Bag om Solens UV-stråler
Vi ser nærmere på de usynlige ultraviolette stråler, der giver os de vigtige D-vitaminer, og som samtidig kan være skadelige ved uhensigtsmæssige sol- og solarievaner.
For megen UV-stråling kan være farlig – men er løsningen at holde sig helt ude af sommersolens stråler? Se fire gode råd i boksen under artiklen. (Foto: Shutterstock)

Solen udsender forskellige typer stråling. Nogle typer er synlige, og andre er usynlige for mennesker.

De synlige kalder vi 'synligt lys'. Det usynlige kalder vi stråling. Denne usynlige stråling kan f.eks. være varmestråling. Varmestråling kaldes også infrarød stråling (IR-stråling). Den usynlige stråling kan også være ultraviolet stråling (UV-stråling).

Både UV-stråling fra solen og UV-stråling fra kunstige kilder (f.eks. solarier) kan forårsage solskoldninger, for tidlig ældning af huden (rynker), øjenskader, påvirke immunforsvaret og kan medvirke til hudkræft.

Verdenssundhedsorganisationen WHO (World Health Organization)har fastslået, at UV-stråling er kræftfremkaldende og er årsag til 85-90 % af alle hudkræfttilfælde.

UV-strålingens ABC

UV-strålingen fra solen består af UVA-, UVB- og UVC-stråling. Det er kun UVA- og UVB-stråling, der trænger gennem atmosfæren og når ned til Jorden.

UVC-stråling stoppes helt af ozonlaget og atmosfærens ilt (oxygen).

UVB-stråling stoppes delvist af ozonlaget, mens UVA-stråling trænger næsten uhindret gennem atmosfæren.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

UV-indexet – et mål for UV-strålingens styrke

UV-indexet, som man f.eks. kan høre i vejrudsigten, er et internationalt mål for intensiteten af den skadelige UV-stråling midt på dagen, når solen står højest. I Danmark er UV-indexet højst 1 på en vinterdag og højst 7 på en sommerdag.

I andre dele af verden kan det være langt højere eller lavere. Det højeste UV-index ses i middagstimerne, når solen står højt på himlen, og når det er skyfrit. Når UV-indexet er 3 eller mere, anbefaler Kræftens Bekæmpelse, at man beskytter sig mod solens UV-stråling for at undgå solskoldninger.

UV-strålingen trænger forholdsvis nemt igennem Jordens atmosfære, når der er få skyer på himlen, mens mørke regnskyer næsten fuldstændigt bremser UV-strålingen. Der er ingen direkte sammenhæng mellem UV-strålingens intensitet (UV-index) og luftens temperatur. 

Derfor kan UV-strålingen være stærk selv på kølige dage og/eller i gråvejr.

Kunstig UV-stråling

Solarier udsender kraftig UV-stråling, der indeholder mere UVA-stråling end middagssolen, men mindre UVB-stråling.

Flere undersøgelser fra f.eks. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) viser sammenhæng mellem solariebrug og risikoen for at udvikle kræft i huden.

Intensiteten af strålingen i solariet kan sammenlignes med solens styrke ved ækvator. 

UV-stråling og solbeskyttelse

Både UVA- og UVB-stråling kan forårsage kræft i huden, men det er især sidstnævnte, der giver anledning til solskoldninger. (Illustration: Jørgen Stamp. Kilde: www.skrunedforsolen.dk)

Det er dejligt at være ude, når solen skinner. Solens lys giver godt humør og D-vitamin til knoglerne.

Vi skal ikke undgå solens lys, men bare omgås det med sund fornuft. Solbeskyttelse er ekstra vigtigt i forhold til børn.

Jo tidligere barnet udsattes for megen UV-stråling og solskoldninger, jo større risiko har det for at udvikle kræft i huden senere i livet.

Solcreme og D-vitamin

Hvor meget D-vitamin, der dannes i kroppen, afhænger af, hvor stærk sollysets UVB-stråling er. Når man kommer solcreme på huden, virker det ved at bortfiltrere en del af UV-strålingen - enten med et kemisk eller fysisk filter.

Det kemiske filter trænger ind i huden og opsuger solens stråling, mens det fysiske filter lægger sig som et hvidligt lag på huden og reflekterer strålingen.

Solcreme beskytter ikke 100 % mod solen, og en mindre del af strålingen trænger altid ind i huden og tillader D-vitamindannelse.

D-vitamin i sol og kost

Solkampagnen anbefaler, at vi skruer ned, men ikke slukker, for solen. Sollys er vigtigt og livgivende, ikke mindst pga. vores behov for D-vitamin. Dette vitamin er vigtigt, fordi det hjælper kroppen til at optage kalk og er nødvendig for knogler og muskler.

Mangel på D-vitamin øger risikoen for knogleskørhed og kan give muskelsmerter og svage muskler. D-vitamin kan også fås gennem kosten fra f.eks. fede fisk, lever, mælkeprodukter og kød.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man får sit D-vitamin gennem en solbevidst adfærd i sommerhalvåret og gennem kosten.

Selv om f.eks. grønlændere ikke oplever meget sollys i vinterhalvåret, får de alligevel dækket behovet for D-vitamin gennem deres kost, som typisk består af meget fed fisk og rå sællever.

Om sommeren får vi opfyldt D-vitamin-depoterne, selvom vi opholder os i skyggen, bruger solcreme, eller bliver inde i tidsrummet 12-15. De fleste danskere får tilstrækkelig D-vitamin fra solen, når de i hverdagen opholder sig kort tid udendørs og solbeskytter sig, hvis de er ude i mere end 20 minutters tid i timerne midt på dagen.

Lageret af D-vitamin kan kroppen tære på om vinteren, hvor vi ikke kan få D-vitamin fra solen. Huden stopper med at danne D-vitamin, når der er dannet nok. Der er derfor ikke vundet noget.

De fire solråd

Det er heldigvis nemt at forebygge kræft i huden ved at følge Solkampagnens fire simple solråd. Husk:

  1. siesta
  2. solhat
  3. solcreme
  4. sluk solariet

Solrådene gælder, hvis man er udendørs i mere end 15-20 minutter midt på dagen (mellem 12 og 15), og UV-indexet er højere end 3.

Solrådene er opstillet i prioriteret rækkefølge. Det bedste, man kan gøre, er at søge skygge. Har man ikke mulighed for det, eller vil man gerne være i solen, bør man bruge tøj, der dækker til knæ og albuer, solhat og solcreme.

Følger man disse råd og slukker for solariet, undgår man den højeste dosis af UV-stråling. Derved undgår man forbrændinger, for høje doser UV-stråling og på længere sigt kræft i huden.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.