Er fortællingerne om Plejaderne de ældste historier i verden?
Ifølge astronomer strækker myter om himlens 'syv søstre' sig 100.000 år tilbage i tiden

Plejaderne - også kaldt De Syv Søstre - er en stjernehob, som vi i dag ser som seks stjerner. Den manglende stjerne er stjernen Pleione, som med tiden er rykket så tæt på stjernen Atlas, at de for det blotte øje ser ud som én enkelt stjerne. (Foto: Shutterstock)

Plejaderne - også kaldt De Syv Søstre - er en stjernehob, som vi i dag ser som seks stjerner. Den manglende stjerne er stjernen Pleione, som med tiden er rykket så tæt på stjernen Atlas, at de for det blotte øje ser ud som én enkelt stjerne. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Højt på himlen kan vi om vinteren på den nordlige halvkugle se en smuk stjernehob kaldet Plejaderne eller Syvstjernen.

Stjernehoben har fået sit navn efter et græsk sagn om syv søstre, og hvis vi ser rigtig godt efter, kan vi se seks stjerner, så hvorfor bliver stjernehoben kaldt 'syvstjernen'?

Mange kulturer rundt omkring i verden kalder alle Plejaderne 'De Syv Søstre'. De forskellige kulturer har desuden alle lignende fortællinger om stjernehoben. 

Vi har studeret stjernernes bevægelser nøje, og vi tror, at disse fortællinger er helt op til 100.000 år gamle, fra dengang hvor konstellationen så meget anderledes ud.

Søstre og jægere

Plejaderne optræder som stjernebillede i den græske mytologi som de syv døtre af Atlas og Pleione. 

Ifølge mytologien var Atlas en kæmpe, der boede på vestkanten af den flade jord og bar himmelhvælvet på sine skuldre. Fordi han skulle holde himlen oppe, var han ikke i stand til at beskytte sine døtre.

For at for at beskytte dem mod jægeren Orions meget ihærdige tilnærmelser forvandlede Zeus dem til stjerner. 

Men den ene søster forelskede sig i et almindeligt (og ufuldkomment) menneske, hvorefter hun gik i skjul, så derfor kan vi kun se seks stjerner.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Vigtigt element i religiøse ceremonier og astronomi

Grupper af Australiens oprindelige befolkning, aboriginerne, fortæller en lignede historie. 

I mange af Australiens aboriginer-kulturer er Plejaderne en gruppe unge kvinder, som ofte er associeret med religiøse ceremonier og fortællinger for og om kvinder. 

Plejaderne er også et vigtigt element i de australske aborigineres kalender og astronomi, og for adskillige grupper markerer deres fremkomst på himlen begyndelsen på vinteren. 

Tæt på De Syv Søstre er ét af de mest markante stjernebilleder, den store og klare konstellation, Orion. I græsk mytologi er Orion en kæmpestor og smuk jæger fra Boiotien, søn af Poseidon eller født af Jorden. 

Den usynlige søster

Også blandt Australiens oprindelige kulturer er Orion en jæger, eller en flok kraftige og stærke unge mænd. 

Ifølge forfatter og antropolog Daisy Bates anser befolkningen i det centrale Australien Orion for at være en 'kvindejæger' – og især kvinderne i Plejaderne.

Ifølge mange af de australske aborigineres fortællinger forfølger Orion De Syv Søstre, men én af søstrene gemmer sig, eller er død, eller for ung, eller er bortført, så igen er kun seks stjerner synlige.

astronomi mytologi Plejaderne De Syv Søstre Syvstjernen stjernehob aboriginer fortællinger historier myter

Stjernernes position i Plejaderne i dag og for 100.000 år siden. Stjernen Pleione til venstre var lidt længere væk fra Atlas, hvilket gjorde den meget lettere at se. (Illustration: Ray Norris/The Conversation)

Lignende fortællinger er fundet i europæiske, afrikanske, asiatiske og indonesiske kulturer samt blandt USA's og Australiens oprindelige folkeslag. 

Ifølge mange kulturer har stjernehoben syv stjerner, men selv om kun seks er synlige, er der forskellige historier, som forklarer, hvorfor den syvende stjerne ikke er synlig.

Tog europæerne græske fortællinger med til Australien?

Hvorfor ligner Australiens aboriginer-kulturers historier de græske så meget?

Antropologerne mente engang, at europæerne tog de græske fortællinger med til Australien, hvor de oprindelige australiere tilpassede historierne, så de passede til deres formål.

Men de oprindelige australieres historier lader til at være langt, langt ældre end kontakten med europæerne, og desuden var der kun ganske lidt kontakt mellem de fleste aboriginer-kulturer og resten af verden i mindst 50.000 år.

Så hvorfor deler de de samme fortællinger?

astronomi mytologi Plejaderne De Syv Søstre Syvstjernen stjernehob aboriginer fortællinger historier myter

Sådanser stjernerne Atlas og Pleione ud for det blotte øje i dag og for 100.000 år siden. (Illustration: Ray Norris/The Conversation)

Fragtet med til nye kontinenter

I en nylig artikel Advancing Cultural Astronomy – publiceret hos den videnskabelige forelægger Springer – kommer Barnaby Norris og jeg muligvis med et svar.

Du kan læse et fortryk her.

Det moderne menneske stammer fra individer, der levede i Afrika, før de begyndte den lange rejse mod nye kontinenter for cirka 100.000 år siden.

Kan fortællingerne om De Syv Søstre være lige så gamle? Fragtede vores forfædre historierne med sig, da de drog til Australien, Europa og Asien?

Stjerner i bevægelse

Blandt andet Gaia-rumteleskopets omhyggelige målinger afslører, at Plejaderne bevæger sig langsomt og 'i samlet flok' i omtrent samme retning på himlen.

En af stjernerne, Pleione, er nu så tæt på stjernen Atlas, at de for det blotte øje ser ud som én enkelt stjerne.

Så for 100.000 år siden så de fleste mennesker virkelig syv stjerner i stjernehoben.

Vi tror, at stjernernes bane kan forklare to gåder: Hvorfor grækernes og de oprindelige australieres fortællinger ligner hinanden så meget, samt hvorfor så mange kulturer kalder stjernehoben De Syv Søstre, selv om vi kun ser seks stjerner i dag.

Er det muligt, at fortællingerne om De Syv Søstre og Orion er så gamle, at vores forfædre fortalte dem til hinanden i det flakkende gyldne lys fra bålet i Afrika for 100.000 år siden?

Er det den ældste historie i verden?

Ray Norris hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det anderledes Danmarkskort og flere tal om arealet her.