Tandbørstning er for de fleste danskere en hel normal del af vores hverdag.

Vi mister ikke længere vores tænder. Kunstige tænder er på tilbagetog, og danskerne har nogle af verdens sundeste tænder.

Eller har vi?

Professor Poul Erik Petersen arbejder til dagligt på Afdeling for Samfundsodontologi på Odontologisk Institut under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Han er desuden chef for Global Oral Sundhed ved WHO's hovedkvarter i Genève, Schweiz.

Her tager han livet af ti myter omkring vores tænder, mund og tandpleje.

Myte 2: Kvinder har dårligere tænder end mænd

»Der er ingen forskel i tandstatus mellem mænd og kvinder,« forklarer Poul Erik Petersen.

»Kvinder har lidt flere plomber, men det skyldes, at kvinder er bedre til at passe deres tandlægebesøg. Og så er det en myte, at kvinder mister én tand pr barn.«

»Nej,« siger Poul Erik Petersen.

»Mangelfuld tandbørstning spiller en rolle for udvikling af paradentose - de løse tænders sygdom.«

»Men tobaksrygning og overdreven indtagelse af alkohol kan også give alvorlig tandkødsbetændelse, da disse vaner nedsætter immunforsvaret. Vi ser også alvorlig tandkødsbetændelse og paradontose i forbindelse med stress.«

Myte 4: Alle danskere bliver ramt lige hyppigt af tandsygdomme

»De socialt og økonomisk svagt stillede mennesker; alderspensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere er langt hårdere ramt end personer med høj uddannelse og indkomst,« fortæller Poul Erik Petersen.

Danske børn har de bedste tænder i Europa. (Foto: Colourbox)

Og han tilføjer:

»Samtidig kan vi se, at folk i det vestlige og nordlige Jylland generelt har dårligere tænder.«

Myte 6: Danskerne har bedre tænder end folk i andre lande

»Børnene har,« konstaterer Poul Erik Petersen og uddyber:

»Hvor danske børn for år tilbage - for eksempel i 1960erne - ofte fik trukket tænderne ud allerede som 6-årige på grund af karies, har de i dag rigtig fine tænder.«

De danske børns tænder er blandt de bedste i Europa, siger han.

»Men ser vi på voksne danskere, er det lige omvendt.«

Ældre hører til de mest udsatte grupper, når det gælder tandsygdomme. (Foto: Colourbox)

»De nyeste befolkningsundersøgelser i Europa viser, at antallet af tænder, der er ramt af karies hos danske voksne, gennemsnitligt ligger på niveau med Polen, Ungarn, og Slovakiet.«

»Danske voksne har dårligere tænder end alderssvarende voksne i USA og Japan.«

Myte 8: Sygdomme i tænder og mund er ikke noget stort problem hos ældre mennesker

»De fleste ældre mennesker er tandløse,« oplyser Poul Erik Petersen.

»Det er netop de ældre i Danmark, der har det største behov for behandling, pleje og omsorg, men de kommer desværre sjældent til tandlægen, oftest fordi tandpleje er dyrt, eller det er vanskeligheder med transport.«

»Undersøgelser viser, at omkring en tredjedel af de ældre lider af smerte og tandproblemer.«

»Det bidrager til nedsat livskvalitet; for eksempel begrænset evne til at tygge deres mad, som har negative konsekvenser for kost og ernæring.«

Professor Poul-Erik Petersen foran WHOs bygning i Geneve. (Foto: Jack Jones)

»Mange ældre lider samtidig af kroniske sygdomme, for eksempel diabetes, som er medvirkende årsagsfaktor ved paradentose.«

»Kræft i mundhulen er hyppigt forekommende i ældregruppen, og det er en direkte konsekvens af mangeårigt højt tobaksforbrug.«

Myte 10: Alle har lige muligheder for tandpleje

»I kommunal tandpleje er alle børn og unge sikret forebyggende tandpleje og behandling af sygdomme i tænder og mund,« siger Poul Erik Petersen og tilføjer:

»Tandplejen her er gratis og et velfærdsgode. Det er anderledes med de voksnes muligheder for tandpleje.«

Den er privat, og patienten betaler det meste selv, da den offentlige sygesikring kun giver tilskud til visse behandlinger.

»Den store brugerbetaling for tandpleje giver store sociale forskelle, fordi tandpleje er dyr for folk med små indtægter. De socialt og økonomisk dårligt stillede mennesker får derfor ikke dækket deres behov for tandpleje i samme grad som de velstillede befolkningsgrupper,« siger professoren.

Lavet i samarbejde med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.