Hjertesorg kan dræbe
Kilde: 
22 december 2014

KORT NYT FRA DANMARK

Det at miste nogen man elsker, kan være den største sorg i livet.

Men for nogle mennesker er det mere end en hjertesorg. Det kan udvikle sig til en reel sygdom, som kaldes ’broken heart syndrome’, hvor dele af hjertet bliver lammet, og dermed ikke kan pumpe blod rundt i kroppen.

Et forskningsprojekt på Rigshospitalet, der begyndte i 2010 og løber frem til 2017, skal undersøge syndromet blandt 50 patienter, der alle er ramt af sorg.

På denne måde kan lægerne få et indblik i, hvordan forholdet mellem hjerne og hjerte fungerer i situationer, hvor mennesker finder dem selv i deres største sorg. Det skriver Politiken.

»Man kan helt sikkert dø af sorg. En lille gruppe vil dø af sygdommen, hvis de ikke kommer på sygehuset hurtigt. Det er typisk dem, som vi må hjælpe på intensiv afdeling med at trække vejret i en respirator for at holde kredsløbet i gang«, siger læge Thomas Emil Christensen, ph.d.-studerende og hovedmand på projektet, til Politiken.

I forsøget får patienterne taget blodprøver og billeder af deres hjerte, fra den dag hvor de bliver indlagt til deres opfølgningssamtale tre måneder efter. 

Læs også: 

Sørgende kan blive afhængige af deres sorg

Følelserne kortlagt i kroppen

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.

esh

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.