ADHD øger risikoen for tidlig død
Nyt stort studie viser, at danskere med ADHD har en øget risiko for dø tidligt i forhold til danskere uden diagnosen. Studiet underbygger, at ADHD er en reel diagnose, som vi skal tage alvorlig, siger forskeren bag undersøgelsen.

ADHD er blandt andet kendetegnet ved koncentrationsbesvær og impulsivitet. En kombination, som for eksempel kan være farlig i trafikken, hvilket måske forklare en del af de tragiske tilfælde, hvor ADHD-patienter bliver ramt af alt for tidlig død.(Foto: Colourbox)

ADHD er blandt andet kendetegnet ved koncentrationsbesvær og impulsivitet. En kombination, som for eksempel kan være farlig i trafikken, hvilket måske forklare en del af de tragiske tilfælde, hvor ADHD-patienter bliver ramt af alt for tidlig død.(Foto: Colourbox)

Børn og voksne med ADHD kæmper i det daglige med hyperaktiv adfærd og med at holde koncentrationen. Men ikke nok med det, de har også en øget risiko for at dø for tidligt.

Risikoen for at dø for tidligt er for ADHD-patienter mellem 1,5 og 8 gange større end hos danskere uden lidelsen. Det viser et nyt stort registerstudie.

Det nye studie underbygger således, at der er grund til at tage diagnosen alvorligt. Det siger forskeren bag undersøgelsen, overlæge, ph.d. og seniorforsker Søren Dalsgaard fra Center for Registerforskning ved Aarhus Universitet.

»Vi kan bruge undersøgelsen som dokumentation for, at ADHD er en rigtig tilstand. En psykiatrisk tilstand som har stor påvirkning på patienternes hverdag, og den påvirkning viser sig altså også på den værst tænkelige måde - nemlig ved øget risiko for tidlig død hos de ramte,« siger forskeren.

Studiet er i denne ugeudkommet i det velansete videnskabelige tidsskrift The Lancet, og det bygger på registerdata om 32.000 danskere med ADHD og data fra en kontrolgruppe af danskere på mere end en 1 million mennesker, som ikke havde diagnosen. I alt bygger beregningerne på tal fra 1,92 millioner danskere.

Risikoen for at dø tidligt viser sig altså at være stærkt forøget hos ADHD-patienterne.

Den var ifølge forskeren dobbelt så stor, som man ville forvente, hvis de havde haft den samme dødelighed som baggrundsbefolkningen – den gruppe danskere i undersøgelserne, som ikke havde ADHD.

Selvom den relative risiko for at dø tidligt altså er højere end hos personer uden ADHD, er det faktiske antal der døde i den samlede studie-population meget lavt.

Et lille tal, men stor forskel

107 døde for tidligt blandt de 32.000 danskere med ADHD målt over en periode på op til 32 år.

»107 lyder måske som et lille tal, og det er det også. Men det var mere end dobbelt så mange som hos kontrolgruppen. Den hyppigste dødsårsag var ulykker,« siger Søren Dalsgaard.

Han forklarer, at tallene er korrigeret for faktorer som for eksempel køn, forældres økonomiske indkomst og psykisk sygdom hos forældre.

Stofmisbrug og psykiatriske lidelser øger risiko hos ADHD-patienter

Folk med ADHD har ofte en række andre ting at kæmpe med ud over ADHD- lidelsen.

Det kan for eksempel være andre psykiatriske diagnoser som opmærksomhedsforstyrrelser eller stofmisbrug. Den nye undersøgelse undersøgte også den øgede risiko, alt efter om de ADHD-ramte også var plaget af de øvrige faktorer.

Havde en person:

  • ADHD-diagnosen alene var dødeligheden 1,5 gange større end hos kontrolgruppen

  • psykisk sygdom sammen med ADHD-diagnosen øgede det dødeligheden 5,6 gange i forhold til kontrolgruppen.
     
  • stofmisbrug, psykisk sygdom og en ADHD-diagnose øges risikoen for tidlig død med 8 gange sammenlignet med kontrolgruppen.

Søren Dalsgaard kan ikke komme med eksempler på de typer ulykker, som tallene dækker over. Men han siger, at tallene i studiet går i tråd med tidligere studier.

Sen ADHD-diagnose øger dødelighed

Analyserne i studiet viser også, at det spiller en rolle for risikoen for tidlig død, hvornår i livet patienten har fået ADHD-diagnosen.

»Får man stillet diagnosen i voksenalderen, øger det risikoen mere, end hvis man får stillet diagnosen i barndommen,« siger Søren Dalsgaard.

Han forklarer, at risikoen for tidlig død var 2,2 gange større end hos kontrolgruppen, hvis et barn var mellem 6 og 17 år, da diagnosen blev stillet. Mens den var hele 4,6 gange større, hvis patienten var over 18 år, da han eller hun fik diagnosen.

»Tallene tyder på, vi skal tage ADHD-tilstanden alvorligt, og at der er et behov for, at vi hjælper de personer, som er i en sårbar situation,« siger Søren Dalsgaard.

ADHD-piger har større dødelighed end drengene

Sidst, men ikke mindst viser analysen, at hvis man sammenligner piger med drenge, har piger med ADHD tre gange så stor en risiko for at dø en tidlig død sammenlignet med kontrolgruppen, mens drenge med ADHD blot havde en risiko, der var 1,9 gange større end hos kontrolgruppen. Årsagen til forskellene mellem drenge og piger kan muligvis være, at der er færre piger med ADHD end drenge med ADHD, der får medicin. Det ved forskerne fra andre studier. 

»Tallene tyder på, vi skal tage ADHD-tilstanden alvorligt, og at der er et behov for, at vi hjælper de personer, som er i en sårbar situation,« siger Søren Dalsgaard.

Mild ADHD kan være gået fri af diagnose

Undersøgelsen bygger på et stort datagrundlag og er statistisk valid, siger Søren Dalsgaard. Men der er altid svagheder i videnskabelige studier.

En af svaghederne i det nye studie er, at man ikke nødvendigvis kan overføre resultaterne fra Danmark til andre lande.

»I Danmark behandler vi færre med ADHD end for eksempel i USA. Det kan derfor være, at det kun er dem med sværest ADHD, der får en diagnose herhjemme. Derfor er det ikke sikkert, at dødeligheden også er forøget hos personer, som har ADHD i mildere grad,« siger Søren Dalsgaard.

Tal viser intet om behandling af ADHD

En anden svaghed er, at andre forskere endnu ikke har gentaget studiet. Før det er gjort, kan man ikke slå to tykke streger under resultatet.

Endelig kan forskerne ikke sige noget om effekten af behandling ud fra tallene i analysen.

»Vi ved ikke, om behandling har en effekt på dødeligheden. Men det næste spørgsmål må blive, om der er noget, vi kan gøre for at nedsætte dødeligheden. Det bliver næste skridt,« siger forskeren.

Professor: Stort studie kvalificerer den viden, vi har

Professor og overlæge i børne- og ungdomspsykiatri Per Hove Thomsen er ansat ved Aarhus Universitetshospital, Risskov.

Den øgede dødelighed hos ADHD-ramte kommer ikke bag på ham.

»Jeg er ikke overrasket over resultaterne, fordi det er noget vi i mindre målestok har haft kendskab til fra andre undersøgelser og kliniske studier. Men det her studie udemærker sig ved, at det er lavet på et kæmpe datamateriale,« siger han.

Professoren forklarer, at den øgede dødelighed ved blot at have diagnosen ADHD kan skyldes, at man med ADHD for eksempel har en høj grad af impulsivitet, hvilket gør, at man ikke tænker sig tilstrækkeligt om, når man for eksempel går i trafikken.

Har en ADHD-patient tilmed adfærdsforstyrrelser, øges risikoen for at komme ud i kriminelle miljøer og at blive en del af en voldsepisode, ligesom kommer mennesker med ADHD let ender i et stofmisbrug, som i sig selv giver et dårlig helbred og sætter vedkommende i en udsat situation.

Psykiatri-forskeren siger, at der inden for psykiatrien ikke hersker tvivl om, at ADHD er en reel psykiatrisk diagnose, som blandt andet kan lede patienterne ud i økonomisk uføre og føre til stofmisbrug tidligt i livet.

Men da Per Hove Thomsen selv arbejder med de yngste ADHD-ramte, er han glad for, at et så stort studie viser, at det har en effekt på dødeligheden at sætte ind tidligt i livet med en diagnose.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk