Samsovning: Kan barnet blive ‘for gammel’ til at sove sammen med forældrene?
Du bliver måske overrasket over, hvad forskningen har at sige.
Mor sover sammen med sit barn i en lille seng - de samsover

Samsovning er ofte genstand for voldsomme uenighed. Fortalerne hævder, at det gavner forældre-barn-tilknytningen, reducerer barnets angst og hjælper barnet med at sove, mens kritikerne påstår , at det hæmmer barnets selvstændighed og forstyrrer forældres søvn og intimitet. (Foto: Shutterstock)

Samsovning er ofte genstand for voldsomme uenighed. Fortalerne hævder, at det gavner forældre-barn-tilknytningen, reducerer barnets angst og hjælper barnet med at sove, mens kritikerne påstår , at det hæmmer barnets selvstændighed og forstyrrer forældres søvn og intimitet. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Den amerikanske skuespiller Alicia Silverstone fortalte for nylig i en podcast, at hun sover sammen med sin 11-årige søn. Hun forklarede, at hun 'bare følger naturen'.

»Bear og jeg sover stadig sammen,« fortalte hun The Ellen Fisher Podcast for nylig.  »Jeg får nok på puklen for at sige det, men jeg er egentlig ligeglad.«

Akkurat som Alicia Silverstone Silverstone spåede begyndte kritikken hurtigt at vælte ind.

Fans beskyldte hende for at 'ødelægge' sit barn, mens andre kaldte det 'klamt'. Der var en psykolog, der udtalte, at det vil skabe 'problemer med at sætte grænser'.

Ikke i sig selv noget galt med samsovning

Jeg er psykolog og leder af en klinik med speciale i søvnbesvær hos børn fra fødslen til 18 år. Desuden forsker jeg i pædiatrisk søvn. 

Jeg har selv oplevet de stærke holdninger, folk har om forældre, der enten sover - eller ikke sover - sammen med deres børn.

Man skal naturligvis være opmærksomme på sikkerhed og pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød), hvis man sover sammen med spædbørn, men er der egentlig ikke i sig selv noget galt med at sove sammen med ældre børn.

Hvor almindeligt er samsovning?

Samsovning er, ligesom mange aspekter af forældreskabet, ofte genstand for voldsomme uenigheder.

Mens fortalerne hævder, at det gavner forældre-barn-tilknytningen, reducerer barnets angst og hjælper barnet med at sove, påstår kritikerne, at det hæmmer barnets selvstændighed og forstyrrer forældres søvn og intimitet.

Men samsovning er mere udbredt, end de fleste måske er klar over, og det er underrapporteret. 

Jeg har i mit arbejde oplevet, at forældre - før barnet bliver født - ofte fortæller, at de ikke vil sove sammen med barnet, men at de ofte ender med at gøre det over tid.

Data om udbredelsen af samsovning hos børn i skolealderen i vestlige lande er sparsom, men nyere studier viser, at:

  • 25 procent af præ-teenagerne i Kina samsover
  • 47 procent af børn i skolealderen i Brasilien sover i deres forældres seng i hvert fald en gang imellem
  • 30 procent af børn i skolealderen i Italien samsover

Maleri af Dronning Victoria, Prins Albert og børneflok

Den victorianske periode, opkaldt efter Dronning Victoria af England, var arnestedet for en opfattelse af, at soveværelset var et privat anlæggende - børnene måtte sove andetsteds. Her er det Dronning Victoria, Prins Albert og børneflok (Maleri: Franz Xaver Winterhalter - CCBY)

Hvorfor er samsovning så ilde set i vestlige lande?

I Vesten opstod idéen om, at børn skulle sove alene, først i det 19. århundrede.

Før denne tid var normen det fælles hjem og det fælles soveværelse, som blev delt af søskende og forældre, hvilket stadig er tilfældet i mange samfund.

Men med fremkomsten af kernefamilien i den victorianske periode opstod behovet for øget disciplin med børn, der var uafhængige af deres forældre. 

Soveværelset blev 'privatiseret'. Man mente, at man fremkaldte selvregulering hos børnene ved at lade dem sove alene. Samsovning blev også set som noget 'fattige mennesker' gjorde, fordi velhavende familier havde råd til en seng til hvert barn.

I begyndelsen af det 20. århundrede var der frygt for, at man gennem en overbærende forældrestil forkælede børnene, og samsovning blev sidestillet med at opdrage dovne og vanskelige børn.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hvad siger forskningen?

Børn er sociale dyr, som ikke er biologisk skabt til at sove alene. Det er noget, de ofte har brug for at lære med støtte fra en forælder eller en anden voksen omsorgsperson. 

Selvtillid og resiliens nok til at sove alene er ikke en selvfølge, og en del børn, især sensitive eller ængstelige børn, har brug for mere tid og hjælp.

Der er ingen videnskabelig tidsramme for, hvornår det bør ske - kun samfundsmæssige forventninger. 

Faktisk bekræfter forskning at støtte og omsorg for et sensitivt barn, mens det lærer at sove alene (hvis det er nødvendigt eller ønsket), er mere effektivt end at tvinge barnet til at sove alene.

Større afhængighed er en myte

Ét af hovedargumenterne imod samsovning er, at børn, der sover sammen med forældrene, bliver mere afhængige af deres forældre - både når de skal sove og generelt. 

Det betragtes som en dårlig vane, der vil blive svær at bryde.

Forældre kan blive advaret 'en gang samsovning - altid samsovning'. Men forskningen understøtter ikke denne påstand.

Faktisk viser forskning, at selvom samsovning kan resultere i en midlertidig afhængighed af en forælder, resulterer det på længere sigt i, at et mere modstandsdygtigt barn, der opnår evnen til at sove alene, når de er bedre i stand til at klare det.

Et barn, der samsover, fortsætter heller ikke nødvendigvis med at samsove. 

Ingen aldersmæssige 'retningslinjer'

I takt med at barnet bliver ældre, går det at sove alene og stigende selvstændighed ofte hånd i hånd.

I lighed med alle andre indlærte vaner hos ældre børn, som eksempelvis selv at klæde sig på og rydde op på sit værelse, vil børn ikke altid have brug for, at deres forældre gør det for dem, og når forældrene finder det passende, kan de lære og vejlede barnet at gøre det selv.

Der er ingen retningslinje for en alder, hvor samsovning skal stoppe eller starte, ligesom der ikke er nogen retningslinje for, hvornår tøjdyr bør kasseres.

Disse faktorer er i høj grad drevet af samfundets forventninger og forældrenes eget valg (som selvfølgelig er påvirket af samfundet).

Bekymret for, at dit barn er 'for gammel' til samsovning?

Hvis du som forældre nyder at sove sammen med dine børn, men synes, du ‘bør’ stoppe, så er det værd at holde følgende for øje:

  • Samsovning har et dårligt ry. Der er sociale myter om, at samsovning er ‘dårligt’, og det udvikler uhensigtsmæssig adfærd i både dag- og nattetimerne, afhængighed af forældrene og livslange dårlige vaner. Men samsovning i sig selv har ikke negative effekter.
  • Hvis dit barn samsover, så overvej årsagerne til, at de gør det. Er det på grund af angst, sensitivitet eller søvnforstyrrelser? Hvis det er tilfældet, kan disse faktorer effektivt blive behandlet hos en fagperson.
  • Måske kan du bare godt lide at sove sammen med dit barn. Så længe der ikke er nogen forpligtelser – begge parter gør det, fordi de vil – er det ikke noget problem.
  • Både forældre og barn kan holde op med at sove sammen, når de vil. Samsovning er en indlært adfærd, som til enhver tid kan aflæres. Børnepsykologer og en praktiserende læger tilbyder i stigende grad interventioner for at vænne børn til at sove alene, samt forældrestrategier for at hjælpe det med at ske på en børnevenlig og støttende måde.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk