Annonceinfo

Det skal der til: Sådan bliver du astronaut!

I første omgang kræver det kun, at du udfylder et ansøgningskema på nettet. Men der er stadig meget du skal igennem, hvis du skulle komme til samtale om jobbet som astronaut for ESA.

Emner:

Drenge- eller pige-drømmen om et liv i rummet er ikke for alle og enhver. Først og fremmest skal man have en universitetsuddannelse i fag som fysik, biologi, kemi, matematik, medicin eller være uddannet ingeniør. Derudover er det nyttigt, hvis man har erfaring som pilot. Kroppen bliver gennemchecketOg så skal kroppen være iorden. Alle skal gennemgå en lægeundersøgelse svarende til den, piloter gennemgår før de får certifikat.

Du må ikke være farveblind, have dårligt syn, du må ikke være ryger, du må ikke være afhængig af stoffer eller alkohol, og så skal du kunne bevise, at du kan samarbejde og fungere sammen med andre mennesker under stressende og fremmede forhold gennem en række psykologiske tests.

De psykologiske og fysiske test tager ti måneder. Tilgengæld vil du så være 100 procent gennem-checket, fra tænder, hjerte, øre, hals og mave til muskler og nervesystem. Programmet Her er det officielle forløb man gennemgår som astronaut-kandidat: Screening: første trin i den formelle ansøgning foregår online på www.esa.int/astronautselection. Ansøgerne skal fremlægge de samme lægeerklæringer som private piloter. Undersøgelsen skal foretages af en luft- og rumfartsmediciner, der er autoriseret af den relevante nationale myndighed - i Danmark af Statens Luftfartsvæsen. Vurdering af psykologisk og faglig egnethed, inklusive test af sociologiske og kognitive færdigheder. Medicinsk vurdering: denne proces omfatter klinisk undersøgelse foretaget af luft- og rumfartsmedicinere og kliniske specialister, laboratorieundersøgelser og specialprocedurer. Formelt interview: som potentielle ESA-ansatte skal astronautkandidaterne yderligere bedømmes af ESA's bedømmelsesudvalg. De endelige ansættelser annonceres officielt i 2009. De udvalgte kandidater slutter sig derefter til det europæiske astronautkorps og påbegynder deres grunduddannelse ved European Astronaut Centre (ESA-EAC) i Køln, Tyskland.

Fakta

Og mens du går og tænker lidt over om du kan leve op til det, kan du jo passende drømme dig opad i denne video fra ESA, der viser hvordan livet former sig for de otte astronauter, der indtil nu har klaret sig gennem udvælgelsen.

Seneste fra Teknologi

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.
Annonceinfo

Seneste kommentarer

Seneste blogindlæg