Et af de vigtigste signalstoffer i hjernen hedder serotonin. Stoffet spiller en stor rolle for vores humør og hænger sammen med en række psykiske lidelser, blandt andet depression, angst og skizofreni. Derfor er medicin mod mange af den type lidelser også målrettet mod serotonin-niveauet i hjernen.
Ved at programmere en model af en vigtig serotonin-receptor har en tidligere specialestuderende ved Københavns Universitets farmaceutiske fakultet givet forskere en ny mulighed for at finde medicin, der kan stimulere serotonin-niveauet i hjernen.
Modellen kan gøre det muligt at udvikle ny og bedre medicin mod psykiske lidelser.
»Hvis vi kan simulere receptorens opførsel, kan vi målrettet designe stoffer, der enten aktiverer eller blokerer den. Desuden kan information om serotonin-receptorens opførsel i mange tilfælde overføres til beslægtede receptorer som dem for adrenalin, histamin og dopamin, der også er meget vigtige mål for lægemidler,« fortæller Vignir Isberg, der nu er ph.d.-studerende.
Imiterer receptorens opførsel
Vignir Isbergs computermodel kan simulere, hvordan serotonin-receptoren opfører sig, når den interagerer med forskellige aktive stoffer og efterfølgende sender signaler ind i den celle, den er forbundet med. Derfra kan forskerne gå baglæns, og ved hjælp af computere designe kemiske forbindelser, der får receptoren til at reagere.
\ Fakta
Receptorer er cellers signalmodtagere, eller deres antenner om man vil. Læs mere om receptorer på Den Store Danske.
Forskerne sætter altså receptorens aktiveringsmekanisme under lup, og det er netop evnen til at aktivere eller blokere serotonin-receptoren, der kan spille en rolle for muligheden for at udvikle ny og bedre medicin mod de psykiske lidelser, der er forbundet med hjernens serotonin-niveau.
Nye stoffer viser lovende resultater
Den nye model har allerede resulteret i 20-30 nye stoffer, der er designet på baggrund af modellens simulationer. Stofferne er blevet udviklet af en anden forskergruppe på Institut for Medicinalkemi ved det farmaceutiske fakultet.
Efterfølgende bliver de syntetiske stoffer testet på Rigshospitalet, og flere af stofferne viser lovende resultater, fortæller Vignir Isberg.
»På kort sigt kan vi bruge den nye viden om stoffer, der aktiverer eller blokerer receptoren til at forstå dens funktion i hjernen. På længere sigt kan det føre til udvikling af nye lægemidler,« slutter Vignir Isberg.
