Homoseksuelle fugle danner par for livet
Kilde: 
15 august 2011

Homoseksuelle fugle, som danner par, er nøjagtig lige så trofaste og loyale over for hinanden, som heteroseksuelle fuglepar. Det skriver bbc.

Den nye viden stammer fra et studie af fuglearten zebra finches – farvefulde fugle som synger til deres partner, hvilket man anser som en måde at styrke båndet mellem de to fugle.

Forskerne fandt ud af, at fugle, som havde dannet par med andre fugle af samme køn, sang lige så meget til hinanden, som fugle af hvert sit køn, der dannede par.

Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Behavioural Ecology and Sociobiology.

»Dette viser, at dyrs parforhold kan være mere komplicerede end blot en pige og en dreng, der møder hinanden, selv hos fugle,« siger Julie Elie fra Californiens Universitet i Berkeley, somstod i spidsen for undersøgelsen

Forskerne opforstrede unge fugle af racen zebra finches i grupper med andre fugle af samme køn. Mere end halvdelen af fuglene dannede par med en anden fugl af samme køn. Derefter studerede man parrene på tæt hold.

Fuglene, der havde dannet par med andre fugle af samme køn, lå tæt sammen i deres reder. De hilste også på hinanden ved at ’nusse’ næbbene mod hinanden.

Derefter satte forskerne nye fugle af det modsatte køn ind til de homoseksuelle fugle, der havde dannet par. Fem ud af otte fuglene ignorerede fuglene af det andet køn og fortsatte forholdet til deres partner af samme køn.

Undersøgelsens resultater antyder, at selv for fugle er behovet for at finde en partner mere kompliceret end blot behovet for at reproducere.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.