Der er ikke noget i vejen med pessimisme. Det er en del af dét at være menneske
Filosofisk pessimisme er et system, der foregiver at forklare lidelsens oprindelse, udbredelse og allestedsnærværelse.
Pessimistisk kvinde anser glasset som halvt fuldt

Pessimisme er en betegnelse dannet i midten af 1700-tallet for den holdning, at alt udvikler sig på den værst tænkelige måde, og at et umiddelbart gode i det lange løb vil vise sig at være et onde. (Foto: Shutterstock)

Pessimisme er en betegnelse dannet i midten af 1700-tallet for den holdning, at alt udvikler sig på den værst tænkelige måde, og at et umiddelbart gode i det lange løb vil vise sig at være et onde. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

I vores samfund er der en social forventning om, at vi er glade og har en optimistisk indstilling til tilværelsen. Det vejer tungt i, hvordan vi lever og de valg, vi træffer.

En del psykologer har påpeget, hvordan lykke har udviklet sig til en hel industri, som til gengæld har skabt, hvad jeg kalder, et lykke-imperativ - en social forventning om, at vi alle bør stræbe efter lykken.

Men netop det kan faktisk være en hindring for lykke.

Det er grunden til, at jeg som forsker i filosofisk pessimisme hævder, at pessimisme kan være det filosofiske system, der kan hjælpe os med at opnå et bedre liv.

Filosofisk pessimist

Selvom pessimisme i psykologisk forstand er en tendens til at fokusere på de dårlige udfald, handler filosofisk pessimisme ikke grundlæggende om det resulterende udfald.

Det er snarere et system, der foregiver at forklare lidelsens oprindelse, udbredelse og allestedsnærværelse.

Selvom jeg indtager en munter og positiv holdning til livet (og derved ikke gør mig til en psykologisk pessimist), kan jeg stadig være en filosofisk pessimist, fordi jeg stadig mener, at tilværelsen generelt er fyldt med lidelse.

Dømt til at være fri

Den franske filosof Jean-Paul Sartre bliver til tider anset for at være en dyster filosof, der beskæftiger sig med eksistentiel angst, frygt og generelt mørke, depressive emner.

Han er også blevet associeret med pessimisme, men det skyldes i høj grad, at hans arbejde er blevet misforstået.

Pessimisme filosofi eksistens Schopenhauer Satre

Den franske filosof Jean-Paul Sartres eksistentialisme bliver ofte opfattet som pessimistisk. (Foto: Wikipedia, CCBY)

I 1945 ønskede Sartre at udradere denne fejlopfattelse. I et af sine mest kendte værker kaldet 'Eksistentialisme er humanisme' argumenterer Satre for, at eksistentialisme, korrekt forstået, er en filosofi om frihed og om at påtage sig ansvar for vores valg og for det liv, vi skaber.

Vi er frie - eller i eksistentialistiske termer: Vi er dømt til at være frie.

Sartre mente ikke, at vi har et inderste væsen, og derfor må vi skabe og bygge ét for os selv.

Så selvom alt dette helt sikkert kan forårsage følelser af angst og fortvivlelse hos nogle, behøver det ikke at være tilfældet.

Medfølelse med levende væsener

Og som i tilfældet med eksistentialismen, er fortvivlelse og angst ikke nødvendigvis definerende aspekter af filosofisk pessimisme.

Pessimisme går langt tilbage i filosofien, helt tilbage til de gamle grækere. En tidlig myte fortæller os, at satyren Silenus afslørede for kong Midas, at det største, et menneske kunne håbe på, var aldrig at være blevet født, og at det næstbedste var en tidlig død.

Pessimisme filosofi eksistens Schopenhauer Satre

Verden ifølge Schopenhauer: »Det bedste middel til ikke at blive meget ulykkelig er, at man ikke forlanger at være meget lykkelig.« (Illustration: Wikipedia, CCBY)

Men 1800-tallets tyske filosof Arthur Schopenhauer anses af filosoffer for at være den første moderne vestlige forfatter, der behandlede pessimisme systematisk i sit arbejde.

Schopenhauers filosofiske pessimisme er motiveret af medfølelse og bekymring for alle mennesker - og for at være helt præcis strækker denne medfølelse sig til alle levende væsener, ikke kun mennesker.

Det er én af de vigtige forskelle i forhold til eksistentialisme.

Fordømmelse af eksistensen

I Schopenhauers pessimisme finder vi en klar fordømmelse af eksistensen.

Som han udtrykte det: »Arbejde, bekymringer, slid og nød er faktisk næsten alle menneskers lod hele deres liv igennem.«

Og: »Man kan også opfatte vores liv som en ubrugelig foruroligende episode i intethedens salige ro.«

Og hvis han ikke er klar nok i sin fordømmelse af eksistensen, siger han også: »Verden er ganske vist et helvede, og mennesker er både dens torturerede sjæle og dens djævle.«

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Som en konsekvens er ikke-eksistens for Schopenhauer at foretrække frem for eksistens. Det betyder, at hvis vi bliver præsenteret for muligheden mellem at eksistere eller ikke eksistere, er det bedste valg ikke at blive til.

Her gentager han Silenus, men - og det er vigtigt - når vi først ér her, er det bedste, vi kan gøre, at indtage en livsholdning, der holder os væk fra længsler og ønsker.

Det er i vores interesse at holde op med at forfølge ting, inklusive lykke.

Ikke ødelægge liv

I intet tilfælde ville han, eller nogen som helst anden pessimistisk filosof, gå ind for noget så skørt som 'omnicide' - aktivt og direkte at tage skridtet mod at tilintetgøre alt liv - som nogle fejlagtigt tror.

I sidste ende afhænger Schopenhauers pessimisme fuldstændigt af hans metafysiske syn på selve eksistensens natur - hvis essens er dét, han kaldte vilje.

I dette tilfælde er det nok, hvis vi forstår viljen som en slags kraft, der ligger til grund for, betinger og motiverer alt, som eksisterer.

Som sådan eksisterer alt og alle for at begære og ønske i det uendelige - og aldrig opnå varig tilfredsstillelse.

Den lyse side

I betragtning af, at den verden, vi lever i, tvinger os til at håndtere pandemier, økonomiske problemer, krige og klimaforandringer, kan det virke overvældende, at vi skal være lykkelige.

Det er urealistisk at tro, at vi altid kan se på hændelser i et optimistisk lys.

Og selvom vi vælger at gøre det, er det stadig sådan, at vi ifølge pessimismen er til for at ønske og begære i det uendelige.

Set i dette lys kommer lykke-imperativet i konflikt med eksistensens inderste væsen (Schopenhauers vilje), fordi tilfredsstillelse ikke er mulig.

Forventningen om at være lykkelig bliver derfor en kamp mod selve livets natur.

Så når samfundet forventer, at vi er lykkelige, og misbilliger, hvis vi ikke er det, bliver positivitet giftig og ødelæggende.

Hvis vi er ude af stand til at leve op til lykke-imperativet, kan vi føle os utilstrækkelige og som fiaskoer.

Pessimisme kan levere filosofiske redskaber, som hjælper os til bedre at forstå vores plads i tilværelsen. Den kan hjælpe os med at finde os til rette med tanken om, at det måske er den mest fornuftige tilgang at nægte ubønhørligt at stræbe efter lykke.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk