Grøn livsstil er forbundet med større lykke – i både rige og fattige lande
Forskning viser, at der er en positiv sammenhæng mellem miljøvenlig adfærd og personlig trivsel.
Grøn livsstil klima trivsel psykologi lykke deltagelse bæredygtig

Forskere har fundet, at uanset hvilket land folk boede i, da deres engagement i miljøvenlige handlinger steg – for eksempel ved at reducere madspild, købe grønnere produkter, donere penge til miljøkampagner eller engagere sig i bevaringsarbejde – så gjorde deres subjektive trivsel det samme. (Foto: Shutterstock)

Forskere har fundet, at uanset hvilket land folk boede i, da deres engagement i miljøvenlige handlinger steg – for eksempel ved at reducere madspild, købe grønnere produkter, donere penge til miljøkampagner eller engagere sig i bevaringsarbejde – så gjorde deres subjektive trivsel det samme. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Boris Johnsons nedgørende beskrivelse af en 'afslappet, trækrammende, linse-spisende øko-freak' opsummerede forestillingen om, at en grøn livsstil betyder, at vi skal ofre os og gå foruden.

Da den britiske premierminister ytrede beskrivelsen i 2020, var budskabet klart: En bæredygtig livsstil kan ganske vist være beundringsværdig, men den repræsenterer en ret trist hverdag.

Men hvis vi kigger lidt dybere, finder vi en anden situation. En bred vifte af forskning viser nu, at der er en positiv sammenhæng mellem miljøvenlig adfærd og personlig trivsel.

Det kan skyldes, at det at tage skridt mod at beskytte miljøet skaber glæde ved at opfylde basale psykologiske behov, som følelsen af at vi yder et nyttigt bidrag til verden eller handler ud fra vores egne værdier og bekymringer.

Lev bedre, forbrug mindre

Effekten kan også gå den anden vej: Personer med et positiv livssyn er mere tilbøjelige til at være opmærksomme på miljøet og til at handle på en måde, der gavner mere og andet end blot dem selv.

Efterhånden som det bliver mere og mere tydeligt, at en livsstil rettet mod forbrug af stadig mere energi og flere naturressourcer hverken er godt for kloden eller vores eget velvære, er det en fristende tanke, at vi i stedet kunne leve bedre ved at forbruge mindre.

En skelsættende rapport fra FN's Klimapanel (IPCC) advarer om, at vi omgående må stoppe med at bruge fossile brændstoffer samt omlægge vores livsstil, der er ansvarlig for stor CO2-udledning.

Den gode nyhed er, at der kan være meget mere at vinde end at tabe i processen, end vi måske er klar over.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Godt for dig, godt for kloden

I nylig publiceret forskning undersøger jeg sammen med mine kolleger forholdet mellem miljøvenlige handlinger og subjektiv trivsel (hvor glad en person er).

Vi ønskede at afdække, om et både grønnere og gladere liv kun var muligt i mere velhavende lande eller for personer i de selv samme lande, der er mere velstillede.

Måske er muligheden for at føle sig godt tilpas med grønne valg et privilegium, som kun visse mennesker har adgang til eller råd til.

Det har hidtil været uklart. Selvom forskning om emnet er blevet udført i flere forskellige dele af verden, herunder Kina, Mexico og Storbritannien, har de fleste studier omhandlet indbyggere i det velhavende globale nord.

Vores studie brugte data indsamlet fra næsten 7.000 mennesker i syv lande: Brasilien, Kina, Danmark, Indien, Polen, Sydafrika og Storbritannien.

Trivsel steg i takt med miljøvenlige handlinger

Vi fandt, at uanset hvilket land, folk boede i, da deres engagement i miljøvenlige handlinger steg – for eksempel ved at reducere madspild, købe grønnere produkter, donere penge til miljøkampagner eller engagere sig i bevaringsarbejde – så gjorde deres subjektive trivsel det samme.

Denne effekt holdt sig på tværs af alle syv af de lande, vi undersøgte – fra Danmark, der er placeret på en 11. plads i FN's Human Development Index til Indien, på en 130. plads (Menneskelig Udviklingsindeks er et internationalt anvendt indeks for menneskelig udvikling, som anvendes til at måle og sammenligne velstand og udvikling i forskellige lande eller foretage sammenligninger af eksempelvis lokale regioner inden for et land, red.)

På et personligt plan var sammenhængen mellem grøn adfærd og trivsel lige så udtalt for personer med lavere indkomst som personer i højere indkomstgrupper.

Varierer på tværs af kulturer

Vi fandt også, at uanset hvor altruistiske eller materialistiske deltagerne anså sig selv for at være, steg personlig trivsel i samme grad som et resultat af en mere miljøvenlig adfærd.

Hvorvidt man er en erklæret 'trækrammer' lader altså ikke til at gøre den store forskel.

Vi fandt dog, at denne sammenhæng mellem adfærd og trivsel varierer på tværs af kulturer.

Steder, der typisk anses for at have en mere kollektivistisk social organisation og måde at se verden på - i vores studie: Brasilien og Kina - fandt vi, at miljøvenlige handlinger, der engagerede flere mennesker på én gang, som at plante træer sammen, havde en særlig dybtgående effekt på trivslen.

Denne effekt sås ikke i de mere individualistiske samfund, vi undersøgte, såsom Storbritannien og Danmark.

Fremhæv det positive

Vores fund indikerer, at der er et konsekvent forhold mellem miljøvenlig handling og personlig trivsel, som spænder over forskellige dele af verden og gælder for en række personlige forhold og livssyn.

Ligesom en klimavenlig kost også har en tendens til at være sundere, og ligesom vi træner gennem cykling og gåture såvel som at reducere udledningen af CO2, øger vores studie evidensmængden, der forbinder grøn adfærd med en bedre livskvalitet.

For at gøre det helt klart forsøgte vores forskning ikke at sammenligne grøn adfærd med andre former for aktiviteter.

Spørgsmålet om, hvad der kommer først, er heller ikke fuldt ud besvaret af studiet. Det kan være, at større trivsel driver grøn adfærd lige så meget, som det omvendte gælder. Men i begge tilfælde er det rimeligt at sige, at vores resultater viser, at miljøvenlige mennesker også har en tendens til at være mere lykkelige.

Det kan være gode nyheder for både kampagneledere og politikere. I stedet for at antage, at det at gøre det rigtige for miljøet er en byrde, bør vi finde måder at understrege det positive.

Forbedring af trivsel samt håndtering af klimakrisen kan være både omkostningseffektivt og socialt tiltalende. Initiativer og kampagner designet til at fremme miljøvenlig adfærd gør klogt i at understrege værdien af handling for både mennesker og kloden.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk