Teenagepigerne Mie og Josephine har haft en diskussion med deres forældre omkring mænd.
Det var dog ikke den slags diskussion, som teenagepiger normalt har med deres forældre om emnet.
Næææh, pigerne ville vide, om det kan være rigtigt, at afro-amerikanske skuespillere som Denzel Washington, Samuel L. Jackson og Morgan Freeman ’holder sig bedre’ med årene end deres lagen-farvede kollegaer.
Da forældrene var håbløst ubehjælpelige i pigernes søgen efter svar, satte Mie og Josephine sig til tasterne.
»Er der forskel på, hvordan huden hos sorte og hvide mennesker ældes?« skriver de i en mail til ’Spørg Videnskaben’.
Mørk hud ældes langsommere end lys
Her på redaktionen sidder en gruppe ret så blege journalister og kigger på deres hvide arme. Vi vil egentlig også gerne vide, om vi er født med den forkerte hudfarve, hvis vi vil ældes med ynde.
Vi har derfor sendt spørgsmålet videre til overlæge på Dermatologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital, professor Jørgen Serup. For når det gælder hud, er han eksperten.
»Ja, der er en forskel,« slår Jørgen Serup hurtigt fast og fortsætter: »Mørk hud ældes langsommere end lys hud. Det har Vorherre eller evolutionen sørget for.«
Huden ældes på to måder
Hud kommer til at se gammel ud af primært to årsager, forklarer Jørgen Serup.
Den ene årsag er kroppens kronologiske alder. Den medfører, at alle kropsfunktioner – herunder udskiftningen af hud – gradvist bliver nedsat med årene.
Det betyder, at huden kommer til at blive tynd og se gennemsigtig ud, hvilket især er tydeligt hos mennesker med lys hud.
»Huden bliver faktisk papirtynd, glat og går nemt i stykker. Derfor kommer ældre hvide mennesker til at se meget skrøbelige og sarte ud. Men afrikanernes mørke hud kommer ikke i samme omfang til at se hverken bleg eller gennemsigtig ud, da den jo er mørk,« fortæller Jørgen Serup.
Mørk hud holder solen ude
Solen er den anden årsag til, at huden ældes. Igen går det værst ud over blegnæbbene.
Når Solens stråler rammer huden, trænger de ned gennem hudlagene og gør skade på cellerne.
Når det sker, bliver hudens bindevæv (det materiale, der giver huden struktur og form) ødelagt, hvilket medfører, at huden bliver grov og rynket – ergo, kommer man til at se gammel ud.
»Men eksempelvis afrikanere har indbygget en naturlig solfaktor i huden, kaldet melanin. Melanin ligger som en beskyttende markise hen over cellerne, så solens ultraviolette stråler ikke kan trænge ind og ødelægge dem. Melaninen gør også huden mørkere. Med melanin i huden sker der mindre skade på bindevævet. Derfor vil mørke mennesker ikke i samme grad få lædret og rynket hud som hvide mennesker,« forklarer Jørgen Serup.
Hvide mennesker kan dog modvirke solens skadelige stråler på bindevævet ved at være omhyggelige med solcremen.
Afrikanere har mere hårpragt
Huden er dog ikke den eneste årsag til, at mørke mennesker ’ser bedre ud’ i alderdommen, end hvide mennesker gør.
Håret spiller også ind. Mørke mennesker mister i mindre grad end hvide mennesker hårpragten med årene.
Dette skyldes, at evolutionen har bevaret mørke menneskers hårvækst, da håret beskytter hovedet og dermed hjernen fra at blive overophedet, når solens stråler brager ned fra en skyfri himmel.
I Nordeuropa er solens stråler ikke så skånselsløse som i Afrika eller andre steder nær ækvator, og derfor har det ikke gjort noget, at specielt den nordeuropæiske mand bliver lidt tyndhåret i toppen med årene.
Derfor slipper sorte mennesker for måne og hentehår
»På den måde har kun afrikanere været genstand for et positivt selektionspres, der har givet dem en god beskyttende hårpragt,« siger Jørgen Serup.
Så ikke nok med, at afrikanerne er forskånet for den rynkede hud. De skal heller ikke slås med hentehår og måne.
Vi håber Mie og Josephine har fået besvaret deres gode spørgsmål. Vi takker for det og kvitterer med et par ’Spørg Videnskaben’-T-shirts.
Vi takker også Jørgen Serup for det gode svar.
Som altid vil vi opfordre vores læsere til at undre sig over verdenen omkring dem og sende deres undren ind til os på redaktion@videnskab.dk.
Du kan også læse andre spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben eller købe én af vores to oplagte gave-bøger – Hvorfor lugter mine egne prutter bedst? og Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet? – med en række af de bedste spørgsmål og svar.
