Da studerende fik omkring 5 amerikanske dollar for hver nat, de sov mindst 7 timer, skete der noget:
De fik tilstrækkelig søvn i en fjerdedel flere nætter og bedre karakterer.
Det er, hvad vi fandt i et studie, som vi offentliggjorde i juli 2026.
Vi gav mere end 1.100 bachelorstuderende ved University of Pittsburgh, USA, en Fitbit, som er en aktivitetsmåler, der bæres på kroppen og ligner et ur, samt en app, der sendte påmindelser ved sengetid og feedback om morgenen.
Blandt de studerende udvalgte vi tilfældigt 468, som i 4 uger fik omkring 5 dollar, for hver nat de sov mindst syv timer.
Ved hjælp af deres Fitbit kunne vi måle, hvor meget de sov. De studerende var i gennemsnit omkring 19 år, og halvdelen gik på første år.
Omkring 72 procent var kvinder. Cirka 55 procent var hvide, 28 procent asiatiske, 9 procent sorte og 4 procent latinamerikanske.
Vores undersøgelse viser, at en økonomisk belønning, der bliver udbetalt med det samme, kan hjælpe studerende med at nå målet om syv timers søvn. Effekten kan desuden vare ved i op til en måned, efter at de ikke længere får betaling.
Ikke kun et problem blandt studerende
Omkring en tredjedel af voksne amerikanere sover mindre end syv timer om natten, og omtrent lige så mange siger, at de gerne ville sove mere.
Blandt unge og unge voksne får omkring to tredjedele regelmæssigt mindre end de syv timers søvn om natten, som sundhedsmyndighederne anbefaler.
En fremtrædende søvnforsker har ligefrem kaldt søvnmangel for den mest udbredte form for højrisikoadfærd.
\ Flere danskere sover også for lidt
En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed i 2025 viser, at flere danskere oplever, at de ikke får nok søvn.
- 15 procent af voksne danskere – svarende til omkring 800.000 personer – får aldrig eller næsten aldrig søvn nok til at føle sig udhvilet. I 2013 var andelen 11 procent.
- 35 procent af den voksne befolkning sover ikke det antal timer, Sundhedsstyrelsen anbefaler.
- 7-9 timer i døgnet anbefales til voksne mellem 18 og 64 år, mens personer over 65 år anbefales 7-8 timer. Søvnbehovet varierer dog fra person til person.
- Skærmbrug er en hyppig årsag til, at unge kommer for sent i seng. Omkring to tredjedele af de 16-24-årige peger på mobiltelefon, tv eller andre skærme.
- Bekymringer om familie og personlige forhold forstyrrer også søvnen. Det gælder 40 procent af kvinderne og 31 procent af mændene.
Forskerne understreger dog, at undersøgelsen ikke kan afgøre, om dårlig søvn er årsag til helbredsproblemerne eller omvendt.
Rapporten bygger på svar fra mere end 10.000 danskere i den nationale Sundheds- og sygelighedsundersøgelse (SUSY-2025).
For lidt søvn er forbundet med blandt andet fedme, diabetes, forhøjet blodtryk, hjertesygdom, slagtilfælde og tidlig død.
Uregelmæssig søvn ser faktisk ud til at hænge endnu stærkere sammen med risikoen for at dø end antallet af timer, vi sover.
Søvnmangel kan endda påvirke de valg, vi træffer – helt ned til, om vi vælger at stemme eller ej.

De studerendes søvnvaner var ikke gode
Halvdelen gik typisk først i seng efter klokken 1 om natten, og en fjerdedel efter klokken 2.
På hverdage nåede de studerende kun op på de anbefalede 7 timers søvn i 43 procent af nætterne. Og mere end 85 procent sov for lidt mindst én gang om ugen.
De studerende havde heller ikke helt styr på, hvor meget de faktisk sov. To tredjedele fortalte os, at de normalt fik syv timers søvn.
Men vores målinger viste, at kun omkring en tredjedel sov så længe mindst tre ud af fem nætter.
Samtidig sagde 94 procent, at de ideelt set gerne ville sove mere, end de faktisk gjorde.
Hvad skete der, når de studerende blev betalt?
De 468 studerende, der fik tilbudt betaling, nåede op på 7 timers søvn i 26 procent flere nætter end de 380 studerende, der ikke fik tilbudt penge.
Det er en markant forskel, i en gruppe hvor færre end halvdelen nåede op på syv timers søvn, før forsøget begyndte.
På hverdage sov de studerende, der fik penge for at nå målet, i gennemsnit 19 minutter længere om natten.
Det svarer nogenlunde til forskellen på at lukke den bærbare computer ved midnat og allerede gøre det klokken 23.40.
Betalingen kunne også ses på karaktererne. De studerende, der fik penge for at sove mindst syv timer, hævede i gennemsnit deres karaktergennemsnit med omkring 0,08 point i løbet af semesteret.
Det svarer til omkring en fjerdedel af den forskel, der normalt var mellem studerende, som begyndte på universitetet med et karaktergennemsnit fra gymnasiet over gennemsnittet, og studerende, som begyndte med et karaktergennemsnit under gennemsnittet.
Da betalingerne stoppede efter fire uger, fortsatte de studerende, der havde fået penge, med at sove omkring otte minutter længere om natten i de sidste tre til fire uger af undersøgelsen.
Effekten var mindre, end mens de fik betaling, men vores resultater tyder på, at nogle af de nye søvnvaner holdt ved i op til en måned, efter at betalingerne stoppede.
Effekten på både søvn og karakterer var størst blandt førsteårsstuderende i deres første semester. En mulig forklaring er, at deres daglige rutiner endnu ikke var fastlagt.
Belønning virker, hvis den er øjeblikkelig
Det havde også betydning, hvornår pengene blev udbetalt. Når de studerende fik hele beløbet på én gang ved semesterets afslutning i stedet for at få penge hver morgen, var effekten på deres søvn kun omkring to tredjedele så stor.
Effekten på karaktererne aftog også med tiden.
De studerende havde stadig højere karakterer i det følgende semester, men to semestre senere kunne vi ikke længere måle nogen forskel.
Påmindelser ved sengetid og feedback om morgenen gjorde derimod kun en lille forskel, når der ikke fulgte penge med. De studerende, der fik påmindelser og feedback, sov kun en smule mere.
Det skyldtes tilsyneladende ikke manglende motivation. Næsten alle sagde, at de gerne ville sove mere, end de gjorde. Udfordringen var at få ønsket omsat til mere søvn nat efter nat.
Investering i søvn kan lønne sig
Vores resultater tyder på, at universiteter bør overveje, om de rammer, de skaber for de studerende, gør det lettere eller sværere at få gode søvnvaner.
Sene afleveringsfrister og undervisning tidligt om morgenen kan for eksempel gøre det sværere for studerende at få sovet nok.
Sammenlignet med mange andre former for faglig støtte koster det ikke meget at ændre den slags rammer. Derfor kan det være værd at afprøve sådanne ændringer sammen med indsatser, der retter sig direkte mod de studerende.
Påmindelser og feedback kan måske også have større effekt, hvis de varierer over tid, så de ikke bliver så velkendte, at de er nemme at ignorere.
I dag er der ikke mange universiteter eller studerende, der ser søvn som en del af det at investere i en uddannelse. Der er heller ikke meget fokus på, om universiteternes skemaer og andre incitamenter gør det sværere for de studerende at få sovet nok.
Vores resultater tyder på, at søvn fortjener større opmærksomhed.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

































