Hver 14. danske kvinde ryger, mens hun er gravid: Hvordan hjælper vi bedst?

Du bør hverken ryge eller drikke alkohol, når du er gravid og skal i øvrigt gerne spise ekstra sundt. Det ved de fleste, men alligevel er det langt fra alle, der efterlever de gode råd. Hvorfor?

Vi har undersøgt, hvordan det går med rygningen blandt gravide i Danmark. Den gode nyhed først: Danskerne ryger generelt mindre nu end for 15-20 år siden, og det ser vi også, når det kommer til gravide.

Den dårlige: De rygestoptiltag, som skulle hjælpe de gravide rygere til at stoppe, har ikke virket lige effektivt for alle. Og mange af dem er forsvundet.

Vi kan se, at rygning stadig er væsentligt mere udbredt i nogle sociale grupper end i andre. Det gælder blandt andet kortuddannede gravide, men langt fra kun.

Både mor og foster kan tage skade

Rygning skader helbredet for den enkelte og er dyrt for samfundet. Det er velkendt.

Som samfund har vi de seneste år haft fokus på rygning under graviditet, da det øger risikoen for komplikationer hos både barnet og mor.

Men samtidig med at der har været øget fokus i form af anbefalinger såsom ’Røgfri graviditet’ (udgivet af Sundhedsstyrelsen), er der ikke fulgt tilbud med anbefalingerne – og et helt centralt tilbud for gravide rygere er helt forsvundet.

Målrettede rygestop-tilbud er forsvundet

I Danmark har der aldrig været lovgivning omkring rygning blandt gravide, men sundhedsmyndighederne kommer løbende med tiltag og anbefalinger (såsom ’Røgfri graviditet’).

Tidligere havde mange jordemodercentre rygestoptilbud. Og et målrettet tiltag specifikt mod gravide blev fjernet i 2007 efter kommunalreformens indtræden.

I dag er der desværre ikke længere nogen målrettede tiltag for gravide.

De henvises til rygestopkurser tilbudt den generelle befolkning eller til Stoplinjen.

De generelle rygestoptilbud har formentlig haft en effekt på rygning, da andelen af rygere i den danske befolkning har været faldende de seneste årtier, også blandt gravide.

21 procent af de gravide røg i 2000 mod syv procent i 2016. Det er jo umiddelbart en god nyhed, men syv procent er stadig alt for mange.

Hvem er de gravide rygere?

Problemet har primært været, at rygestoptilbud er effektive for dem, der gennemfører kurserne, men kun få gennemfører.

Der er desuden stor forskel på, hvor meget forskellige sociale grupper har reduceret deres rygning. Det tyder på, at rygestop-tiltagene har forskellig effekt og ikke virker lige godt på alle.

Helt slemt er det for de gravide, som har alle fire risikofaktorer. Vores studie viser, at de kvinder har over 50 procent risiko for at ryge under graviditeten.

Så hvordan hjælper vi bedst dem og deres ufødte børn?

Gravide rygere kan have svært ved at stå frem

Vi ved, at forebyggende- og behandlingstiltag ikke hjælper alle lige godt.

Derfor er der behov for nye, mere målrettede tiltag, som i højere grad fokuserer specifikt på de grupper, der får mindst ud af de nuværende tiltag.

Eksempelvis ved vi, at personer med psykiske lidelser har et lige så stort ønske om at stoppe med at ryge som andre, men deres psykiske lidelse gør noget som i forvejen er svært, at stoppe med at ryge, endnu sværere.

Det er ekstra uheldigt, da et rygestop ikke kun gavner deres foster, men også reducerer symptomerne fra deres psykiske lidelse.

Ligeledes må det forventes, at andre grupper, som er i særlig høj risiko for at ryge, også gerne vil lægge cigaretterne på hylden.

Den øgede fordømmelse af rygning kan gøre det svært at få gravide rygere til at deltage i rygestopkurser med ikke-gravide.

Det handler sandsynligvis om, at den gravide godt ved, at hun ikke bør ryge, og at samfundet forventer, hun passer på sit ufødte barn.

At stå frem som ryger mens man er gravid – også selvom det er på et rygestopkursus – er socialt uacceptabelt.

Genindfør de målrettede tilbud

Løsningen kunne være at genindføre de målrettede rygestoptiltag kun for gravide, der forsvandt i 2007. Hermed forsvinder en stor del af det sociale tabu, da man møder andre i samme situation.

Derfor vil det være oplagt, at de forskellige regioner i samarbejde med kommunerne, får etableret nogle rygestoptilbud målrettet gravide, ligesom de målrettede tilbud som findes for personer med psykisk lidelse.

Her er der eksempler på, hvor vigtigt tilbuddene er for, at den enkelte ryger stopper med at ryge (det kan du høre meget mere om i denne video).

Staten tjener milliarder på tobaksafgifter hvert år. En lille del af de penge kunne passende bruges på målrettede tilskud til rygestopmedicin til de grupper i samfundet, der har særligt behov for det.

Hæv prisen på cigaretter

Flere og mere målrettede rygestopstilbud er dog ikke nok.

Jo dyrere det er at ryge, desto færre rygere. Prisen skal sættes kraftigt op regelmæssigt.

På den måde kan vi forebygge at især unge og borgere med lav indkomst begynder at ryge eller hjælpe dem til at ryge mindre.

Over 50 procent af den danske befolkning er positive stemt overfor at cigaretter skal stige til 90 kroner per pakke. For de 14-19-årige gælder det over 70 procent.

Vi ved, det virker. Vi ved, de udsatte borgere har svært ved at kvitte smøgerne på egen hånd. Og vi ved, at deres ufødte børn vil få gavn af det. Hvad venter vi på?