, der er professor og direktør for Sektor for Epidemiologi på Statens Serum Institut, har været initiativtager til projektet.

»Idéen var, at gøre de mange biologiske prøver vi har og vil få i fremtiden tilgængelige. På den måde stiller vi en omfattende forskningsressource til rådighed for alle landets forskere,« siger Mads Melbye.

Danskerne følges fra vugge til grav

Fakta

Sådan virker registret: I biobankens frysere lagres 15 millioner biologiske prøver. Via det digitale biobankregister kan forskere tilgå prøverne fra en ganske almindelig PC. På den måde kan de eksempelvis se, hvor mange der lider af en bestemt sygdom, og om der er grundlag for at forske i den. For at få adgang til personspecifikke oplysninger, der er knyttet til den enkelte vævsprøve, skal de have tilladelse fra Datatilsynet og Den Nationale Videnskabsetiske Komité. Herefter skal de rette henvendelse til biobankens koordinerende center, der hjælper forskeren videre.

Danmark har i mange år haft landsdækkende registre over blandt andet medicinforbrug, sygdomsdiagnoser og familieforhold.

»Biobanken er det sidste skud på stammen, og med den får vi nu mulighed for i meget større omfang at inddrage den biologiske dimension. Den nye biobank er særligt unik, fordi den på sigt kommer til at rumme prøver på en meget stor del af befolkningen. Altså kan man følge et helt land og dets sygdomme i registret,« siger Mads Melbye

Det store tidsskrift Science kalder Danmark for epidemiologers store drøm, simpelthen fordi de omfattende registre gør det meget lettere for epidemiologer at forske i sygdomme.

Det, der gør Danmark helt unik på registreringsområdet, er, at alle landets borgere er med i statistikken og reelt kan følges fra vugge til grav.

Den slags statistiske undersøgelser kaldes en kohorte, og på verdensplan er Danmark det eneste land, hvor hele befolkningen er en kohorte.

Med den nye biobank bliver det meget lettere for forskere at undersøge sygdomme, genfejl og større sammenhænge.

»Vi forventer, at det bliver en guldmine for dansk forskning, og at biobanken vil danne grundlag for mange vigtige opdagelser i fremtiden,« siger Mads Melbye.

Grupper er i fokus

Biobankens frysere er fuldautomatiske og betjenes af robotter, som den man kan se på billedet. (Foto: SSI)

Danmark har været foregangsland indenfor registrering af borgere siden indførelsen af CPR-registret i 1968.

Med biobanken følger også et biobankregister, som linker oplysninger fra de mange forskellige registre i landet.

Det giver den nye biobank enorme forskningsmæssige fordele, når man f.eks. kan finde ud af om forskellige sygdomme spiller sammen eller om en given behandling mod en sygdom overhovedet har en effekt.

»Indenfor denne type forskning kan man lidt provokerende sige, at det enkelte individ ikke interesserer os. Det skal forstås sådan, at vi i første omgang ikke har fokus på behandlingen af den enkelte patient. Det, der er interessant for os, er de større sammenhænge mellem grupper af befolkningen,« siger Mads Melbye.

 

Registerkrydsning giver bonus

Effekten af at krydse forskellige registre har allerede vist sig.

For eksempel kombinerede forskere på Statens Serum Institut for nylig oplysninger fra den såkaldte PKU-samling, der rummer blodprøver taget i hælen på alle nyfødte i Danmark de seneste 30 år, med oplysninger fra Landspatientregistret.

Derigennem fandt de tre genvarianter, som spiller en afgørende rolle for udviklingen af tarmsygdommen pylorusstenose – den mest udbredte årsag til operation af spædbørn.

Med Den Nationale Biobank bliver den slags forskning meget lettere. 

Den Nationale Biobank er kun for forskere

Mads Melbye kender kun til ganske få biobanker, der er mere omfattende i antal end den danske. 

Han håber, forskerne vil tage biobanken til sig, og gøre flittigt brug af den.

»Det skal gerne blive som atmosfæren på et bibliotek, hvor bibliotekaren elsker at låne bøgerne ud. Vi skal også elske at udlevere prøver til forskerne,,« siger han.

Lovgivningen stiller strenge krav til, hvem der kan få adgang til prøverne, og i biobanken er det kun forskere der kan få adgang. 

Alle danskere får en plads

Den Nationale Biobank kommer til at kunne rumme 15 millioner biologiske prøver. I starten samler biobanken alle de prøver, Statens Serum Institut i forvejen råder over. Det drejer sig om fem-seks millioner biologiske prøver.

En stor del af prøverne er PKU-samlingen, der udgør omkring 1,9 millioner prøver.

På sigt vil alle herfødte danskere automatisk få en plads på de iskolde hylder i registret.

Desuden rummer Den Nationale Biobank blandt meget andet:

  • 30 procent af den grønlandske, samt dele af den færøske og islandske befolknin
  • 3-4 millioner prøver fra danskere der har fået en blodprøve sendt til mikrobiologisk test hos Statens Serum Institut
  • 225.000 blodprøver fra 100.000 gravide kvinder
  • 5.000 patienter med testikelkræft
  • 1.500 patienter med anal, rektum, vulva eller peniskræft

Hver dag kommer der cirka 1.000 nye prøver ind til biobanken. Mads Melbye håber, at der fremover kan etableres et samarbejde med andre laboratorier, så prøveflowet kan blive endnu større.

Biobanken har kostet 179 millioner kroner, og er finansieret af globaliseringsmidler fra Videnskabsministeriet og to store bevillinger fra Novo Nordisk-fonden og Lundbeck-fonden.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk