COVID-19-forskning: Del data om dine aktiviteter i ny app, og gør en forskel
Forskningsprojekt sætter fokus på danskernes mentale sundhed og livskvalitet under corona. Du kan dele dine data i appen COronaVIDen og bidrage med vigtig viden.
covid-19_del_dine_aktivitetsdata_i_ny_app_og_goer_en_forskel

Appen COronaVIDen er gratis og alle, der bor i Danmark, kan deltage - uanset om du er rask, syg eller tidligere smittet. Det kræver blot en smartphone, et smartwatch eller en fitnesstracker. (Foto: Shutterstock)

Appen COronaVIDen er gratis og alle, der bor i Danmark, kan deltage - uanset om du er rask, syg eller tidligere smittet. Det kræver blot en smartphone, et smartwatch eller en fitnesstracker. (Foto: Shutterstock)

Hvordan har corona og nedlukningerne påvirket vores liv? Det har vi, en gruppe forskere, sat os for at finde ud af.

Sammen har vi lavet appen, COronaVIDen, der har til formål at undersøge, hvordan den danske befolknings mentale sundhed, livskvalitet og hverdag har været under corona.

Vores forskningsprojekt CoronaLytics, som står bag appen, vil bruge borgernes erfaringer og aktivitetsdata til at blive klogere på coronavirussen og fremtidige epidemier.

Og til det har vi brug for din hjælp.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Deltag, og gør en forskel

Vi vil gennem appen COronaVIDen indsamle aktivitetsdata og sygdomsforløb fra smartphones og smartwatches i kombination med supplerende spørgsmål i appen om blandt andet coronasmitte-historik og mental sundhed.

Derfor er du som borger vigtig i forløbet med corona, da dine data kan hjælpe os med at finde sammenhænge mellem personlig trivsel, COVID-19 testresultater, symptomer på COVID-19 og fysisk aktivitet før og under COVID-19.

I appen bliver du anmodet om at bidrage med 24/7-aktivitetsdata og dele sygdomshistorie, prøveresultater, senfølger og hverdagsliv.

Vi kvitterer til gengæld med forskningsresultater og visualisering af relevante data, baseret på information fra alle dem, som deltager i projektet.

Det er op til dig, hvor meget data du vil dele via appen. Aktivitetsdata kan for eksempel være de antal skridt, som du har gået/løbet, eller din puls. 

Dine data behandles anonymt, sikkert og videregives ikke til andre (se mere om appen i faktaboksen).   

Alle kan deltage

Appen COronaVIDen er gratis og alle, der bor i Danmark, kan deltage. Så uanset om du er rask, syg eller tidligere smittet, kan du tilgå appen.

Det kræver ’blot’ en smartphone – iPhone eller Android – og at du accepterer at bidrage med dine aktivitetsdata. Hvis du har et smartwatch eller en fitnesstracker, kan du også dele dine data herigennem.

Alle data behandles sikkert, fortroligt og i anonymiseret form, og du kan til enhver tid få dine data slettet. 

Ved at deltage i projektet får du løbende besked om nye resultater og indsigter opnået i projektet. Du kan læse mere om COronaVIDens resultater her.

COronaVIDen-appen kan hentes i både App Store og i Google Play

Coronavirussens påvirkning af vores hverdag

Men hvordan kan aktivitetsdata og supplerende spørgsmål i appen hjælpe med at gøre os forskere klogere på coronasmittens udvikling og dens betydning for hverdagen?

Det kan det gennem en analyse af appens indsamlede data.

Sådan en analyse vil kunne udvikle ny viden om borgernes ændrede livsmønstre, smittens udvikling, tidlige smittetegn, viden om senfølger, samt hvordan virussen har påvirket vores hverdag og livskvalitet.

Appen opdateres løbende for at følge coronas udvikling – for eksempel kan man nu skrive corona-testresultater ind, og der er for nyligt tilføjet en boble, hvor vaccination kan tilføjes.

Vi forventer også, at projektet kan bidrage til at kvalificere myndighedernes beslutninger om eventuelle kommende nedlukninger ved såvel den nuværende som fremtidige epidemier.

Tendens til faldende trivsel under corona

Vi lancerede COronaVIDen i oktober 2020 og har nu de første foreløbige resultater klar.

I brugernes svar kan vi se en tendens til, at danskernes trivsel er faldende i perioden fra september/oktober 2020 til perioden januar/februar 2021.

Mere specifikt er vi kommet med fem udsagn, hvor brugerne har seks svarmuligheder til hvert udsagn:

  1. I de sidste to uger har jeg været glad og i godt humør
  2. I de sidste to uger har jeg følt mig aktiv og energisk
  3. I de sidste to uger har jeg følt mig rolig og afslappet
  4. I de sidste to uger er jeg vågnet frisk og udhvilet
  5. I de sidste to uger har min dagligdag været fyldt med ting, der interesserer mig

Figuren viser et stigning i svarene 'lidt mindre end halvdelen af tiden', 'lidt af tiden' og 'på intet tidspunkt' fra september/oktober til januar/februar. (Figur: Forfatterne, se flere resultater fra CoronaLytics her)

Figuren viser et stigning i svarene 'lidt mindre end halvdelen af tiden', 'lidt af tiden' og 'på intet tidspunkt' fra september/oktober til januar/februar. (Figur: Forfatterne, se flere resultater fra CoronaLytics her)

Svarene ovenfor peger på, at danskernes trivsel er nedadgående under corona. Det er forventeligt.

I september/oktober havde vi i vid udstrækning en almindelig hverdag, mens vi har haft en stor nedlukning indtil for ganske nylig i 2021.

Svarene viser også, at trivslen hos dem under 30 år er mere negativt påvirket under corona end trivslen hos dem over 30 år.

Det ser vi eksempelvis ved udsagnet: ’I de to sidste uger er jeg vågnet frisk og udhvilet’, hvor kun 21,4 procent af brugerne under 30 år har svaret ’det meste af tiden’.

Modsat har 30,5 procent af brugerne i alderen 30-49 år og 42,7 procent af brugerne over 49 angivet ’det meste af tiden’ på det spørgsmål.

Et par vigtige forbehold

Hvor sikre er vores resultater? De er endnu ikke udgivet i et videnskabeligt tidsskrift og er dermed ikke bedømt af andre forskere.

Derudover er der en række andre forbehold, man skal være opmærksom på.

Først og fremmest er det ikke nødvendigvis de samme mennesker, der har svaret på spørgsmålene i henholdsvis september/oktober og januar/februar.

Der er også mange flere, der har deltaget i januar/februar.

Vi kan altså ikke se, at Anne på 27 har fået det markant værre, mens Per på 55 ikke udviser nogen større forandring. Det, vi kan se, er en tendens:

De folk, der har deltaget i januar/februar, har det lidt dårligere end de folk, der deltog i september/oktober.

Men er det på grund af corona, eller fordi folk generelt føler sig lidt mindre friske og udhvilede om vinteren sammenlignet med i efteråret? Det kan vi ikke se på baggrund af vores data.

Anden forskning peger dog i samme, logiske retning: Vi trives ikke lige så godt under en længere nedlukning (se for eksempel her og her og ), som når samfundet er mere åbent.

Af den grund tør vi godt stå på mål for vores resultater. Vi håber, du vil bruge appen, så vi kan blive endnu klogere på coronaens konsekvenser for vores mentale sundhed.

Forskningsprojektet CoronaLytics er støttet af Innovationsfonden. Projektet udføres i et partnerskab mellem Aarhus Universitet (Institut for Folkesundhed og Institut for Datalogi), Alexandra InstituttetForskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus, Teknologisk Institut og MedTech Innovation Consortium.

Samarbejde med Paderup gymnasium

Flere end 200 gymnasieelever og lærere deltog i en COVID-19 event i oktober 2020 på Paderup gymnasium nær Randers, hvor de anvendte og kom med input til COronaVIDen appen samt afgav en blodprøve til identificering af corona-antistof.

22 elever havde positive antistoftests, og 55 procent af eleverne svarede i vores app, at de nu havde en ringere hverdag end før corona-pandemien.

De følgende er også medforfattere til ovenstående artikel og de fleste er en del af CoronaLytics:

Karen Angeliki Krogfelt, Professor, Institut for Naturvidenskab og Miljø, Roskilde Universitet, Statens Serum Institut, Frederik Mølgaard Thaysen, Senior Project Manager, Danish Life Science Cluster; Ulrik Bak Kirk, projektkoordinator, Forskningsenheden for Almen praksis, Aarhus Universitet; Kaj Grønbæk, professor, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet; Mette Junge Pedersen, gymnasielærer, Paderup gymnasium; Anne-Sofie Theil, studerende, Aarhus Universitet; Andreas Mathisen, postdoc, Institut for Datalogi, Aarhus Universitet.

Derudover er vi to fra Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet: Signe Herbers Poulsen (ph.d. og AC-fuldmægtig) & Katrine Svendsen (projektmedarbejder)

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.