At spise sent om aftenen kan føre til vægtøgning – ny undersøgelse peger på hvorfor
Nyt studie viser, at sen spisning af måltider skaber fysiologiske forandringer i kroppen, der kan føre til vægtøgning.
Kvinde spiser nudler foran computeren en sen aften

Et nyt studie konkluderer, at mennesker, der snupper lidt mad tæt på sengetid, blandt andet har en lavere kalorieforbrænding dagen efter den sene aftensnack. (Foto: Shutterstock)

Et nyt studie konkluderer, at mennesker, der snupper lidt mad tæt på sengetid, blandt andet har en lavere kalorieforbrænding dagen efter den sene aftensnack. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Det har længe været et populært råd til mennesker, der prøver at tabe sig, at de skal undgå at spise sent om aftenen eller om natten.

Det er ikke så mærkeligt, da en stor mængde forskning viser, at spisning sent på døgnet er forbundet med vægtøgning og øget risiko for fedme.

Indtil nu har kun få studier undersøgt præcis, hvorfor sen spisning er forbundet med vægtforøgelse. En ny amerikansk undersøgelse har imidlertid besluttet sig for at afdække dette spørgsmål.

Forskerne bag den fandt ud af, hvis man eksempelvis spiste fire timer senere end normalt, ændrede det rent faktisk mange af de fysiologiske og molekylære mekanismer, som fremmer vægtøgning.

Undersøgelsen supplerer andre nyligt publicerede undersøgelser, der viser, at hvis man spiser tidligere på dagen, gavner det både ens appetit og vægtkontrol.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

At spise sent

Forskerne udførte forsøget ved at få 16 deltagere til at følge to forskellige måltidsprogrammer, der hver især strakte sig over seks dage i alt.

Deltagerne i den første gruppe spiste deres måltider tidligt på dagen, og dagens sidste måltid blev indtaget godt seks timer og 40 minutter før sengetid.

I den anden gruppe spiste deltagerne alle deres daglige måltider cirka fire timer senere. Det betød, at de sprang morgenmaden over og i stedet fik frokost, aftensmad og et endnu senere måltid. Det sidste måltid blev indtaget kun to en halv time før sengetid.

Undersøgelsen blev udført i et kontrolleret forskningsmiljø, der sikrede, at deltagerne i hver gruppe indtog en identisk diæt, og at alle deres måltider blev jævnt fordelt med godt fire timer imellem sig.

For at forstå hvordan sen spisning påvirker kroppen, kiggede forskerne specifikt på tre forskellige parametre, der er forbundet med vægtøgning:

  1. Appetittens betydning
  2. Spisetidspunktets indflydelse på energiomsætningen (kalorieforbrænding)
  3. Molekylære forandringer i fedtvævet

Appetit blev målt ved hjælp af to forskellige teknikker.

Den første gik ud på at få deltagerne til at bedømme deres sultfornemmelse i løbet af dagen, mens den anden bestod i at indsamle blodprøver.

Disse blodprøver blev undersøgt for niveauet af appetitregulerende hormoner, såsom leptin (der hjælper os med at føle os mætte) og ghrelin (som får os til at føle os sultne).

Hormonerne blev målt en gang i timen over en 24 timers-periode i løbet af den tredje og sjette dag i hvert forsøg.

For at måle effekten af spisetiderne på det daglige energiforbrug blev der anvendt en metode, som kaldes ’indirekte kalometri’. Her måles både den iltmængde, et menneske bruger, samtidig med den mængde af kuldioxid, det producerer.

Grafisk opsummering af studiet

Den grafiske opsummering i det nye amerikanske studie. (Grafik: Vujović et al.)

Det kan hjælpe forskerne med at bedømme, hvor mange kalorier et menneskes krop forbrænder i løbet af en normal dag.

For at undersøge hvordan det at spise sent påvirker den måde, kroppen lagrer fedt på et molekylært niveau, tog forskerne en fedtvævsbiopsi fra maveregionen. Kun halvdelen af deltagerne indvilligede i dette.

Forskerholdet fandt ud af, at i forhold til en tidlig indtagelse af måltider øgede den sene spisning ikke bare den subjektive sultfornemmelse den følgende dag, men også mængden af ’sulthormoner’ i blodet – på trods af at deltagerne fik den samme mad serveret i begge forsøgsprotokoller.

Sen spisning forårsagede også et fald i antallet af forbrændte kalorier den følgende dag. Hos de deltagere, som fik taget en fedtvævsbiopsi, viste det sig desuden, at sen spisning også forårsagede molekylære forandringer, der fremmer lagring af fedt.

Sammenlagt indikerer disse resultater, at sen spisning fører til flere fysiologiske og molekylære forandringer, som over tid kan føre til vægtøgning.

Potentiale for vægtøgning

Selv om vi ikke fuldt ud forstår alle mekanismerne, der medfører, at det at spise sent fremmer vægtøgning, viser denne undersøgelse, at der sandsynligvis er tale om resultatet af et samspil mellem flere faktorer.

Én teori om, hvorfor det at spise sent om aftenen forårsager vægtøgning, kæder det sammen med vores døgnrytme.

Menneskets krop har en naturlig døgnrytme, der bliver kontrolleret af hjernen ved at påvirke hormonernes naturlige stigning og fald. Et forløb, som er særligt følsomt for påvirkning fra dagslys og fødeindtag.

Spisetidspunkter er tæt forbundet med menneskets døgnrytme, eftersom vi normalt sover, når det er mørkt udenfor, og spiser, når det er dagslys.

Når vi spiser sent, kan det udfordre den naturlige døgnrytme og medføre ændringer i kroppens sultsignaler og den måde, den forbrænder kalorier og lagrer fedt på.

Denne sammenhæng er imidlertid – indtil videre – kun blevet påvist i forsøg med dyr.

Da det nye forsøg kun blev udført på et begrænset antal deltagere og inden for en meget kort tidsperiode, vil det være nødvendigt med yderligere forskning for at opnå en større forståelse af, om disse forandringer kun er midlertidige, og hvilken betydning længerevarende perioder med sen spisning kan have på disse vægtøgningsmekanismer.

Andre studier viser imidlertid, at mennesker, som ynder at spise sent om aftenen, også har en tendens til at tage lettere på.

Andre mere omfattende undersøgelser, der har set på forholdet mellem forstyrrelser i spisetidspunkter og energibalancen (såsom at springe morgenmaden over, spise sent om aftenen og skifteholdsarbejde), har vist, at disse spisemønstre kan forbindes med vægtøgning og højere risiko for stofskiftesygdomme (eksempelvis forhøjet blodtryk eller type 2-diabetes).

Undersøgelsen hér føjer sig dermed til en voksende mængde af evidens, der viser præcis, hvor stor betydning tidspunktet for måltidsindtagelse kan have, når det handler om kropsvægt.

Baseret på konklusionen af denne og lignende undersøgelser, skulle mennesker, der holder øje med vægten, måske overveje at droppe de sene snacks og i stedet spise de fleste af deres måltider tidligere på dagen.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Jørn Busch Olsen.

 

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk